Foredrag

Nedennævnte foredrag kan enten holdes som lysbilled-foredrag eller i de fleste tilfælde som PowerPoint foredrag.

Kødædende planter

Introduktion:
Kødædende planter nyder godt af at få en del af deres næringsbehov dækket ved fordøjelse af indfangede dyr, først og fremmest insekter. Det gør disse planter med deres svage rodsystem mere konkurrencedygtige på især nitrat- og fosfatfattige voksesteder. 

Kødædende planter har siden deres opdagelse i 1760’erne fascineret både forskere og lægfolk, og Charles Darwin fandt dem mere interessante end studiet af arternes udvikling, som ellers gjorde ham mest berømt. I dag kender man omkring 500 arter fordelt på 10 familier. I foredraget stiftes bekendtskab med alle familier, mens hovedvægten ligger på en gennemgang af de forskellige fangstmekanismer. Den kødædende plante skal både være indrettet til at lokke, fange og fastholde byttet samt fordøje det, dvs. optage nedbrudte næringsstoffer fra byttedyret. Det gøres på meget forskellig vis, hvor bl.a. mekaniske, elektrofysiologiske og enzymatiske processer er involveret. 

Nogle fældetyper kan genbruges, andre kan ikke. En enkelt plantes fælder har udviklet sig til et næsten fuldt selvstændigt økosystem, hvor de dyr, der lever i fælden, er immune over for fældens fordøjelsesenzymer. Jeg kommer også ind på udbredelsen, de danske arter og lidt om, hvordan disse stærkt specialiserede planter er opstået.
Ønskes en mere omfattende introduktion til emnet anbefales Publikationslistens numre 9, 11 og 14.

Orkidéers biologi

Introduktion:
Orkidéfamilien omtales ofte som den mest succesrige plantefamilie. Det skyldes dels, at det er den mest artsrige med mindst 25.000 arter dels, at orkidéerne er udbredt til alle dele af kloden undtagen Antarktis. De er også i stand til at vokse under næsten alle forhold fra en rent underjordisk tilværelse til en placering højt til vejrs på træers grene eller på klippe-vægge med rødderne frit eksponeret. 

I foredraget redegøres for de egenskaber ved orkidéerne, der er baggrunden for denne succes. Det drejer sig om samlivet med svampe, om et enestående samspil med insekter til bestøvning, om den enorme frøproduktion og om orkidéernes specielle anatomi til optagelse og oplagring af vand. Orkidéer har desuden en særligt vandbesparende form for fotosyntese. Det hele ledsages af en række smukke plantebilleder.

Alternative hovedemner:
Skandinaviens orkideer
Orkideers bestøvningsbiologi

Planternes anatomi

Introduktion:
Planter ligner på mange områder dyr, når det gælder krav til konstruktionen. Der skal være et skelet af afstivende elementer, der kan bære planten. Der skal være et transportsystem, der kan bringe næring rundt i planten. Der skal være en overfladebeklædning, der kan beskytte mod omverdenens forskellige påvirkninger, og der skal være organer, der står i formeringens tjeneste. 

Der er selvfølgelig også områder, hvor plantens konstruktion intet sidestykke har i dyreriget. Det gælder først og fremmest bladenes indretning til at optage og forarbejde kulstof ved hjælp af fotosyntesen. Foredraget handler om at sætte de celleformer og vævstyper, en plante er opbygget af, ind i en funktionel sammenhæng, og om hvordan små variationer i opbygningen gør forskellige arter i stand til at klare sig under forskellige ydre kår. På grund af stoffets omfang kan der ved et enkeltstående foredrag kun blive tale om at give smagsprøver, men det kan aftales på forhånd, hvilke livsformer det skal handle mest om. – Planternes anatomi egner sig bedst til en serie foredrag.

Billedet viser transportruter i tværsnit af rod.

Snylteplanter

Introduktion:
Tænk, hvis den ene plante kunne få stillet den anden plantes rodsystem og fotosynteseapparat til rådighed. Så ville der pludselig åbne sig muligheder for at indtage pladser i naturen, der ellers allerede var optaget; og der skulle stort set ikke bruges energi på andet end at videregive sine gener til næste generation. 

Det er præcis, hvad evolutionen har tilladt parasitiske blomsterplanter, også kaldet snylteplanter, at foretage sig. Gennem dette luksusliv har verdens største enkeltblomst udviklet sig, og andre snyltere præsterer lige så ufatteligt store frømængder, som visse orkidéer producerer. Der er omkring 4.500 parasitiske planter i verden fordelt på 20 familier. Foredraget beretter om de vigtigste af dem både set fra en botanisk og fra en økonomisk synsvinkel, idet nogle af parasitterne forvolder store skader på afgrøder i en række udviklingslande. Desuden fortælles om det specielle organ, haustoriet, som tillader parasitten at optage vand og næring fra værten. Jeg kommer endvidere ind på spiringsbiologi, værtsvalg og spredningsmetoder. Parasitterne i den danske flora omtales selvfølgelig også. Viscum (mistelten), som denne hjemmeside er navngivet efter, hører med i billedet.

Ønskes en mere dybtgående introduktion til emnet anbefales:
Publikationslistens numre 53-56 og 59-60.

Billedet: Cuscuta veatchii, silkeart i toppen af Bursera sp., Baha California.

Enkeltstående foredrag

Anholt - en naturperle i Kattegat

Introduktion:
Artiklen er baseret på et foredrag holdt den 19. januar i Botanisk Forening som opfølgning på foreningens sommer-ekskursion til Anholt i 2012. Efter en kort oversigt over øens landskabsmæssige bestanddele og udvikling siden istiden illustreres nogle af de væsentligste ændringer i landskab og vegetation igennem det 20 århundrede og frem til 2012. Hovedårsagerne til forandringerne er ændrede havstrømme, kraftigere storme og tilgroning med selvsået bjergfyr. Hertil kommer for Ørkenens sarte lichenhede påvirkning fra et ekspanderende revlingtæppe og det invasive mos Campylopus introflexus. Artiklen/foredraget afsluttes med udvalgte eksempler på den rigdom af lichen arter, der gør Ørkenen så enestående og bevaringsværdig i botanisk forstand.

Hent/download artiklen som pdf-fil.

Klimaændringer og konsekvenser for Grønlands natur

Introduktion:
Foredraget bygger på rapporten ‘Ecosystem vulnerability to climate change in Greenland and the Faroe Islands’. Miljønyt nr. 33. (Publikationslisten nr. 44). Baggrunden for udgivelsen var, at lande, der har tiltrådt FN’s klimakonvention, er forpligtet til med jævne mellemrum at udarbejde en vurdering af naturens sårbarhed overfor klimaændringer i deres geografiske område. Det er i rapporten gjort for første gang for Grønland og Færøerne. Den globale temperaturstigning tog fart i begyndelsen af det 20. århundrede og forventes at fortsætte i hvert fald de næste hundrede år. Årsagerne til temperaturstigningen kan diskuteres, men en del af den skyldes civilisationens udslip af drivhusgasser. Der er flere scenarier, der peger på, at temperaturstigningen bliver særlig markant i arktiske områder. Grønland er imidlertid speciel ved overalt at være omgivet af hav eller havis, og ændringer i vandets cirkulation i verdenshavene kan betyde, at temperaturen vil stige mindre eller muligvis falde i det sydligste Grønland.

I foredraget redegøres for faktiske klimatiske forhold i Grønland, og det ridses op, hvilken indflydelse klimatiske ændringer kan få på vegetationens og dyrelivets sammensætning fremover.

Øverste foto t.v.: Frodig vegetation af mosser, urter og buske omkring naturligt opvarmet jord ved homoterm (‘varm’) kilde, Østerlien, Disko.
Nederste foto t.v.: Gletsjere på retræte ved Inglefield Bredning.
Foto herunder: Brug skyeren for at se ændring i havisen omkring Nordpolen.

Nord-amerikanske naturparker og naturperler

Introduktion:
Det kommer næppe bag på nogen, at Nordamerika og specielt den vestlige del byder på en række enestående naturoplevelser. Jeg har rejst fra den milde og frodige Vancouver Island med tempereret regnskov langs vestkysten til Baja Californias ørken og videre ind på kontinentet gennem store kendte nationalparker som Redwood National Park, Yosemite, Grand Canyon, Arches National Park og Yellowstone til Glacier National Park i Canada og tilbage over Rocky Mountains til Vancouver Island. De mange indtryk af både landskabelig, botanisk og folkloristisk karakter har sat sig på nethinden og i kameraet, og disse indtryk videregives i foredraget.

Foto: Lake Louise, Rocky Mountains., Canada

Grønlands natur

Introduktion:
Har man én gang besøgt Grønland, er der stor fare for at pådrage sig sygdommen ‘at skulle vende tilbage igen’. Foredraget er baseret på mine seks besøg og drejer sig især om at illustrere forskellen i vegetationen og forekomsten af plantearter fra det tørre indlandsklima omkring Kangerlussuaq (Sdr. Strømfjord) over de ekstraordinært frodige forhold omkring Qeqertarsuaq (Godhavn) med ‘varme’ kilder til det barske klima omkring Pituffik og Qaanaaq i NV Grønland. Der aflægges også besøg i Siorapaluk, der er verdens nordligste naturlige lokalsamfund på helårsbasis og samtidig hjemsted for verdens største koloni af søkonger.

Øverste foto: Arktisk Guldblomme (Arnica alpina)

Nederste foto: Søkonger (Alle alle)

Se også publikationslistens nr. 37 og 48 samt pdf filen:
Grønlands planteverden

Naturoplevelser i Kruger Nationalpark, Syd-afrika

Introduktion:
Kruger Nationalpark i det nordlige Syd-Afrika grænsende til Mozambique er på størrelse med Jylland og huser 147 arter af pattedyr og mere end 500 fuglearter. Der fortælles om og vises fotos af et bredt udsnit af plante- og dyrelivet i parken og tilstødende private vildt reservater. Herunder om blomstrende baobabtræer, parasitiske planter, om storvildtjægernes ‘Big Five’ og om natligt elefant besøg i Balule River Camp samt om generelle problemer med overbefolkning af elefanter. Der aflægges også besøg i Drakensbjergene, hvor Blyde River Canyon er verdens 3. største canyon.

Øverste foto: leopard (Panthera pardus)

Nederste foto: baobab træ i blomst (Adansonia digitata)

Hent artikel kruger_park om naturoplevelser i Kruger Nationalpark
Se også www.balule.dk

Mere info omkring foredrag

Kontakt: 

Tlf: 45 88 32 65

E-mail klik her

*Varighed og evt. fagligt niveau aftales på forhånd. Prisen følger sædvanligvis Dansk Magisterforenings officielle takster, men specialaftaler kan indgås, dog skal transport og eventuelle opholdsudgifter altid dækkes.
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin