NORDATLANTEN

SVALBARD til ØSTGRØNLAND via JAN MAYEN 18-29. juli 2023

 

 

    Denne ekspedition til Nordatlantiske øer var arrangeret af Albatros, der havde planlagt ruten markeret med rødt, men p.gr.a. tåge over det nordlige Spitsbergen og usædvanligt meget drivis ved Ittoqqortoormiit (Scoresbysund) og langs med Blosseville kysten måtte ruten ændres. Så efter flyvning fra Oslo til Longyearbyen  fulgte skibet ‘Ocean Albatros’ den blå rute.

     Svalbard består af en række øer, hvoraf Spitsbergen med Longyearbyen er den største. Øernes geologiske oprindelse er ikke fuldt ud klarlagt, men forskydning af tektoniske plader og hævning af grundfjeld og sedimentær havbund har spillet ind. Derefter har istidens store gletsjere formet det nuværende landskab. På billedet t.h. ses lagdeling og lidt under midten anes et stillads, der markerer indgangen til Svalbards første kulmine.

Hilmar Rekstens Vej, Longyearbyen

Kirken, Longyearbyen (Der bor godt 2000 indbyggere)

Containerplads, Longyearbyen

Kul lager, Longyearbyen

Der er registreret 184 karplanter på Svalbard plus en halv snes introducerede arter. Herover ses t.v.  Hønsetarm (Cerastium cfr. cerastoides) og t.h. Sol-stenbræk (Saxifraga aizoides). På forstørrelsen anes de karakteristiske røde prikker på kronbladene.

‘Ocean Albatros’ – skibet har rummelige kahytter med balkon

Der er 19 zodiac både ombord til brug for landgang på åben strand

Longyearbyen ved Isfjorden med besøg af krydstogtskibe

Blåhval, Isfjorden (Ok, der er kun én) – det største dyr der har levet på vores klode (>33 m og 150 ton)

Tejst – kan dykke op til 20 m

Isfjorden – Der var også hvidhvaler (Beluga) og ‘flyvende’ delfiner, men jeg nåede ikke at få fat i kameraet

Forlandsstrædet mellem Prins Karls Forland og Spitsbergen

Poolpynten, Prins Karls Forland med ca. 50 hvalrosser

6 hvalrosser boltrede sig i vandet, mens resten nød aften solen på stranden. Skibet drev langsomt og lydløst nærmere og nærmere, så vi til sidst var under 100 meter fra dyrene.

Hvalrossen lever primært af muslinger, men tager også alle mulige andre bunddyr, som den opsporer ved hjælp af de lange knurhår. Den søger føde på relativt lavt vand, og det dybeste dyk er målt til 80 m. Dyret kan blive under vand i op til ½ time.

Efter badeturen gik nogle af dyrene i land

Man regner med tre underarter, hvoraf Stillehavshvalrossen er den største, hvor hanner kan veje op til 2000 kg.

Hjørnetænderne vokser ud til stødtænder, der hos hanner kan blive op til 1 m lange. De bruges primært til at trække dyret op på isen eller stranden, men også til at slås med og vise status. De op til 30 cm lange knurhår er stive børster, der fungerer som et meget følsomt sanseapparat.

 

 

    Efter mødet med hvalrosserne på Prins Karls Forland sejlede skibet sydpå, hvor der var isfrit vand. Vi skulle have været nordpå for at se isbjørne, men tågen kom på tværs, da man ikke går i land i tåge, hvor risikoen er stor for at isbjørne kommer for tæt på, før man opdager dem. På dag 2 nåde vi Bellsund og var i land ved Recherchebræen, og på dag 3 var der landgang i Hornsund ved Gåsehavn.

Spitsbergen – på vej mod Bellsund

Spitsbergen – på vej mod Bellsund

Spitsbergen. Vi passerede mange gletsjere, der var smeltet så langt tilbage, at de ikke nåede helt ned til havet.

Bellsund. Nogle bjergskråninger så frodige ud.

Recherchebræen i en sidearm (Recherche Fjord) til Bellsund angives at være 16 km lang og 2,5 km bred. Den består af flere sammenløbne gletsjere. Det markeres af det mørke materiale (sten og jord) slæbt med fra gletsjernes sider.  Denne gletsjer løber heller ikke direkte ud i havet, men i en ferskvands indsø indrammet af gamle rand- og endemoræner.

Østsiden af Recherche Fjord

Vestsiden og landingssted i Recherche Fjord

Landgang med zodiacs på stranden i Recherche Fjord

Tue-limurt (Silene acaulis)

Fjeldsyre (Oxyria digyna)

Tue-stenbræk (Saxifraga caespitosa) + afbleget Purpur stenbræk (S. oppositifolia)

Præstekrave på rede

Der er fire underarter af rensdyr, hvoraf Svalbard rensdyret er det mindste. Det kan hænge sammen med, at egnet føde kun findes i begrænsede mængder på Svalbard. Begge køn har gevir.

På 3. dagen nåede vi til Gåsehavn i Horn Fjord. Der var landgang med 7 riffelskytter og flagallé, der markerede, hvor det var sikkert at gå iført skibets gummistøvler.  Der lå en forladt russisk forskningsstation fra år 1900. Forskerholdet fandt ud af, at jorden er mere fladtrykt jo nærmere, man kommer polen. Der har også foregået afkogning af hvalspæk.

Hvalknogler, t.h. et ribben

Net-pil (Salix reticulata)

Topspirende svingel (Festuca vivipara)

Sne-draba (Draba nivalis)

Alpe-draba (Draba alpina)

Tue-stenbræk (Saxifraga caespitosa)

Knop-stenbræk (Saxifraga cernua) med yngleknopper

Svalbard valmue (Papaver dahlianum ssp. polare)

Polar-ræveunger i ruinerne af forskningsstationen

I Horn Sund nåede flere gletsjere havet

Sejler ud af Horn Sund mod Jan Mayen

Sejler for fuld skrue dag 4 og 5 gennem polarnatten for at nå Jan Mayen tidligt om morgenen dag 6 og komme en varslet storm i forkøbet.

      Der var flere foredrag i dagens løb og selvfølgelig et om Jan Mayen. I 1922 slog det Norske meteorologiske Institut sig ned på øen og i 1929 blev øen annekteret af Norge. Øen er 373 km² stor, og hovedparten består af den aktive 2077 m høje vulkan Beerenberg. Den var senest i udbrud i 1985. Der har desuden været kraftige jordskælv i 2012 og 2018 på 6,6 og 6,8 på Richterskalaen. Der bor 18 personer på øen. Vi ankom planmæssigt ved Kvalrosbukta (rød markering på kortet) og var heldige at komme i land uden brænding. På de fleste turistture til øen kommer man ikke i land p.gr.a. for meget brænding. Luftfotoet er fra Norges geologiske Undersøgelser.

Nordspidsen af Jan Mayen

Hvalrosbugten med lavthængende skyer

Landgang uden brænding

Stranden bestod af sort basalt sand samt drivtømmer og hvalknogler og en eneste planteart, Strand-arve (Honckenya  peploides). I 1934 omkom et hold hollandske hvalfangere af skørbug.

Urskråningerne var primært dækket af mosser – et par gråmåger holdt vagt over en unge

Strand-arve (Honckenya  peploides) + mosset Rhacomitrium sp.

Polar-padderok (Equisetum arvense ssp. boreale) i noget forkrøblet tilstand, men med bemærkelsesværdige væske -udskillelser fra stænglerne

Mælkebøtte (Taraxacum sp.)

Arkisk hønsetarm (Cerastium arcticum)

Hestetunge (Mertensia maritima)

Afsked med Jan Mayen

Tåget udsigt over øen

Sydlige del af øens vest-side

Dag 6 og 7 fulgte vi Mallemukkerne uden om stormen til Tasiilaq i Øst-Grønland

Vi blev også ledsaget af to pukkelhvaler

Blosseville kysten er gemt bag skyer og en tæt bræmme af pakis, der forhindrede os i at komme til Scoresbysund

Skibet kom fint rundt om stormen, der dog gav lidt bølgegang, desuden blev der flere og flere og større og større isbjerge jo nærmere, vi kom Grønlands østkyst

I dagtimerne under sejladsen var der flere foredrag herunder et om isbjørne, som vi altså måtte nøjes med at se på en TV-skærm

Denne klapmyds er formentlig blevet anskudt og senere kravlet op på isen, hvor den er død.

Jo nærmere vi kom kysten, des skarpere stod isbjergene

Denne isflage illustrerer, hvor stor en del der er under vand

Skibet er kommet godt igennem pakisen nord for Tasiilaq, og vi er helt ude af stormen

Skibet lå for anker uden for Tasiilaq om natten til den 8. dag,  hvor kaptajnen om morgenen bakkede det 100 m lange skib ind i den smalle havn til byens kaj, der kun var 14 m lang.

Tasiilaq havn

På vej til Blomsterdalen

Blomsterdalen, Tasiilaq

Blomsterdalen. Der kom lidt finregn i starten, men senere klarede det op. Temperatur 8℃ . Man kan gå rundt om søen, men efter nattens regn var der for meget vand i et vandløb, der krydsede stien, så holdet vendte om.

Grønlandsk blåklokke (Campanula rotundifolia ssp. gieseckiana)

Skotsk timian (Thymus praecox)

Dværg-pil, hun (Salix herbacea)

Alpe-tjærenellike (Viscaria alpina)

Arktisk øjentrøst, halvparasit (Euphrasia frigida)

Topspirende pileurt (Bistorta vivipara = Polygonum viviparum)

Stjerne-stenbræk (Micranthes stellaris = Saxifraga stellaris) har to markante gule pletter på kronbladene

Bjerg-løvefod (Alchemilla alpina)

Treblad-siv (Juncus trifidus)

Topspirende svingel (Festuca vivipara)

Fjeld-høgeurt (Hieracium alpinum) – de udsprungne blomster er lidt forpjuskede efter regn

Blomsterdalen svarer til sit navn – mange steder kan vegetationen betegnes en urteli

Rosenrod, hun (Sedum roseum) – man kan lave en god snaps af den skrællede rod

Alaska-lupin/Nootka-lupin (Lupinus nootkatensis), en smuk plante sat ved husmuren, men en invasiv art, der har udkonkurreret alt i store områder på Island og ved Ivittuut i Grønland.

Som et led i underholdningen var der arrangeret fodring af et hold slædehunde med hvalpe. De fik en sæl.

Ravnen er en standfugl

Byens gamle kirke er museum

Sangkor ledsaget af trommedansere. Trommen bruges ved at slå med trommestikken på trærammen og ikke på membranen. Se mere om Tasiilaq under Rejseindtryk-Grønland Del-1

Sejler fra Tasiilaq kl. 19 med kurs mod Sermilik fjorden, og vi møder igen drivisen

Sejler mod Sermilik Fjord og kaster anker for natten inden sidearmen (Petersen Fjord) ind til Helheim gletsjeren

Der driver mange store isbjerge ud af Sermilik fjorden

Skibet lå for anker for natten et sted i Sermilik fjorden

Indlandsisen og Helheim gletsjeren, hvor skibet lagde sig for anker dag 9

Det er bare et isbjerg

Zodiac søsættes

Nogle tur-deltagere roede kajakker, mens resten var på en times zodiac cruise  mellem isbjerge og pukkelhvaler

Den op til 18 m lange pukkelhval kan holde vejret op til 7 minutter og dykke godt og vel 200 m. En fuldvoksen hval kan veje ca. 36 ton og blive 50 år gammel. Hver enkelt hval kan kendes på halemønstret. Hovedføden er krill (lyskrebs).

Isbjerge var der nok af i alle former og størrelser

Tilbage til skibet efter zodiac cruise, og så var der barbecue på soldækket, da luften var 17℃, mens andre tog sig en dukkert med sikkerhedsline i det 3℃ varme havvand.

Gletsjer i Sermilik sidearmen

Fri transport så langt isen rækker

Skibet på vej tilbage til Sermilik  fjorden

Et kig bagud mod indlandsisen og Helheim gletsjer

Isbjerge i Sermilikfjorden, der kræver en årvågen kaptajn

Samme isbjerg fra to vinkler

Rider hviler på isbjerg

Nær Sermilik fjordens munding

Pakisen set i luftspejling langs Grønlands østkyst er passeret, og de sidste isbjerge ligger nu langt bagud i Danmarksstrædet. Dønningerne fra før omtalte storm tager til i nattens løb.

Dag 10 foregik på Danmarksstrædet, hvor der i nattens løb var en del bølgegang, og det fik indflydelse på antallet af tilhørere til dagens foredrag. Et af dem om arktiske planters biologi blev holdt af en tur-deltager, der måtte sidde ned på en stol for at holde balancen. Blæsten aftog efterhånden, og da vi nærmede os Island var der suler i luften. Billederne er af beskeden kvalitet, da de er taget gennem en rude sprøjtet til med saltvand fra bølgerne.

Vi ankom til Reykjavik sidst på natten dag 11 (Dag 12 når overnatning i  Oslos lufthavn tælles med), og vi blev straks kl. 7.30 kørt til lufthavnen. På vejen så vi dog en røg- og askesky fra det seneste vulkanudbrud på øen.  Den aktive vulkan er skjult på billederne. Lavaen havde antændt mosvegetationen, hvilket røgen på højre foto bevidner. – Alt i alt en tur fuld af gode oplevelser.