Havens dyreliv

    
      Denne side handler om de dyr, der enten lever i eller besøger vores have. Nogle bor her fast, andre optræder årstids-bestemt og nogle optræder mere tilfældigt. Hensigten er ikke at beskrive dyrenes biologi (det er der mange andre hjemmesider om), men at give et eksempel på den mangfoldighed, der kan forekomme i en villahave. Jo mere varieret haven er anlagt og plantet til, jo flere dyr får man at se. Siden starter derfor med en beskrivelse af variationen i haven, og derefter følger fotos af de observerede dyr med de mest primitive grupper først og fugle og pattedyr til sidst. Siden udbygges løbende efterhånden som flere dyr lader sig fotografere. Observations perioden startede i 1980.

     Grunden er på 1000 m2, men kun ca 2/3 er udlagt som egentlig have. Ud mod vejen er der en forhave på ca. 175 m2. Forhaven indeholder en lille 80 cm dyb dam og mod vejen er den afgrænset af et Rhododendron bed med kampesten på op til 1½ ton. Der er en lille bæk i den ene ende af dammen og et mindre sumpbed i den anden ende. Vandet recirkulerer gennem bækken, og dammen modtager regnvand fra husets tagflade.

Forhavens stendige i maj 2010 set fra vejsiden

     Forhaven er forbundet med den langt større baghave via et ca. 25×3 m langt busket domineret af store gamle dronningebuske, kejserbuske, forsythia, jasmin, rhododendron, syren og spiraea foruden en Styrax japonica og en Cornus nuttallii. Da kejserbuskene (t.h.) blomstrer hele vinteren, er der således blomster året rundt. Der er desuden en vinterjasmin i forhaven. Baghaven indeholder foruden græsplæne flere staudebede og stenhøje samt et sumpbed.

 Sumpbed nyanlagt år 2000. En let perforeret plastmembran er nedgravet. Bedet får regnvand fra en tagflade. T.h. samme bed sidst i april 2005 med eng-kabbeleje og kugle-primula.

Sumpbedet i maj 2005 0g i august 2005. Tulipanerne danner til dels en ramme omkring sumpbedet, der hen på sommeren domineres af blå og gul iris, engblomme, kattehale og en Ligularia sp.

Stenhøj med blomstrende Yucca og t.h. Iris bucharica og Fritillaria (vibeæg).

 

Røde plantesten er også brugt til at indramme en slags stenhøj. T.h. ses staudebede langs gangstien. Den lille græsplæne under magnolien er i dag omlagt til løgbed og hindbær.

 

Det største staudebed langs græsplænen blev i foråret 2017 lagt om for at fjerne ukrudt og forbedre jorden. T.h. ses det i foråret 2018 afgrænset med kantsten.

 

 Staudebedet i juni 2020 set fra græsplænen med bl.a. lupiner, valmuer, iris, geranium og sporebaldrian (Centranthus ruber). I forgrunden blomstrende kejserlys (Asphodeline lutea). T.h. et hjørne af græsplænen foran et surbundsbed med rhododendron og en mørkerød magnolie. Desuden ses en blomstrende gul kaprifolie (Lonicera tellmanniana)

 

     Herover: nyt staudebed anlagt efteråret 2021.  Haven rummer desuden en række forskellige buske og træer, hvoraf yderligere kan nævnes guldregn (t.v.), blåregn, fire æbletræer, blommetræ, kirsebær, pæretræ, paradisæble samt to rønnebær træer, 4 magnolier, 2 hyld, 40 rhododendron, 4 azalea, sommerfuglebusk, snebolle, klatre-hortensie, blodblomme, thujaer, Araucaria araucana, Cornus kuosa, Styrax japonica, Paulownia tomentosa, Acer tegmentosum, Cercis occidentalis, Prunus subhirtella, P. ’Accolade’, Euonymus planipes, Ribes sanguineum, Daphne mezereum, Hamamelis sp., og diverse bærbuske inkl. Viscum album (mistelten).

Orme og leddyr

     Der er selvfølgelig diverse orme i haven, som nematoder, og i dammen findes igler, men de optræder sædvanligvis ikke som fotomodeller. – Det samme gælder leddyrene, men regnorme (Lumbricidae) t.v., bænkebidere (Isopoder) t.h., tusindben og skolopendre træffes dog jævnligt.
Det går bedre med at finde insekter, omend antallet af arter er svindende gennem de sidste 40 år.

Guldsmede, græshopper, tæger og lus

     Der er 50 arter af guldsmede i Danmark. Den Blå Libel (Libellula depressa) er ret almindelig ved stillestående vand. Hunnen har gul bagkrop, mens ældre hanner får blå bagkrop. Den er et rovdyr som alle guldsmede. T.h. ses en guldsmed, der lige er kommet ud af puppen, og den er formentlig ikke helt udfarvet. Den er foreløbig ubestemt. Larven har levet i dammen.

 

Af græshopper ser vi oftest den grønne løvgræshoppe, mens det er flere år siden, vi har set en markgræshoppe.


Blandt tægerne er der set grøn bladtæge og rygsvømmer. Den sidste får ikke lov at leve længe i dammen, da den er guf for fiskene. Men den er flere gange landet i swimming poolen.

Vinskjoldlus (Pulvinaria vitis) på vin (Vitis)

    Sorte og grønne bladlus optræder jævnligt på især roser og blomstrende Yucca, mens uldlus og skjoldlus især finder vej til vinterhavens planter. Se Vinterhaven og Clivia.

Sommerfugle (Lepidoptera)

     Æblevikler (Cydia pomonella, t.v.) og blommevikler (Grapholita funebra, t.h.) ligner hinanden i både udseende og levevis. De lægger æg på nyanlagte frugter i april-maj, og larven gnaver sig vej ind til kernehuset eller blommestenen. Natsværmerne er her tiltrukket af et arts-specifikt feromon og fanget på limpapir. Enkelte andre dyr som fluer, edderkopper og en mariehøne er også gået i fælden.

En nåleskovsmåler (Hylaea fasciaria) har her forvildet sig inden døre.

 

Uidentificerede larver på Storkonval

     Dueurt sværmeren (Deilephila elpenor) undertiden kaldet elefant sværmer er en aftensværmer, hvor larverne lever på dueurt og gederams. Larven er bemærkeslesværdig ved at kunne trække hovedet ind som en skildpadde. Derved udspiles de falske øjne. På det øverste billede har larven skiftet hud, og hovedet er halvt indtrukket. På det nederste foto er det helt inde. Larven overvintrer som puppe. Den voksne flyver fra marts til august.

     T.v. er det Nældens takvinge (Aglais urticae). T.h. er det en meget falmet nældens takvinge eller også en stor sjældenhed fra Sydøsteuropa kaldet Det hvide L (Nymphalis vaualbum), der kendes på de to hvide pletter på forvinge kanten og tilsvarende to hvide pletter på bagvinge kanten. Den besøgte haven i august 2017 og var indtil da kun registreret fire gange i Danmark. Et er sikkert, det er et ældre eksemplar med falmede farver.

Admiral (Vanessa atalanta) trækker til Danmark fra Sydeuropa om sommeren.

Dagpåfugleøje (Aglais io). Øjepletterne virker skræmmende på insektædende fugle.

     Tidsel sommerfugl (Cynthia cardui = Vanessa cardui) på Sporebaldrian (Centranthus ruber, t.v.) og sommerfuglebusk (Buddleja davidii, t.h.). Det er den mest udbredte sommerfugl i verden. Den kan ikke overvintre her i landet, men kommer hertil sydfra i forsommeren, hvor en ny generation udvikles. Larven lever på tidsler og eg. Billederne er fra 2019, hvor der var en stor invasion i Danmark.

 Sørgekåben (Nymphalis antiopa) er en ret sjælden gæst i Danmark. Som ung er vingernes bagkant gule, mens kanten på ældre individer er hvid. Den hører som de foran viste dagsommerfugle til takvinge familien, men i modsætning til de viste arter lever den ikke af nektar, men af saft fra frugter (her brombær) og fra træer som pil, birk, elm og asp.

Lille ildfugl (Lycaena phlaeas) på hvidblomstret Merian (Origanum majorana).

Græs-randøje (Maniola jurtina) på Merian er Danmarks mest talrige sommerfugl.

Aurora (Anthocharis cardamines) på løgkarse (Alliaria petiolata). Hunnen (t.h.) er olivengrønt-spættet på vingernes underside. Dens foretrukne foderplante er arter fra korsblomst familien. – Desuden ses citron sommerfugl og lille kålsommerfugl ofte i haven.

Biller

Liljebillen (Lilioceris lilii) er højst 8 mm lang. Midterste foto viser en ægsamling. Larven lever af blade fra Lillium og Fritillaria, og den dækker sig med sin egen afføring som forsvar mod fugle. Den voksne kan udstøde en pibelyd, når den forstyrres.

     T.v. Lille hvepsebuk (Clytus arietis) giver udseende af at være en gedehams. Den er formentlig på besøg i haven fra et nærliggende skovområde, hvor larven lever i veddet hos eg, bøg, birk og andet løvtræ. – T.h. Guldbasse (Cetonia aurata) på Alm. mjødurt (Filipendula ulmaria), hvor den går efter nektar.
     Der er også set andre skarnbasser, oldenborre, oliebille, læderløber, snudebiller, træbukke og mariehøns i haven, men de forekommer sjældnere og fotografering mangler.

Hvepse og bier (Årevingede)

     Almindelig gedehams (Paravespula vulgaris, t.v.) bygger ofte boet i skure og under tagbjælker, men her har de fundet et hulrum mellem de store kampesten ud mod vejen. Forsøg på stoppe indgangshullet lykkedes ikke, men efter vinteren blev der fyldt godt 25 liter jord i hullet. Et stort hvepsebo kan indeholde 6.000 individer. – T.h. en honningbi (Apis mellifera) på Sct. Hansurt (Hylotelephium telephium = Telepium maximum). Genboen har bistader, men bierne henter for en stor del føden i vores have. Både gedehams og honningbi lever af nektar og pollen, men førstnævnte er samtidig et rovdyr, idet larverne fodres med insekter.

Stenhumle (Bombus lapidarius) på Gærde-kartebolle (Dipsacus fullonum). Enkelte gule pollenkorn ses på forkroppen.

Mørk jordhumle dronning (Bombus terrestris) varmer kroppen op i marts solen.

Mørk eller Lys jordhumle (Bombus lucorum) på Gærde-kartebolle.

Flueblomst (Ophrys insectifera) bestøves af gravehvepse hannerne Argogorytes mystaceus og A. fargeii. Hannen foretager en pseudokopulation. Se mere under Orkidé bestøvning.

Myg og fluer (Tovinger)

Formentlig en stueflue (Musca domestica), der bestøver mistelten (Viscum album). Fluen har pollenkorn flere steder på Kroppen.

Der er vist flere uidentificerede insekter som bestøvere af Mistelten i publikation 68.

Stankelben forekommer ofte, men stikmyg er nærmest en sjældenhed. Ganske vist er der vand i dammen og lejlighedsvis i sumpbedet, men i dammen bliver myggelarver ædt af fiskene, og i sumpbedet står vandet ikke længe nok til at udvikle myg.

Dobbeltbåndet Svirreflue (Episyrphus balteatus) på en Trichosereus pachanoi blomst. T.v. afsøges støvdragerne øjensynligt for pollen, mens svirrefluen t.h. har snablen på støvfangspapillerne. I naturen bestøves kaktussen af flagermus.

Edderkopper og andre Spindlere

T.v. Korsedderkop (Araneus diadematus) i centrum af sit hjulspind. T.h. en samling nyklækkede unger. Æggene lægges i september-oktober og ungerne kommer frem i maj-juni (foto fra 3/6 2000). De bliver sammen i spindet i nogle dage, hvorefter de går hver til sit. – Der er også mejere og galmider i haven.

Korsedderkop med både bi og flue i nettet

Stor husedderkop (Eratigena atrica). I baggrunden en han.

9 forskellige dyr på en enkelt Coreopsis sp. samme dag

Mariehøne

Gravehveps

Jordhumle

Humlebi

 Stueflue

Svirreflue

Mejer

Agurkehjulspinder

Den 9. besøgende var Nældens takvinge vist andet sted på siden. Alle besøg fandt sted inden for 22 minutter den 24. juli 2007. De to spindlere er ikke kommet efter nektar eller pollen, men de er på jagt efter byttedyr. Bemærk fyldt pollenkurv på humlebiens bagben.

Snegle

Havesnegl (Cepaea hortensis). Sneglehuset er normalt venstresnoet, men hos det lyse eksemplar i midten er huset højresnoet.

Plettet voldsnegl (Cornu aspersum) er en invasiv art, der betragtes som et skadedyr i haven. I denne have er der dog kun observeret dette ene individ i juli 2011.

Dræbersnegl også kaldet Iberisk snegl (Arion lusitanicus = A. vulgaris) er også en invasiv art, der første gang blev observeret i Danmark i 1997. T.v. er to snegle i gang med at æde en regnorm. En snegl kan lægge op til 400 æg i portioner op til 50 stk. Dræbersneglen er hermaphrodit.

Fisk

Havedammen rummer både røde og sorte guldfisk (Carassius auratus) samt guldemder (Leuciscus sp.) og blåemde (Leuciscus idus, kun én er synlig på venstre foto).

Padder

Lille Vandsalamander (Lissotriton vulgaris) er flere gange fundet i dammen, men er ikke set de sidste par år.

Spidssnudet frø (Rana arvalis) herover er også set ved dammen, men Grøn frø (Pelophylax esculentus) optræder hyppigere.

Fugle

    Fiskehejren (Ardea cinerea) ses her stå på den tilfrosne havedam. Det har desværre været nødvendigt at sætte kyllingetråd op omkring dammen for at undgå, at fiskene bliver til fugls føde. – Et par gråænder landede i swimmingpoolen for år tilbage inden, der kom et hæve-sænke tag over poolen.

Duehøg (Accipiter gentilis) har nedlagt en solsort på den snedækkede græsplæne. T.h. hviler den ud efter måltidet.

En Spurvehøg (Accipiter nisus) sidder på en æblegren i færd med at fortære en blåmejse.

Medregnes luftrummet over haven ses især i træktiden musvåge, hvepsevåge og havørn.

     Hønsefugle kommer der ikke i haven bortset fra, når genboernes tamhøns er sluppet ud af indhegningen.

Tranetræk ses så godt som hvert forår lige over huset, og mens de tidligere kom først i maj, kommer de nu sidst i april. Efterårstræk ser vi sjældent, da det ikke følger Sjællands østkyst.

Ringdue også kaldet skovdue (Columba palumbus) på reden i et æbletræ og dens to unger.

Alliker (Corvus monedula) og gråkrage (Corvus cornix, t.h.) kommer jævnligt på korte besøg, da der er store 20-30 m høje træer i nabohaver, som virker tiltrækkende på disse fugle.

Stor flagspætte (Dendrocopos major) kommer også på korte besøg. Hvorfor den har set sig sur på skaftet af en gammel greb er nok lidt usædvanligt, og arbejdet med hasselnødder på telefonpælen foregår ikke mere, da telefonpælene blev fjernet langs vejen i juli 2013.

Husskaden (Pica pica) er fast inventar, mens skovskaden (Garrulus glandarius) er en mere uregelmæssig gæst. Der er for mange husskader i kvarteret, og det går hårdt ud over sangfuglene. Husskaden får derfor ikke lov til at yngle på grunden.

Musvitten (Parus major) yngler ofte i haven, men det er ikke hvert år den vinder slaget med blåmejsen om den viste redekasse. T.h. kommer den med en orm til ungerne.

Blåmejse (Parus coeruleus) inspicerer redekassen.

Halemejsen (Aegithalos caudatus) er standfugl i Danmark, men dog en sjælden gæst i vores have. Det er en social fugl, der ofte optræder i små familiegrupper.

Her er der plads til en gærdesmutte

Rødkælken også kaldet Rødhals (Erithacus rubecula) kan ses året rundt, men forekommer hyppigst i træktiden og vinterhalvåret.

     Munken (Sylvia atricapilla) har været trofast i haven i mange år, og den overvintrer i milde vintre, da der er føde nok i form af mistelten bær. Hannen har sort kalot og hunnen brun. Se flere fotos og udførlig forklaring om munkens betydning for spredning af mistelten i artiklen Mistelten-Viscum album (Publikation 68) og i videofilmen.

Solsorten (Turdus merula) bygger rede flere gange i haven i årets løb, men får sjældent mere et et kuld unger og først langt hen på sommeren, da skaderne gør et stort indhug i æg og små unger.


Sjagger (Turdus pilaris) og Drosler (Turdus sp.) besøger kun haven i træktiden.

Silkehalen (Bombycilla garrulus) besøger haven i træktiden, hvor den mæsker sig med bær af Mistelten. Se udførlig forklaring om Silkehalens betydning for spredning af mistelten i artiklen Mistelten-Viscum album (Publikation 68) og i videofilmen.

Stillitsen (Carduelis carduelis) har kun været på et enkelt vinterbesøg, hvor den tog frø af Kartebolle.

Her kommer forhåbentlig
et foto af en dompap

Stor Gråsisken (Acanthis flammea) kommer i haven som vintergæst. Billederne er fra den tilfrosne dam.

Gulspurven (Emberiza citrinella) kommer forbi i ny og næ.


Bogfinke, grønirisk, gråspurv og skovspurv er her også.

I de første 4-5 år var der ynglende stær i en stærekasse, men i de seneste 35 år er der ikke set stære i haven. Mursejlere og svaler i luften er også blevet et sjældent syn, mens grågæs, svaner og gråænder jævnligt flyver over huset.

Pattedyr

Pindsvin (Erenacius europaeus) er et skumrings- og natdyr. Pindsvin sover vintersøvn, her under en brændestabel. Falder dens kropstemperatur under 1 ℃, sætter den gang i muskelbevægelser for at varme kroppen op.

Egern (Sciurus vulgaris) ses her i gang med at gnave efter nøddekerner.

Rødmus (Myodes glareolus) er formentlig den mest talrige mus i landet.

Ræven (Vulpes vulpes) ses i nogle år jævnligt gå gennem haven på jagt efter føde, og to gange er den set ligge på taget og sole sig ved en skorsten.



En enkelt gang har der været besøg af en kronhjort hind, der var undsluppet et reservat. –
To gange på 41 år har der været rottebesøg.

 

Med til billedet hører også indtil flere daglige besøg af naboernes katte. OK en kat kan se dekorativ ud, men i en have med fisk og fuglekasser er den et skadedyr.

H. S. Heide-Jørgensen, september 2021

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin