Rundbladet soldug er den mest udbredte soldug art i Danmark. Den er cirkumpolar inklusive det sydlige Grønland. Den trives fint med konkurrence fra tørvemos (Sphagnum). På billedet th. vokser soldug tæt rundt om en grundvands regulere klitlavning i den rødbrune bræmme, hvor der hverken er for vådt eller tørt.
Drosera rotundifolia blomstrer i august. De 5-tallige blomster er kun åbne midt på dagen, og de sidder højt hævet over fælderne. I tørt og solrigt vejr kan slimen på tentaklerne tørre ud. På billedet herunder ses i midten et blad foldet sammen om et bytte som resultat af den på hovedsiden omtalte auxin regulerede vækstbevægelse.
Langbladet soldug - Drosera anglica
Langbladet soldug har i Danmark kun få voksesteder på højmoser og i fugtige klitheder i Jylland. Dens totale udbredelse er næsten cirkumpolar. Den findes dog ikke i Island og Grønland, men i Nordamerika når den op i Alaska. Der findes også nogle subtropiske forekomster på Hawaii og i det sydlige Europa og sydlige Japan. Den trives fint i sure omgivelser mellem Sphagnum. Den overvintrer ved vinterknopper kaldet hibernakler. Arten er selvbestøende og menes opstået som en diploid hybrid mellem den nordamerikanske D. linearis og D. rotundifolia. Drosera anglica x obovata er en steril hybrid med D. rotundifolia. Hybriden forveksles undertiden med Drosera intermedia.
Liden soldug - Drosera intermedia
Liden soldug findes især i moser, hvor den står under vådere forhold end de to øvrige danske arter, rundbladet og langbladet soldug. Den har hovedudbredelse i det vestlige Europa og østlige Nordamerika, men når ned i det nordlige Sydamerika. I tempereret klima overvintrer den ved hibernakler. Bladene er oprette, og formen er intermediær mellem de to førnævnte arter. Blomsterstanden virker sidestillet, idet den er bøjet til siden, mens den står opret centralt i rosetten hos de to andre danske arter. Bomstrer fra juni til august. På billedet t.h. vokser den sammen med blærerod Utricularia australis. – Drosera anglica x obovata er en steril hybrid med D. rotundifolia. Hybriden forveksles undertiden med Drosera intermedia.
Besøget i Nyati sidst i september 2023 (se dette) var så positivt, at vi besluttede at genbesøge stedet i december 2024, hvor sommeren begynder. Vi fik tørvejr, men også en hedebølge med temperaturer op til 45℃. Det betød, at den daglige safarikørsel om morgenen var mere behagelig end eftermiddagens tur. Boligerne var veltempererede, så man sov godt, og det hjælpsomme personale sørgede for, at der ikke manglede drikkevarer. Dyrene er naturligvis i stort omfang de samme som sidste år, men der dukker alligevel nye arter op, og det er andre planter, der blomstrer, end i september. De to Nyati artikler supplerer således hinanden.
Fra spisesalen og poolen har man ligesom fra boligerne udsigt over Olifant River, og personalet demonstrerer gerne alternaive måder at bruge hovedet på.
Dyr og planter set i campen
Vortesvin med smågrise, der p.gr.a. den korte hals ofte ligger på knæ for at græsse.
Marekattene er meget snarrådige og frække tyveknægte. Her er tyven godt i gang med en yoghurt.
Her ses en hun skrift-antilope (bushbuck). Pelsen kan være både med og uden pletter, og kun bukken har horn.
Woodland kingfisher (Halcyon senegalensis) er en skovfugl, der lever af insekter.
Laughing dove (Spilopelia senegalensis) kaldes på dansk palmedue og findes også i byområder.
Fiscal flycatcher (Sigelus silens) er en lille fugl i fluesnapper familien.
Uidentificeret fluesnapper lignende fugl, der på højre foto holder et insekt fast til grenen med foden.
Hylstret t.v. ligner en bille, men det er det sidste stadie, inden en cikade nymfe forvandles til det voksne flyvende insekt. Nymferne lever af saft fra træernes rødder, og i november kravler de op af jorden og sætter sig på træstammer. Cikader (Auchenorrhyncha) tilhører de næbmundede insekter, og populærnavnet Christmas beetle er således misvisende. – T.h. ses en 3 cm stor cikade Platypleura cfr. capensis. Det midterste insekt er ikke identificeret.
Plumeria alba stammer fra Mellemamerika med Puerto Rico som centrum. Det lille træ er nu plantet talrige steder i troper og subtroper verden over.
Bladløs mistelten Viscum combreticola (Se om snylteplanten på Nyati 2023).
Opuntia sp. Bemærk, alle kaktus i Afrika undtaget Rhipsalis er introducerede fra Amerika.
Cordyla africana med næsten modne frugter står ved poolen (Ses blomstre på Nyati 2023)
Carissa bispinosa er et lille træ med duftende blomster, tvegrenede torne og hvid mælkesaft. Frugterne bliver røde og er spiselige.
Sterculea africana er et træ med grønlige rødstribede blomster. De store bælgfrugter er her åbne og frøene faldet ud.
Cassia abbreviata er et lille træ med op til 80 cm lange bælge. Se de smukke blomster på Nyati 2023.
Grevia flavescens, et lille træ hvor frugten er spiselig. Vokser godt på tør bund.
Verbesina encelioides stammer fra Amerika og er invasiv i Europa, Asien og Afrika.
Dyreliv langs Olifant River set fra chalet no. 2.
Elefantflokke kom dagligt for at drikke i floden. En voksen elefant skal have mindst 200 liter vand om dagen.
To unge hanelefanter tester hinandens styrke i al venskabelighed.
Fem kudu bukke drikker ved flodbredden.
Vandbuk – kun hannen har horn. Pelsen er olieret og stinker kraftigt.
Hvidbrystet skarv
Gulnæbbet skovstork plus Marabu stork
Marabu storken spreder vingerne for at skærme mod solen, mens den søger efter bytte. Den har et vingefang på op til 4 m. Det er primært en ådselsæder, der stjæler rester fra gribbenes måltider. I yngletiden fanger den desuden insekter og krybdyr.
Grey-headed kingfisher lever af insekter. Den er kun halvt så stor som den tidligere viste Woodland kingfisher.
En Marabou stork holder øje med nil-krokodillen, der senere krøb i land og lagde sig i skyggen, hvor den åbnede gabet for afkøling. Temperaturen var 39℃.
En flok flodheste ankom sidst på dagen og efter solnedgang gik den på land for at græsse. Flodheste kan tilbagelægge over 30 km på en nat.
Patttedyr set på flere safarikørsler
Landskabet består af bakket terræn med lysåben skov og busksavanne også kaldet bushveld. Her og der rager kegleformede granit blokke op kaldet koppies eller kopjes.
Elefanter er drægtige i 22 måneder, og den nyfødte vejer ca. 100 kg. En voksen hanelefant kan veje op til 7,5 ton og i fangenskab blive op til 60 år, men i naturen sjældent mere en 15-20 år.
Elefanter regulerer temperaturen ved at vifte med ørerne og sprøjte vand over sig med snablen. Desuden sprøjter de mudder over sig for at bekæmpe parasitter.
Den afrikanske bøffel også kaldet kafferbøffel er et flokdyr, der på vandring og i parringstiden kan samle sig i grupper på flere hundrede dyr. Hannerne kan blive dobbelt så store som hunnerne.
Bøflen er drægtig i 11½ måned. Hornene på ungdyr er rette, men vokser sig krumme med alderen.
Bøfler er primært græsædere, og de bruger ca. 18 timer om dagen på at æde. Resten af tiden tygger de drøv, sover og bader.
Nyati har indkøbt 20 hvide næsehorn fra et område, hvor de var truet af krybskytter. Hornene er “desværre” savet af for at gøre dyrene værdiløse for krybskytter. Der er oksehakkere på ryggen af flodhestene.
Giraffen må skræve med forbenene for at nå ned til vandet, når den skal drikke. Halsen med de kun 7 halshvirvler er sammen med hornene et slagkraftigt våben, når hannerne slås. Nederst t.h. et skelet af en giraf, der er blevet dræbt af løver. Der sidder en Cape glossy starling på et ribben.
Fem voksne løver (de fire ses) havde slået sig ned på toppen af en klippe med god udsigt.
Der er p.t. 10 løver i reservatet. Tre unge løver ligger og hviler sig ved en sø, mens en fuldvoksen han nyder sit eget selskab.
Zebraen er et flokdyr, og striberne gør det vanskeligere for rovdyr at udskille den enkelte zebra fra flokken. Hver zebra har sit eget unikke stribe mønster. Zebraen er en græsæder og bedre til at fordøje tørt græs end andre græsædere. Den ses ofte i selskab med gnuer, men i dette reservat er der ingen gnuer.
Kuduen er Sydafrikas største antilope. Det er normalt kun hannerne, der har horn, og rekorden i horn længde målt langs vindingerne er 188 cm. Kuduen spiser både blade, blomster og frugter af tokimbladede planter, men kun lidt græs. T.v. anes både elefant og vortesvin i baggrunden.
Sabelantilopen er et sjældent dyr i reservatet, men anses ellers ikke for en truet art. Begge køn har horn, men hannernes er længst. Hunner og ungdyr har brun pels, mens hanner med alderen får sort pels.
Vandbukken opholder sig i reglen forholdsvis tæt på floder og søer, men ikke i dette tilfælde.
Impala hanner går uden for yngletiden i grupper for sig. Kun hanner har horn.
Impalaer er drægtige i ca. 200 dage og føder stort set samtidig, hvilket mindsker risikoen for, at kalven bliver taget af rovdyr.
Steenbok er en lille antilope, der lever solitært undtagen i parringstiden.
Scrub hare spiser mest græs.
Dværgmongusten er et lille socialt rovdyr, der lever i huler i jorden og spiser alt, hvad der kryber og kravler, dog er termitter dens yndlingsspise. Der er 34 arter i Sydøstasien, Mellemøsten, Afrika og Sydeuropa.
Aftensafarierne sluttede efter solnedgang og flere gange efter en flot solnedgang.
Fugle set på flere safarikørsler
Hammerhoved bygger meget store reder på klippehylder eller som her i store træer. Parret holder sammen hele livet.
Hammerhoved lever især af frøer, haletudser og små fisk.
Den grå fiskehejre, der både er standfugl og trækfugl i Danmark, konkurerer her om føden med Hammerhoved.
De to gribbe hviler sig oven over et for os usynligt ådsel. Det kan være ungfugle af Rüppell’s grib eller Hvidrygget grib.
Brun slangeørn.
Hjelm-perlehøns optræder som regel flere sammen.
Landsvaler
Europæisk biæder
Lappestær (Wattled starling)
Cape glossy starling
Magpie shrike
Gul- og rødnæbbede oksehakkere. Den gulnæbbede er forholdsvis sjælden. T.v. sidder den på ryggen af en bøffel. Oksehakkere fjerner parasitter fra pelsen, men de suger også blod fra åbne sår.
Andre dyr i reservatet
Klippevaranen (Varanus albigulans) bliver maksimalt to m langt, men det viste eksemplar er ikke udvokset, alligevel synes bøflen både nysgerrig og bange for den.
Almindeligt sydafrikansk fladt firben (Platysaurus intermedius). Hannerne er farvestrålende, mens hunnerne har brunlige farver. Lever i kolonier. Der er ni underarter.
Der findes ca. 7.000 arter af torbister i verden og alene 780 arter i det sydlige Africa, så her kan jeg ikke komme det nærme end, at det er en art gødningsbille, der fodrer larverne med næsehorns- og elefantmøg.
Der er ca. 2.500 termit arter i verden, hvoraf de fleste har størstedelen af deres bo under jorden. På billedet er der flere steder skubbet frisk jord op for at udbygge luftkanalerne som tegn på, at termitterne venter regnvejr.
Guiden erklærede, at dette er en sjælden snylteplante. Botanikeren protesterede. En galhveps har lagt et æg i en bladknop, og larven har forstyrret væksthormonerne, så knoppen i stedet for normale blade danner en hule til larven og anlægger talrige korte behårede blade. Cellerne i hulens væg er særdeles næringsrige. Gallen er t.h. gennemskåret så hulen kan ses.
Planter set i reservatet
Dichrostachys cinerea (Sickle bush) er et lille tornet træ fra ærteblomstfamilien. Blomsterstanden er et hængene aks, hvor de øverste lyserøde blomster er golde, mens de nedre gule blomster producerer små bælge. Med alderen bliver de golde blomster hvide. Planten anvendes til mange medicinske formål.
Acacia cfr. exuvialis. Der er 48 arter i Sydafrika.
Peltophorum africanum også kaldet Weeping wattle eller Toilet paper tree p.gr.a. de fløjlsbløde blade.
Gnidia rubescens = Lasiosiphon rubescens
Heliotropium steudneri (String of stars)
Commelina erecta
Lion’s Eye, Tricliceras lacerata
Solanum panduriforme, giftig
Tricliceras granduliferum
Ipomoea sp. (Pragtsnerle)
Terminalia sericia (Silver cluster-leaf)
Clerodendrum sp., der er over 450 arter
Tribulus terrestris frugter har kraftige spidse torne, der kan trænge gennem sko med gummisåler.
Ecballium elaterium eller Coccinia sessilifolia
Abutilon sp.
Hibiscus cfr. cannabinus
En eftermiddags safari blev afsluttet efter solnedgang med en middag i det fri på bjergtoppen Lions King.
Kruger National Park
To gange var der mulighed for besøg i Kruger National Park. Første gang bestod i en sejltur på Olifant River efter en anstrengende køretur i 43℃ varme. Bredderne var tæt bevoksede med buskads med få åbninger, hvor dyrene kunne komme ned at drikke, men dyrene forblev usete i skyggen bortset fra elefanter og kohejrer. Det er ikke helt forkert at sige, at det bedste ved turen var en særdeles velsmagende meget stor grill stegt T-bone steak.
Elefanter
Kohejre
Andet besøg var et heldagsbesøg i 45℃, så alle var tørstige, og to af gæsterne fik hedeslag.
Elefanterne sås enten i færd med at drikke eller kaste vådt mudder over sig eller, de var samlet i skyggen under store træer.
Varmen tvinger både bøfler og giraffer ind i skyggen under træerne.
Gnuer med kalve har også søgt skyggen.
Strudsene virkede ikke tynget af varmen. Hannen er sort, hunnen brun.
Sekretærfugl, rovfugl der jager på jorden og ofte tramper byttet til døde. Navnet hentyder primært til de lange rejste nakkefjer, der ligner de fjerpenne, sekretærer tidligere satte bag øret. Jager firben, skorpioner, gnavere, græshopper og slanger.
Øregrib (Lapped-faced vulture) med det kraftige næb er mellem de første gribbe, der hakker gennem skindet på et ådsel.
Sydlig hornravn (Southern ground hornbill) er en stor monogam fugl, der som regel ses flere sammen ledet af et ynglende par. Reden anlægges i hule træer eller på klippehylder. Selv om der lægges 2-3 æg hvert 3. år overlever kun én unge. Hunnen kan kendes fra hannen på en blåligt felt på hagesmækken.
Ipomoea oblongata
Tricliceras lacerat, Lion’s Eye
Forsinket fly bevirkede en ekstra overnatning på hotel Birchwood i Johannesburg, hvor denne Bignonia sp. klatrede op ad et stort Jacaranda træ med enkelte forsinkede blå blomster.