ENTABENI – SYDAFRIKA

Køreturen til Entabeni gik gennem Johannesburg, hvor Jacaranda mimosifolia var i blomst.

     Det ca. 220 km2 store vildtreservat Entabeni ligger godt 200 km nord for Johannesburg. Klik på kort for stor forstørrelse. Vi besøgte det i november 2018 på en tur arrangeret af Albatros. Reservatet er siden blevet udvidet. Landskabet er varieret med både skov, vandløb og savanne i lavlandet (1200 m.o.h.) og et bjergplateau ca. 1600 m.o.h. Honey Guide Ranger Camp er velorganiseret med gode store kanvas telte.

     Der blev hver dag kørt en tre timers formiddags- og en eftermiddagssafari. Dog foregik to af turene til fods ledsaget af bevæbnede rangers. Frokosten blev serveret i det fri og aftensmaden i det store åbne fælles opholdsrum. I mellemtiden kunne man bade i poolen eller observere dyrene komme og drikke ved et etableret vandhul.

     Zebraer (Plains zebra, Equus burchellii) kom dagligt ligesom vortesvin og gnuer. Giraffer, kuduer og impalaer kom mere uregelmæssigt. Der kom også løver forbi, og et par uger før vores besøg blev en giraf dræbt ved dammen af løver.

 Når zebraerne har slukket tørsten, går de hen og slikker en udlagt saltsten. T.h. venter et vortesvin på at komme til fadet.

      Unge vortesvin (Phacochoerus africanus) har ingen kindvorter, men markant kindskæg, der efterhånden slides af. Voksne dyr har to vortelignende udvækster på hver side af hovedet. De øverste er de største. De lange hjørnetænder glider mod hinanden, så de slibes skarpe. Dyrene bruger meget tid på at mudderbade.

Gnuerne (Connochaetus taurinus) kom i stort antal for at drikke. Hornene er på ungdyr oprette, og de bliver først krumme i 3-4 års alderen.

 Sydlig Giraf (Giraffa camelopardalis) må skræve med forbenene for at nå vandet, men halsen har også kun 7 hvirvler ligesom hos mennesket. Billederne viser en han. Det kan ses på, at hornene er hårløse på toppen.

Der er et rigt fugleliv omkring campen. Herover er det maske-væverfuglen (Ploceus velatus, han) samt dens rede med indgang fra undersiden.

Den 76 cm lange Hadeda Ibis (Bostrychia hagedash) havde rede lige over frokostbordene uden dog at levere ekstra dressing. Den kunne også ses ved vandhullet.

 T.v. er det Laughing Dove (Spilopelia senegalensis) og t.h. Red-eyed dove (Streptopelia semitorquata). Der var desuden Cape turtle dove (Streptopelia capicola) med det karakteristiske kald ’work harder, drink lager’.

Arrowmarked babbler, Turdoides jardineii

Blackcollared Barbet, Lybius torquatus

Olive Trush, Turdus olivaceus

Blackeyed Bulbul, Pycnonotus barbatus

Yellow White-eye, Zosteros pallidus mæsker sig med larve

Forktailed Drongo, Dicrurus adsimilis

      Paradis fluesnapperen (Terpsiphone viridis) opfører sig næsten som vores hjemlige Isfugl. Den sætter sig på en udvalgt gren og styrtdykker så efter insekter på vand overfladen. I yngledragten har hannen op til 18 cm lange halefjer. Hunnens er noget kortere. De vises frem t.h.

Hun Paradis fluesnapperen ruger på tre æg.

Han Paradis fluesnapperen på reden. Klik på midterfotoet for stor forstørrelse af hannen, der ligger og gisper i varmen, 32oC.

     Sort solfugl (Nectarinia amethystina) fodrer unger i den hængende rede. Kun hannen er sort. Solfugle har samme økologiske rolle i Afrika, som kolibrier i Amerika. De lever primært af nektar og er vigtige bestøvere for snylteplanter i familien Loranthaceae.

     Der er også en mangfoldig vegetation omkring campen. Nabo til telt nr 5 som vi boede i, var der meget passende en mistelten, Viscum combreticola, der er bladløs med flade stængler og røde bær, når de er modne. Værten var en Combretia sp.

Weeping wattle, Peltophorum africanum

Tecomaria capensis

Ochna natalitia

Ochna pulchra

     På fælleshusets midterstolpe byggede den sjældne og lidet kendte Potter hveps Synagris mirabilis sit bo. Hvepsen er bemærkelsesværdig dels ved at fodre sine larver løbende og dels ved, at der er markant morfologisk forskel på han og hun (hvid og rød bagkrop). I løbet af de 6 dage vi var der, blev der bygget 4 nye larvekamre samtidig med, at gamle rum blev lukket, formentlig fordi larven kom i puppe stadiet. De lukkede rum er markeret med røde cirkler.

     Der var to løvefamilier i reservatet, en stor med en mor, to hanner og 3 store unger samt en lille med en mor med to små unger (søster til morderen i den store familie). Vi så den store familie på jagt to gange, men begge gange uden held for løverne. Første gang gjaldt det et vortesvin, der forsvandt i det tætte krat.

     Efter den mislykkede jagt på vortesvinet har de udmattede løver lagt sig til hvile i skyggen, og to timer senere lå de der stadig. På venstre foto ses de tre store unger ligge foran deres mor. På højre foto er hannen nederst t.v. yngre end hannen i baggrunden, og det kan undre, at den stadig er accepteret i flokken. Klik på foto for at se den i stor forstørrelse.

Dagen efter møder vi igen løveflokken, og den er stadig på jagt. Her har de drukket ved et vandhul og løvemor har fået øje på en flok gnuer små 200 m væk, så nu fører hun flokken an.

Løvemor er nu forrest, mens resten af flokken holder sig tilbage. Gnuerne har ikke opdaget dem.

 Ungerne og hannerne efterlades skjult bag vegetation, mens løvemor sniger sig tættere på gnuerne, men begynder den yngste voksne han pludselig at brøle. Det advarer gnuerne, og løvemor må slukøret vende om.

Tre dage senere møder vi igen den store løveflok. Denne gang virker de mætte og har som sædvanligt lagt sig til rette i et par hjulspor.

Vi traf også den lille løvefamilie med to små unger. Den ene skimtes nederst t.h. på højre foto.

På gå-safari med skytte for og bag.

Terminalia sericea

På vandreturen lykkedes det botanikeren at finde en enkelt blomstrende Loranthacé. Det var Erianthemum ngamicum med eksplosive blomster.

     Småkravl ses også bedst på en gåtur. Her er det fra venstre en Guineafowl sommerfugl, Hamanumida daedalus, en Tigerbille (Cicindelinae) og en Gødningsbille, Kheper aegyptiorum. Klik på gødningsbillen for at se tre store kugler, hvor gødningsbillen har lagt æg. De ligger ved siden af et hul gravet af jordsvin. – Vi fandt også resterne af et vortesvin spist af løverne natten før.

Cfr. Gerrhosaurus flavigularis

Tusindben

Agama atra

Vi prøvede også at gå så tæt som muligt på Plains Zebra (Equus burchellii), men da vi var 30-40 m fra dem rejste de sig og trak væk. Klik på højre foto.

Gåturens sidste oplevelse var en han giraf på lang afstand.

 Landskabet på de kørte safariture består som nævnt for hovedparten af savanne, skov og et bjergplateau, der er en del af Waterberg bjergkæden. Der er også søer og vandhuller, hvoraf nogle er udgravet og der er tilmed lidt rørskov.

Det er ikke kun ved campen man ser fugle, der er også fugle i det åbne landskab. Herover ses fra Skarv familien en Darter, (Anhinga melanogaster), og øvers t.h. en slangeørn med sin fangst.

Nil-gås (Alopochen aegyptiacus) danner faste par, der er stærkt territorie hævdende I øvrigt er  navnet misvisende, da arten kun findes syd for Sahara.

Dværg-biæder, Merops pusillus

Denhams bustard (trappe), Neotis Denhami – Klik for underliggende foto.

Wattled Plover (hjejle), Vanellus senegallus

Francolinhøne, Francolinus coqui

Perlehøne, Numida meleagris

Blacksmith Plover, Vanellus armatus

Vortesvin (Phacochoerus africanus) har altid halen i vejret, når de løber.

Nyala (Tragelapus angasi) hunner. Nyalaen har både hvide striber og pletter. Kun hannen har horn.

Steenbok, (Raphicerus campestris) er én af de mindste antiloper, blot 50 cm høj ved skulderen.

Impala (Aepyceros melampus) hunner og ungdyr går normalt i store flokke, mens kønsmodne hanner går enligt eller i mindre flokke uden for parringstiden.

Kudo (Tragelaphus strepciceros), smager rigtigt godt. Kun hannen har horn.

Eland antilope (Tragelapus oryx) er den største antilope i Sydafrika. Hornene er omring 60 cm lange, men på et enkelt dyr er de målt til 103,2 cm. Begge køn har horn.

Gnuer og zebraer græsser ofte sammen, så er der flere til at holde udkig efter løver.

Gnu, Blue Wildebeest, Connochaetus taurinus

Gnu horn gennemgnavet af larver, der lever af keratin.

Fire unger af Sortrygget sjakal i hule overtaget fra jordsvin

Sortrygget sjakal (Canis mesomelas) på jagt efter mad til fie unger

Er det mon spiseligt?

Hvidt næsehorn (Ceratotherium simum) er en græsser, det har en bred snude og går med hovedet sænket. Se om sort næsehorn på siden Kenya 2019.

Hvidt næsehorn med kalv, der dier på højre foto.

Der var tre voksne hvide næsehorn i en anden gruppe. Det længste forreste horn er målt til 1,2 m. Begge arter er i stærk tilbagegang p.gr.a. krybskytter.

Elefanter (Loxodonta africana) kan i sjældne tilfælde opnå en alder på 60 år, men gens. er 15 år. En voksen elefant har brug for op til 300 kg planteføde og omkring 200 l vand om dagen.

Den over to meter lange snabel er en forlængelse af næse og overlæber, og den indeholder op mod 150.000 muskler, hvilket gør den utroligt flexibel. Krybskytteri har forårsaget en genetisk reduktion af stødtændernes længde. Se om elefanter i Kruger Nationalpark.

     Der var også et par afrikanske bøfler (Syncerus caffer) i reservatet, men vi så dem ikke. Derfor gik én af safariturene til et nabo reservat, hvor der var en stor flok bøfler, men de var sky, da der blev drevet jagt på dem, så vores bil nåede ikke frem før bøflerne var løbet væk. Der var også et indelukke med en enlig afrikansk vildhund (Lycaon pictus). – De to ovenstående fotos er lånt af Tonni Hansen.

Nabo reservatet husede også en lille familie af hvide løver, en mutant.

     Den sidste eftermiddags safari gik op på bjergplateauet via en smal meget stejl ensporet vej. Sandstensklipperne er stærkt forvitrede og mange steder bevokset med lichener (laver). I kløften blev vi stillet i udsigt at se leoparder, men det lykkedes ikke. Leoparder har det svært i naturparken, da løverne ikke tåler konkurrence.

Til gengæld var der klippespringer (Oreotragus oreotragus), både han og hun. Det er kun hannen, der har horn. Klippespringer går på tåspidser, dvs. på spidsen af klovene.

Entabeni reservatet har navn efter Entabeni klippen også kaldet brystvorten. Nogle af dyrene var de samme som i lavlandet, f.eks. zebraer, gnuer og eland antiloper.

Fuldvoksne eland antilope hanner udvikler en stor ’hængesæk’ under halsen.

Græssende hvide næsehorn

Andre dyr som strudsen (Struthio camelus) kunnne kun ses på bjergplateauet. Han strudsen er sort, mens hunnen er brun.

Blisbuk (Damaliscus dorcas) var også kun til stede på plateauet.

Nedkørslen fra plateauet svarede til en rutsjebanetur.

Tilbageturen til Johannesburg var med ophold i Soweto, hvor denne gruppe stammekrigere underholdt med dans på gaden.

H. S. Heide-Jørgensen, juni 2021

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin