Viscum.dk

Der er tre arter af soldug i Danmark

Rundbladet soldug - Drosera rotundifolia

     Rundbladet soldug er den mest udbredte soldug art i Danmark. Den er cirkumpolar inklusive det sydlige Grønland. Den trives fint med konkurrence fra tørvemos (Sphagnum). På billedet th. vokser soldug tæt rundt om en grundvands regulere klitlavning i den rødbrune bræmme, hvor der hverken er for vådt eller tørt.

     Drosera rotundifolia blomstrer i august. De 5-tallige blomster er kun åbne midt på dagen, og de sidder højt hævet over fælderne. I tørt og solrigt vejr kan slimen på tentaklerne tørre ud. På billedet herunder ses i midten et blad foldet sammen om et bytte som resultat af den på hovedsiden omtalte auxin regulerede vækstbevægelse.

Langbladet soldug - Drosera anglica

     Langbladet soldug har i Danmark kun få voksesteder på højmoser og i fugtige klitheder i Jylland. Dens totale udbredelse er næsten cirkumpolar. Den findes dog ikke i Island og Grønland, men i Nordamerika når den op i Alaska. Der findes også nogle subtropiske forekomster på Hawaii og i det sydlige Europa og sydlige Japan. Den trives fint i sure omgivelser mellem Sphagnum. Den overvintrer ved vinterknopper kaldet hibernakler. Arten er selvbestøende og menes opstået som en diploid hybrid mellem den nordamerikanske D. linearis og D. rotundifolia.
Drosera anglica x obovata er en steril hybrid med D. rotundifolia. Hybriden forveksles undertiden med Drosera intermedia.

Liden soldug - Drosera intermedia

     Liden soldug findes især i moser, hvor den står under vådere forhold end de to øvrige danske arter, rundbladet og langbladet soldug. Den har hovedudbredelse i det vestlige Europa og østlige Nordamerika, men når ned i det nordlige Sydamerika. I tempereret klima overvintrer den ved hibernakler. Bladene er oprette, og formen er intermediær mellem de to førnævnte arter. Blomsterstanden virker sidestillet, idet den er bøjet til siden, mens den står opret centralt i rosetten hos de to andre danske arter. Bomstrer fra juni til august. På billedet t.h. vokser den sammen med blærerod Utricularia australis. – Drosera anglica x obovata er en steril hybrid med D. rotundifolia. Hybriden forveksles undertiden med Drosera intermedia.

H. S. Heide-Jørgensen, december 2021.

Retur til Drosera hovedside

Curriculum

Historie

 Efter en opvækst i lærer- og landbrugsmiljø i Vamdrup og Gram og en studentereksamen fra Ribe Katedralskole valgte jeg i overensstemmelse med hele opvækstens nærhed til naturen at læse biologi. Jeg blev færdig som cand. scient. i botanik med speciale i økologisk planteanatomi i 1970, hvor tilstrømningen af studerende til universiteterne stadig var stærkt stigende. Der var således fast stilling ved Københavns Universitet med det samme. I 1986 fik piben en anden lyd. Universitetets udgifter måtte skæres ned, og flere ansatte blev afskediget efter princippet ‘sidst ind, først ud’ uden hensyn til kvalifikationer. Det gav mig en uventet mulighed for at sige ja tak til et forskningsophold ved University of Victoria i Canada i 1990-91 hos prof. Job Kuijt, hvor min interesse for parasitiske planter blev yderligere udbygget. Jeg har siden 1991 været tilknyttet Botanisk Institut, Københavns Universitet, i forskellige tidsbegrænsede stillinger og har i den forbindelse foretaget flere ture til Grønland med forsknings- og undervisningsmæssige formål.

Uddannelse

1970: Cand. scient. i botanik fra Københavns Universitet med speciale i øko-fysiologisk planteanatomi.
Kvalifikationer:
Er særligt vidende i fagområderne planternes cytologi, anatomi, embryologi og morfologi og har basal viden på områderne fysiologi, genetik, økologi og evolution. Kan anvende en række histokemiske og cytologiske teknikker samt diverse mikroskoperingsformer herunder scanning- og transmissionselektronmikroskopi. Er trænet i formulering af planteanatomiske og andre plantebiologiske problemstillinger samt i tolkning af plantestruktur i i funktionelt, økologisk og evolutionært perspektiv.

1971 – 72: Civilforsvarstjeneste – Landstalsmand.
Kvalifikationer:
Basal viden om brandslukning og første hjælp. Erfaring med organisationsarbejde. Har dertil erhvervet forhandlingsevne med både ligestillede og overordnede til og med ministerniveau. Har styrket evnen til mægling i konflikter mellem under- og overordnede.

1988: Informationsmedarbejder kursus – Basal viden om en informationsmedarbejders funktioner samt om fremstilling af pjecer.

1988: Grundkursus i videoproduktion

1999 og 2004: DTP-kursus – Erfaring i billedbehandling med Photoshop, layout opgaver med InDesign og publikation til WEB med Dreamweaver og siden 2020 med WordPress.

1999-2000: GIS-kursus (geografiske informationssystemer, 8 uger)
Kvalifikationer:
Erfaring i brug af AutoCad til korttegning og ArcView til grafisk og kortbaseret afbildning af alle former for data, der kan knyttes til geografiske koordinater.

Beskæftigelse

Sept. 2009: Tilknyttet Gyldendals web-leksikon som ulønnet ekspert i diverse botaniske emner.

Sept. 2007: Pensionist og aktiv som skribent og foredragsholder.

Sept. 2005: Efterlønsmodtager.

1991 – 2005: Forskningsstipendiat og Videnskabelig medarbejder ved Økologisk Afdeling, Botanisk Institut (senere Afdeling for Terrestrisk Økologi, Biologisk Institut), Kbh. Universitet i flere tidsbegrænsede perioder.
Kvalifikationer: Erfaring som teknisk redaktør ved p.t. uafsluttet bogproduktion for det Forskningsråd støttede projekt ‘Fortid og Flora’, der involverer 15 forskere fra Botanisk Institut og Arkæologisk Institut, Kbh. Univ., Nationalmuseet, GEUS samt universiteterne i Århus og Bergen.

Viden om licheners (lavers) reaktioner på øget UV-B stråling er opnået under feltarbejde i Grønland.

1998: Lærer i Arktisk Biologi for universitetsstuderende ved dansk-tysk sommerkursus på Arktisk Station, Disko. (3 mdr.).

1996 – 1997: Projektansat ved Miljøstyrelsen til at udarbejde rapporten: Ecosystem vulnerability to climate change in Greenland and the Faroe Islands (Miljønyt nr. 33 1998).
Kvalifikationer:
Dette udredningsarbejde har udviklet min evne til at overskue og uddrage essensen af meget store stofområder, der rækker langt ud over min faglige botaniske baggrund (herunder klimatologi, oceanografi og zoologi). Arbejdet er udført selvstændigt både m.h.t tekst og udarbejdelsen af diagrammer og illustrationer.

1986 – 2008: Underviser ved Folkeuniversitetet i Frøplanternes almene botanik (botanisk grundmodul), Planteanatomi, Orkidéernes biologi samt Ernæringsspecialister blandt blomsterplanterne (Heterotrofe planter).
Kvalifikationer:
Disse jobs har bidraget til at højne livskvaliteten, da undervisning af engagerede elever er særligt stimulerende. Jeg har desuden lært, at vil man nu til dags arbejde med særligt interessante emner, så må man akceptere i vid udstrækning at gøre det gratis eller i bedste fald for 2 flasker rødvin.

1990 – 91: Inviteret videnskabelig medarbejder ved Department of Biology, University of Victoria, Canada (15 mdr.).
Kvalifikationer:
Har opnået specialviden på internationalt niveau i parasitiske planters biologi med særligt henblik på haustoriets struktur og funktion og fået forøget selvtilliden i forbindelse med faglige fremlæggelser på engelsk i internationale fora. Perioden har desuden givet rig vækst på kontoen for livskvalitet gennem både faglige og kulturelle oplevelser i Canada, USA, Mexico og Kenya.

1986 – 90: Ansat i tidsbegrænsede stillinger ved følgende institutioner:
Videnskabelig hjælpelærer, Inst. f. Fysiologisk Botanik, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (1 semester).
Videnskabelig hjælpelærer, Botanisk Institut, Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole (1 semester).
Videnskabelig medarbejder, Inst. f. Økologisk Botanik, Københavns Universitet (7 mdr.).

1964 – 86: Ansat ved Inst. f. Planteanatomi og Cytologi, Københavns Universitet i forskellige stillingskategorier til Instituttet blev nedlagt i 1986:
1978 – 86: Lektor (afskediget efter SIFU princippet).
1971 – 78:  Amanuensis/adjunkt (8 mdr orlov til cicilforsvarstjeneste).
1971:  Kandidatinstruktor (6 mdr.).
1969 – 71: Amanuensisvikar (9 mdr.).
1964 – 69: Instruktor (10 semestre).

Kvalifikationer:
Udviklede evner for disciplineret selvstændig forskning og velforberedt undervisning leveret til tiden samt for samarbejde med kolleger, teknisk personale og studenter. Opnåede at blive specialist i kødædende planters biologi med særligt henblik på fangstapparatets struktur og funktion. Fik desuden særlig anerkendelse for en undersøgelse af plante-kutikulaens ontogenese og ultrastruktur som led i en større undersøgelse af xeromorfien hos blade af Hakea suaveolens (en xeromorf australsk Proteacé).
Tilrettelagde i flere år undervisningen i planteanatomi ved Københavns Universitet.
Opbyggede og stod for driften af instituttets klimalaboratorium og deltog via diverse udvalg i instituttets styrelse.

1960/1962: Landbrugsmedhjælper i 2 x 4 mdr.