Norge 2020

Fra Oslo til Nordkap med 'Spritruten' 2020

      Overskriften kunne også have været ’Med Albatros og Hurtigruten til Nordkap 29/6-8/7-2020’, men nu forholdt det sig sådan, at rejsen foregik midt i corona pandemien, så vi mødte med mundbind i Kastrup og blev derefter sprittet af utallige gange dagligt på hele turen og fik målt temperatur før hvert måltid på skibet. Forholdsreglerne virkede, ingen blev syge. Flyvningen fra Kastrup var usædvanligt præcis, og maskinen kørte direkte ud på startbanen uden stop for kødannelse. Kl. 9 landede vi i Oslo, hvor Norwegians fly stod opstaldet.

      Så var der rundtur med to busser til 29 personer og én person pr. sæde. Senere tog den vidende og hjælpsomme guide os med på gåtur, og vi fik indtryk af en smuk by med masser af blomster og kunstnerisk udsmykning, hvor bl.a. springvandet, der lignede frugtstanden af en Gedeskæg (Tragopogon pratensis), måtte imponere en botaniker.

    Det kunne rådhuset fra 1950 også. Her uddeles Nobels Fredspris i den store centrale hal. Henrik Sørensen har malet det 24 x 12 m store billede, der beskriver livet for både høj og lav i arbejde og fest i Norge i første del af 1900-tallet.

     Den 30/6 kørte vi med Bergensbanen om morgenen over Hardangervidda til Myrdal, knap 1.000 m over havet. Frokosten blev serveret som en madpakke i toget. I Finse før Myrdal var højden 1245 m.o.h., og der var en del sne i landskabet samt søer med is på vandet. Flot selv om det småregnede nu og da.

     I Myrdal skiftede vi til Flåm banen, og så var det ned ad bakke, for endestationen Flåm ligger i 2 m.o.h. Der blev gjort et stop ved Kjos fossen, hvor vandet buldrede ned, og pludselig dukkede en syngende og dansende troldkvinde op på en bjergkam. Kjos fossen falder ca. 225 m. Ved foden af faldet er der en kraftstation, der driver Flåm banen. Det regnede ikke, men stænk fra vandfaldet har sat sig på linsen. Der var i øvrigt et væld af vandfald på hele Flåm ruten.

     Fra Flåm sejlede vi i to timer med en catamaran først på Aurlands fjorden (sidefjord til Sognefjorden) og så til Gudvangen i bunden af Nærøy fjorden. En stormmåge var blind passager.

                Kort over Flåm, Gudvangen og Stalheim samt fjordene                                                                        Vandfald i Nærøyfjorden

Næroyfjorden

Her er vi tæt på Gudvangen i bunden af Nærøyfjorden

     Fra Gudvangen kørte vi med bus op til Stalheim hotel 400 m.o.h, hvor vi blev indlogeret for natten med en enestående udsigt over dalen til Gudvangen. Der var masser af vilde blomster i hotellets have.

Pomerans høgeurt, Pilocella aurantiacum                        

Hvid vipstjert

Skotsk timian, Thymus praecox 

Pyramide-læbeløs, Ajuga pyramidalis                          

Almindelig kohvede, Melampyrum pratense (rodparasit)

Den 1. juli gav hoteldirektøren Trygve en rundvisning i regnvejr på hotellets tilstødende frilandsmuseum

 


    Efter rundvisningen kørte vi mod Bergen og stoppede ved det imponerende 116 m høje Tvinde vandfald, hvor vandet påstås at virke potensstimulerende. – Derefter fik vi frokost på det historiske Fleischers hotel i Voss, og så kørte vi direkte til Bergen, hvor det var blevet solskin.

Vi udnyttede solskinnet til at tage Fløibanen, en kabelbane, op til det godt 400 m høje bjerg Fløjen, hvorfra der var en storslået udsigt over Bergen. Geder sørgede for naturplejen på bjerget.

Udsigt over Bergen fra Fløjen

      Den 2. juli startede med byvandring i Bergen i ret så våd byge, og dem kom der flere af i dagens løb med solskin ind imellem og 15℃., og så var der dramatik på Festpladsen, hvor en brandbil på stylter og med stige skulle redde en svartbag ned fra en lysmast, hvor den hang fast i en wire. Aktionen lykkedes.

    

     Byvandringen fortsatte med særlig fokus på Bryggen, der består af gamle købmandsgårde, hvor alle gavle vender mod havnen og hanseaterne holdt til i 1700 tallet. Derefter var der frit slag til bl.a. at se fiskemarkedet og det arkæologiske museum.

På fiskemarkedet var der alt godt fra havet inklusive kongekrabber

     Sidst på eftermiddagen blev vi kørt til Hurtigrutens terminal, og derefter var der indtjekning med temperaturmåling i panden. Om bord på skibet MS Trollfjord var der et par informationsmøder, og kl. 21.30 sejlede vi fra Bergen. Vi fulgte sejladsen gennem snævre passager og diverse broer, før vi gik til køjs.

Den 3. juli lagde skibet kortvarigt til i Ålesund om morgenen og sejlede så videre ind i Geiranger Fjord. Vejret var med korte byger, mest solskin og 14-15℃.

I Geiranger fjorden er der tre markante fosser, ’Brudesløret, De syv søstre og Frieren’, der slog sig på flasken, fordi han ikke kunne finde ud af at få én af søstrene. Vi så dog kun 3 søstre, da der ikke var vand nok til syv fald.

Vi fik også udpeget nogle såkaldte ’hyldegårde’ (isolerede højt liggende gårde med meget lidt jord). Der ventes en tsunami i fjorden om et ukendt antal år, idet der i et bjerg er en revne, der vokser med 10-12 cm/år.

     Skibet vendte i bunden af Geirangerfjorden og vendte tilbage til Ålesund, hvor vi gik i land i blot 20 min for at se bygninger i Jugend stil. En stor del af byen brændte i 1904, men bykernen blev genopbygget med økonomisk hjælp fra kejser Wlhelm II.

    



     Efter Ålesund sejlede vi til Molde ledsaget af den flotteste og mest farveintense regnbue, jeg har set. Den fulgte med skibet i ca. 2 timer. Om natten passerede vi i roligt vejr Stadhavet, der kan være meget voldsomt, så man planlægger en skibstunnel gennem halvøen Stadlandet på 1,7 km. Der blev kun lagt til kaj kortvarigt i Molde. Der var også en flot solnedgang og måne opgang.

   



     Den 4. juli var det solskin hele dagen. Vi anløb Trondheim grundlagt 997 kl. 10 og fik en bustur i byen, der har Norges største universitet med 25.000 studerende og den største stenbygning i Norden, Nidaros Domen, som vi fik forevist af en norsk guide.

     Nidarosdomen blev bygget år 1150-1300. Den er Norges kroningskirke, men ingen er dog kronet her siden Håkon den 7. Kirken er mere eller mindre nedbrændt og repareret eller genopbygget 6 gange, senest i 1719 efter et lynnedslag, Udsmykningen er imponerende og overdådig både udvendig og indvendig. Blandt de mange stauer er Adam og Eva let genkendelige.  Da man ikke kendte ansigterne på mange af de opstillede fortidige personligheder, valgte man at udstyre dem med ansigter af nutidige popstjerne og skuespillere.

 

 

     Fra Nidarosdomen gik vi 1,7 km tilbage til skibet og passe-rede undervejs en gammel byport, som kaldes ’Kysse-porten’, og de, der kysser hinanden under porten, vil bevare kærligheden til deres dages ende, så vi tog chancen.






    Kl. 12 sejlede vi fra Trondheim nordpå under et par broer og
forbi Norges eneste ottekantede fyr, Kjeungskjær, bygget 1880.

    I Rørvik var vi i land i ½ time. Den største oplevelse var at se et hustag fungere som fuglefjeld. En koloni af rider havde bygget reder på taget. – Herover, Rørvik bro.

Solnedgang den 4. juli blev den sidste, inden vi nåede frem til midnatssolen.




     Den 5. juli var der solskin og ’varmt’ hele dagen. Kl. godt 7 passerede vi Polarcirklen, der markeres med en globe på toppen af en lille ø. På vej mod Ørnes var der så polardåb på øverste dæk, hvor Neptun dukkede op og hældte isvand ned ad nakken på de frivillige, der til gengæld blev belønnet med en cognac.

 På vej mod Ørnæs. Med 439 kahytter var der plads til knap 900 passagerer, men ’takket være’ corona krisen var der højst 200, så der var god plads både i saloner og på dækket.

Fra Ørnæs til Bodø

I Bodø var der landgang, og vi så kongeskibet, rådhuset og kirken med det fritstående tårn, begge bygget efter 2. Verdenskrig. Statuen af Kong Håkon fungerede som udkigspost for måger.

Efter afsejling fra Bodø dukker Lofoten op som en 100 km lang bjergmur

På vej mod Lofotens hovedby Svolvær, hvor en fiskerkone tog imod ved havneindløbet

Det vrimlede med tørrestativer til klipfisk, og de var fyldt godt op med torskehoveder

Vi besøgte en isbar med isskulpturer udstillet i et rum med -6℃., og lod os overraske af to bjergklatrere, der besteg en klippe kaldet ’bukkehornene’. Vovestykkets klimaks består i, at man springer fra det ene horn til det andet.

         Herover: Afsejling fra Svolvær.

 

 

    

 

     Dagens største oplevelse blev en afstikker ind til bunden af den snævre Trollfjord omgivet af høje og stejle bjergvægge. Trods midnatssol lå fjorden dog i dyb skygge, hvilket også ses af billederne. Vi så en ung havørn, men nåede ikke at fotografere.

Billeder fra Trollfjord

Midnatssol på vej fra Trollfjord til Stokmarknes

6. juli. Vi passerede Stokmarknes kl. 01.45, og kl. 02.15 var vi stadig i midnatssol godt på vej mod Sortland.

Der blev lagt til kaj om natten i Sortland og Harsted inden, vi nåede til Finnsnes med sne på bjergene i baggrunden.

Gisundbroen ved Finnsnes

   

 

  I Tromsø blev vi kørt med bus til Tromsdalen kirker også kaldet Ishavskatedralen indviet i 1965. Kirken fungerer også som sømærke og pejlemærke for landende fly. Tagets 11 aluminiumsbelagte betonplader er forskudte, så der fremkommet et smukt lysindfald i kirkerummet. Øst-gavlens glasmosaik fremstillet af Victor Sparre er rigt på symboler. Der var meget passende plantet Dodecantheon (gudeblomst) i det lille bed foran kirken.

     Efter kirken kom vi på rundtur i byen gennem en lang tunnel under vandet. Endestationen var det Arktiske Museum, der primært handlede om de norske polarforskere Fritjof Nansen og Roald Amundsen. Der var også flere panoramaer med arktiske dyr som f.eks. moskusokser.

     7. Juli stod vi op til blæst og smuskregn. Der havde været et par stop i nattens løb, inden vi sejlede videre fra Harvøysund, et gudsforladt sted, mod Honningsvåg. På ruten passerede vi flere smukke cirkusdale. Vi er nu så langt mod nord, at der ikke længere findes naturlig skov.

     I Honningsvåg var der opsat var der opsat snehegn og pantet nåletræer til beskyttelse mod sneskred. Fra byen kørte vi 32 km med bus til Nordkap, der kaldes Europas nordligste punkt, men det reelle nordligste punkt Kniv-skjellodden ligger nogle km længere mod vest uden at være tilgængeligt for turister.

Ved Nordkap monumentet var der vindstød af stormstyrke, men gruppen blev dog fotograferet ved vejviseren. Det lykkedes dog at se nogle få arktiske planter:

Fjeldsyre, Oxyria digyna

Tue-limurt, Silene acaulis

Netbladet pil, Salix reticulata


                      I Nordkaphallen var der en række fuglescenarier med bl.a. lunder (søpapegøjer) og suler

På returvejen til Honningsvåg klarede det op, og vi fik set rensdyr og et samertelt.

Vi stoppede også for at se klippen ’Enhjørningen’ langt ude i horisonten

Fra Honningsvåg sejlede vi østpå til Kjøllefjord, hvor der også var opsat sneskærme.

I Kjøllefjord ligger klippen ’ Finnkirken’, der dog mere ligner en skonnert alt efter fra hvilken vinkel den ses.

Der var mere spændende geologi på vejen mod Meham

Sidste station i midnatssol inden Kirkenes var Båtsfjord. Næste morgen den 8. juli fløj vi så retur til Oslo og København efter en særdeles vellykket tur midt i corona pandemien.

H.s. Heide-Jørgensen, november 2020

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin