Passiflora

Passiflora cincinnata (øverst) og P. racemosa.

Passiflora - Passionsblomst

Passionsblomster er fascinerende af flere grunde. Deres vegetative former (morfologi) er usædvanligt varierede, nogle arters frugter er en værdsat delikatesse, blomsterne hører til blandt de mest komplicerede og farve-strålende med en spændende bestøvningsbiologi, og hertil kommer, at blomstens forskellige dele er tillagt religiøs symbolik. Alle plantens dele har desuden stor medicinsk interesse grundet indholdet af alkaloider, cyanogene glycosider, flavonoider, terpener, steroler og diverse aromatiske forbindelser. Passiflora incarnata dyrkes af samme grund intensivt i flere lande, og tørrede plantedele ‘herba passiflora’ finder i pilleform eller som udtræk anvendelse som beroligende middel og sovemiddel.

     Der er mindst 525 arter. Slægten hører til familien Passifloraceae, der har 11 slægter og ca. 600 arter i tropiske egne. Passiflora‘s hovedudbredelse er i Syd- og Mellemamerika. Der er nogle få arter i Nordamerika og desuden godt et dusin arter i SØ Asien, Australien og Oceanien. Slægten blev først kendt i Europa i 1553 efter spanierne havde opdaget Amerika. Det vides, at P. incarnata blev dyrket i Paris første gang i 1612, mens den i dag mest dyrkede passionsblomst, P. caerulea, blev introduceret samme sted i 1625.

På nedennævnte links omtales:

Arter til stue og vinterhave
Blomsterbygning og blomstringsforløb
Blomstens bestøvning
Hybridisering
Passionsfrugter
Religiøs symbolik
Råd om dyrkning
Skadedyr
Sommerfugle foderplanter
Uregelmæssige blomster
Vegetativ morfologi

Mange flere arter beskrives og illustreres i bogen: Ulmer T. & MacDougal J. M. 2004.
Passiflora – Passionflowers of the World. Timber Press. – Bogen har en lang litteraturliste.

H. S. Heide-Jørgensen, marts 2011.