Kødædende planter

Carnivore planter defineres som planter, der kan a) lokke, b) fange, c) nedbryde mindre dyr gennem en exogen (udvendig, dvs. på fældens overflade) fordøjelsesproces samt d) optage nedbrydningsprodukterne gennem kirtler på fældens overflade.

Mange planter evner én eller flere af punkterne, men alle fire skal være opfyldt, før planten kan kaldes kødædende.
Inddelingen i skemaet er baseret på, om fælden eller dele af den udfører en bevægelse under fangsten (Passiv, Aktiv) samt, hvilken fangstmetode der anvendes.

Antallet af arter er for flere slægter steget kraftigt i de senere år både som følge af en opsplitning af ‘gamle’ arter og fund af nye arter. Det samlede antal carnivore blomsterplanter er på denne baggrund godt og vel 600.

Inddelingen i skemaet er baseret på, om fælden eller dele af den udfører en bevægelse under fangsten (Passiv, Aktiv) samt, hvilken fangstmetode der anvendes.

Drosophyllum, der tidligere var placeret i Droseraceae har siden 2009 fået sin egen familie Drosophyllaceae, der anses for nærmere beslægtet med Dioncophyllaceae end med Droseraceae. Slægterne Biovularia og Polypompholyx er nu inkluderet i Utricularia. Lentibulariaceae er et ofte brugt synonym for Utriculariaceae, blærerodfamilien. Slægterne Brocchinia, Catopsis og Ibicella indeholder også ikke-carnivore arter. En enkelt art Paepalanthus bromeliodies (Eriocaulaceae, en nærtstående familie til Bromeliaceae) med primitive faldgrubefælder er muligvis også carnivor.

Brocchinia, Catopsis (og Paepalanthus) er de eneste énkimbladede slægter med carnivore arter. For artsrige slægter, kan det angivne antal opfattes som et minimumstal, idet der stadig er mulighed for at finde flere arter i ufuldstændigt udforskede områder.

Publikationslistens nr. 9, 11, 14 og 67 er populærvidenskabelige artikler om kødædende planter.