Makedonien blev efter en folke-afstemning selvstændig i 1991, og efter overenskomst med Grækenland er landets officielle navn fra marts 2019 Republikken Nordmakedonien med Skopje som hovedstad. Landet er på 25.713 km2 og har godt 1,8 mill. indbyggere.
Flere af de større veje er betalingsveje
På Tikves vinfabrikken blev der serveret en god frokost med 4 slags vin plus cognac, og derefter var der rundvisning på fabrikken, der blev grundlagt i 1885. Vinen modnes på franske egefade (tønder), og der sælges 15 mill. flasker kvalitetsvin om året. Fabrikken behandler druer fra 6.000 ha. Der har været dyrket vin i området i flere hundrede år.
80-85% af Skopje blev ødelagt ved et jordskælv på 6,1 den 26/6 1963, men byen er nu næsten fuldt genopbygget og udstyret med talrige skupturer og springvand.
Skopje ligger ved floden Vardar, der krydses af talrige broer udsmykket med kunst.
Kunstens Bro over Vardar floden
Udspring
Tøjtørring efter vask i floden
Der var arrangeret en guided gåtur rundt i den centrale del af Skopje. Herover ses en markedsgade i den gamle bazar og arbejdere i sving på taget af byens nye operahus.
Den centrale plads i Skopje med rytterstatue af Alexader den Store og springvand. Klik på springvandet t.h.
Heste monument i Kvindernes Park
Græske gudinder
Der er flere moskeer i Skopje, og vi besøgte Mustafa Pasha moskeen, der stod færdig i 1492.
Mother Theresa Memorial House er en katolsk kirke dedikeret til nobelpristageren Mother Theresa, der boede i Skopje fra 1910-1928.
Kale fortet ligger på byens højeste del nær bazaren, men det er forfaldent og for længst opgivet.
Om aftenen og natten er kunsten bro og mange bygninger belyst
Kunstnerbroen, Finanspolitiet & Udenrigsministriet
Arkæologisk Museum og døgnfluer på lamperne
Kunstnerbroen og Udenrigsministeriet
På en bjergtop bag byen ses et lysende kors
Højesteret og springvand i Vardar floden
Springvandet på Skopjes centrale plads varierer både i struktur og farve
Den 24. september gik turen i overskyet vejr fra Skopje til Ohrid ved søen af samme navn (rød rute på kortet). Første stop var ved indgangen til den nyetablerede Mavrovo Nationalpark. Det var dog lidt af et flop, da der hverken var udsigt eller anlagt stier. Senere fandt vi dog et hul i skoven, så man kunne se en opstemmet sø, hvor man kunne botanisere lidt.
Bjerg-mandstro, Eryngium campestre
Humlebi besøger tidsel blomst
Alm. torskemund, Linaria vulgaris
Vild gulerod, Daucus carota
Cikorium, Cichorium intybus
Ved den sydlige ende af den 10 km lange opstemmede sø gjorde vi et stop på dæmningen. Herfra kan man i klart vejr se til Makedoniens højeste bjerg Korab på 2.764 m.
Næste stop var Jovan Bigorski klostret i Rostusha. Det sidste stykke op til klostret kunne bussen ikke klare, så de 20 deltagere blev fragtet op i en lille minibus i to omgange. Klostret er fra 1020, men ødelagt af osmannerne i 1500 tallet og genopbygget i 1800-tallet. I 2009 brændte en del af klostret, men det er nu fuldt restaureret. Det er indviet til Johannes Døberen. Vi fik ikke set meget af kirkerummet, da der var et bryllup i gang. Nogle af os gik de 800 m tilbage til bussen, så vi fik botaniseret lidt undervejs.
Lathyrus sp.
Halvsnylteren rødtop, Odontites sp.
Kongelys, Verbacum sp.
Alpeviol, Cyclamen sp.
Gederams, Chamaenerion dodonaei
Turen fortsatte gennem bjergrigt skovklædt landskab. Der er moskeer i selv den mindste bjerglandsby. Der er ofte husdyr i den underste etage, hvor murene mest består af natursten.
Frokosten blev indtaget i en lille bjerglandsby, hvor de lokale lige havde indsamlet frugter af kornel (Cornus mas), der bruges til både marmelade og snaps.
Resten af turen til Ohrid gik gennem bjergrigt skovklædt landskab gennemskåret af adskillige floder og med små landsbyer spredt på skråningerne.
I Ohrid blev vi indlogeret på hotel Tino med altan ud til søen. Ved solnedgang blæste det op.
Ohrid er en blomsterglad by med omkrig 45.000 indbyggere, og både byen og søen er placeret på Unescos liste over verdensarv. Det regnede omtrent til kl. 17, da vi var på byvandring den 25/9, hvor vi så på flere kirker. Ohrid var en gang kendt for at have 365 kirker, dvs. én for hver dag i året.
Czar Samuels fort fra det 11. århundrede ligger på byens højeste sted. Det er restaureret i 2003, så ringmuren er intakt, mens bygningerne inden for muren er ruiner. Fortet er et af ded største på Balkan.
En del af bymuren ved den gamle by. Der voksede en løvemund (Antirrhinum sp.) direkte på muren.
Der er udgravet et halvcirkel formet amfiteater fra græsk-romersk tid
Skt. Clement og Panteleimon er en byzantinsk kirke beliggende på Plaošnik ved et stort arkæologisk udgravningsfelt, der afslører både græsk. romersk og tyrkisk indflydelse.
Man kan se, at Skt. Clement og Panteleimon kirken er bygget delvist inden i og oven på en ældre kirke. Apsis på den ældre kirke kan ses på begge billeder.
Ældre kirkes murværk er her bevaret som fundament
Døbefont i Skt Clemens og Panteleimon kirken
På byturen så vi også et lille værksted til papirfremstilling.
Ohrid er berømt for sine perler, hvor råvaren er perlemor fra muslinger samt skæl fra en lille endemisk fisk fra Ohrid søen. Man er stolt af, at dronning Margrethe II bærer Ohrid perler.
Udsigt fra hotel Tino. – Hovedparten af Ohrid søen er makedonsk, resten er albansk. Søen ligger 695 m over havet og har en maksimal dybde på 288 m. Den er en af klodens ældste søer dannet for mindst fire og måske 10 mill. år siden. Søen har et unikt økosystem med mere end 200 endemiske arter. T.h. ses dværgskarv (Phalacrocorax pygmaeus).
Hættemåge i vinterdragt
Dværgskarv
Gransanger
Grønbenet rørhøne
Transportmidler fra nostalgiens verden. Nederst t.v. jugoslavisk Zastava 750. T.h. lidt af en albansk veteranbil, hvor håndbremsen er en sten bag baghjulet.
Den 26/9 var det også overskyet, men tørt til midt på eftermiddagen. Dagsturen gik til Bitula (lilla rute på kortet), hvor hovedmålet var de græske ruiner af oldtidsbyen Heraklea 2 km syd for Bitula. Her var der bl.a. et halvcirkelformet amfiteater fra romersk tid, der først blev opdaget og udgravet i 1968. Der er tre løvebure.
Heraklea bebyggelsen med diverse kirker blev grundlagt af Alexander den Stores far Filip II. Heraklea er især berømt for flere usædvanligt velbevarede mosaikgulve i basilikaer fra den byzantinske tid. T.h. ses en overdækket rendesten midt i en bygade.
Velbevarede mosaikgulve i Heraklea
Bitula er Atatürks barndomsby før han blev Tyrkiets landsfader. Vi gik op og ned ad gågaden før og efter frokost. Der var stort leben, hvor folk skiftevis sidder på udendørs restauranter og glor på de gående, hvorefter de selv går for at blive set. Pigerne er sminkede og stadset op.
Filmfestival i Bitula med disse levende figurer som reklame
Petunia pyntede altaner på gågaden
Elforsyning for viderekomne
Den 27. september var det overskyet med enkelte solstrejf samt en kortvarig byge, og temperaturen var ikke over 18oC. Vi blev kørt i bus 90 km rundt om Ohrid søen (gul rute), hvoraf de 30 i Albanien. Søen er dannet ved forskydninger i pladetekto-nikken, så den bliver fortsat dybere i lighed med Tanganyika søen og Bajkal søen. Den rummer ål, endemiske karper og ørreder foruden mange planter og bakterier, men er samtidig meget næringsfattig og ren. Vi så mange hundrede over-vintrende blishøns. Første stop var ved en rekonstrueret by på pæle i søen lidt syd for Pestani. Pælebyen er fra 1200-700 BC.
Kort efter vi havde passeret en pedantisk grænsevagt (det tog 35 min.) var der idyl med gadesælgere, der tilbød fisk og grøntsager, og på søbredden lå der farverige fiskerbåde.
Idyllen forstyrres dog af de mange én-mands og to-mands bunkere, der ligger som maskingevær-reder overalt i Albaniens grænseland og vidner om ufred og krig gennem mange år.
Tidsel, Carlina sp.
Skovskade
Torskemund, Linaria dalmatica
Vi gik tur i byen Pogradec, der så fattigere ud end de makedonske byer.
Tilbage i Makedonien med en markant moske
Frokosten blev indtaget i bjerglandsbyen Vevchani, der efter sigende skulle være murerhåndværkets by, men det virkede ikke lige overbevisende alle steder i byen.
Vandløb i Vevchani med mynte (Mentha) og baldrian (Valeriana sp.)
Dagens sidste stop var byen Struga, hvor Drim floden udspringer som det eneste afløb fra Ohrid søen.
Den 28/9 var der tørvejr, nogen sol og sidst på dagen 18°C. Vi nåede en tur i byen for at fotografere planter inden vi kl. 10 sejlede ud på Ohrid søen i stærk blæst og med skum på bølgerne.
Lagerstroemia indica
Magnolia grandiflora, frugtstand
Hyld, Sambucus ebolus
Benved, Euonymus sp.
Ohrid havn lå i læ, så der var roligt vand i starten af turen, der gik forbi Skt. Johns kirke og hotel Tino.
Kysten syd for Ohrid var smuk
Vi sejlede også forbi pælebyen
Sejlturens hovedmål var Skt. Naum klostret, der her ses fra søsiden.
Klosterets ældste dele er bygget i det 10. århundrede i byzantinsk stil. Flere bygninger gik tabt under en brand i 1875. Det er opkaldt efter grundlæggeren Saint Naum.
Frokosten blev indtaget på en lille ø i den idylliske Drim flod
Efter frokosten fik vi en rotur på floden til et kildevæld, der fik sandet til at boble op på flodbunden
Tilbage i Ohrid gik vi om aften en tur på gangbroen under fortet, og her så vi ‘perlefisken’.
På klippevæggen voksede den primitive nøgenfrøede Ephedra både som blomstrende hanplante og hunplante med frugter.
Vedbend-torskemund, Cymbalaria muralis havde også fundet en sprække i klippevæggen.
Solnedgang ved Ohrid søen
Natstemning ved Ohrid
Mest skyet den sidste dag, hvor bussen tog os den direkte vej (blå rute) til Skopje. Alt i alt en fin tur, hvor vejret dog kunne have været bedre.
H S Heide-Jørgensen, august 2022