Epifytter

Hvad forstås ved en epifyt?

Bromeliacé Aralia, 
Costa Rica. Foto: J Kuijt.

Tillandsia Idria columnaris,
Baha California

Paphiopedilum villosum, Nordlige Thailand.
                   Foto: H Bänziger.                      

    Epifyt vil sige en plante, der er fasthæftet på en anden plante, men uden at optage næring fra ’værtsplanten’. Hvis der optages vand og næring fra værten, så er der tale om en snylteplante (en parasit). Tilsvarende kaldes en plante, der hæfter sig fast på en sten eller en klippe, en lithofyt. De to største grupper af epifytter findes i familierne Bromeliaceae og Orchidaceae, men begge familier rummer også arter, der vokser på jorden. Der er også mange epifytter blandt bregner, mosser og laver.

Epifytiske bregner og mosser,
Oregon

Vedbend klatrerødder,
Hedera helix

Rådhusvin klatrerødder,
Parthenosissus tricuspidata

     Epifyttiske blomsterplanter træffes især, hvor vækstsæsonen er regnfuld, dvs. i tropiske og subtropiske områder. Tillandsia arten på Idria columnaris er dog et eksempel på, at man også kan træffe epifytter i ørkner. Bregner og mosser er de vigtigste epifytter i tempereret regnskov.  Det sker, at f.eks. vedbend, rådhusvin og kaprifolie antages for epifytter, da de hæfter eller snor sig fast på især træer, men til forskel fra epifytter, så er disse planter rodfæstede i jorden, og får vand og næring fra jorden. Epifytter får vand og næringssalte fra det vand, der siver ned ad grene og træstammer i regnvejr. Regndråber opsamler altid lidt næring fra det støv, som vinden fører rundt i atmosfæren. 

    


      Billederne her viser den Syd-Afrikanske epifyttiske orkidé Ansellia africana. I stedet for at lade luftrødderne vokse op og ned langs værtens stamme,  vokser de mere eller mindre lodret opad og danner derved en slags kompostkurv, der opsamler nedfaldne blade, som efterhånden omsættes til næring for orkidéen.

H S Heide-Jørgensen, december 2020.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin