Gotland m.m.
Man sejler i godt 3 timer til Visby på Gotland i Østersøen fra Oskarshamn. På ruten kan nationalparken den Blå Jungfrun (herover) ses mod SV i det fjerne. Gotland er Sveriges største ø på 3.184 km² med Visby som hovedby og en omfattende dansk historie. I 1361 erobrede Valdemar Atterdag Visby og Gotland, og Margrethe 1. fik øen indlemmet i Kalmarunionen, der varede til 1523. Desuden var Gotland besat af Danmark under den Skånske Krig fra 1676-79. Visby blev grundlagt før 900 BC og var i det 12. og 13. århundrede en vigtig hansestad. Den gamle bydel er omgivet af en 3,4 km lang bymur med flere tårne. I 1995 kom Visby på UESCO’s Verdensarv liste.
Bymuren i Visby blev bygget med start i 1200 tallet af hanseaterne som forsvar mod angreb fra øens befolkning og andre. Der er stadig bevaret 27 af 29 store tårne udstyret med skydeskår. Desuden er 9 af 22 såkaldte sadeltårne bevaret. De hænger på muren for at forstærke den.
Der er flere større og mindre porte i bymuren. I midten ses krudttårnet og til højre ligger den botaniske have bag muren.
Langt det meste af de oprindelige 3,6 km bymur er stadig komplet, men 160 m er mere eller mindre brudt ned.
Domkirken i Visby blev indviet i 1225. Både på Öland og Gotland har hver lille flække en kirke, og det vidner om en velstående befolkning med gode indtægter fra fiskeri, landbrug og handel. Et andet tegn på rigdom er fundet af en nedgravet samling sølvmønter (klik på venstre foto fra Visby museum). Mange af kirkerne er seværdige for deres arkitektur, kalkmalerier og fortidsgrave.
I Visby er der også flere kirkeruiner. Herover er det St. Karin katedralen på Store Torv i aftenbelysning omgivet af restauranter.
Museet i Visby er i høj grad et besøg værd. Herover ses rune- og billedsten fra Vikingetiden.
Fire arter af søliljer (Crinoidea) ses på denne kalkstens forstening (Visby Museum)
Visborg slot blev bygget i 1411. Visby og borgen blev erobret af Niels Juel i 1676, men sprængt i luften da danskerne efter fredsslutning forlod øen i 1679. Slaget om Visby var meget blodigt, og forsvaret bestod kun af en dårligt udrustet utrænet bondehær. Soldaterne havde ingen beskyttelse af underkroppen, og på lår- og skinneben kan man se ar efter, hvordan soldaterne er blevet hugget ned. I den nordlige udkant af Visby står der en mindesten for de flere hundrede faldne bondesoldater.
Imponerende bindingsværk, Visby
Gade med brosten, Visby
Der er mange smalle brolagte gader i den gamle del af Visby
De takkede gavle er karakteristisk for hanseaternes bygningsstil
Fåret er Gotlands ‘nationaldyr’, og cementblokke til brug for vejspærringer er udformet som væddere.
Nogle huse har sorte sodede vægge, fordi trævæggene har været udsat for overflade afbrænding, der virker som træbeskyttelse i stedet for imprægnering med kemikalier.
Botanisk Have, Visby. Et blomstrende Kejsertræ (Paulownia sp.) ses bag søen. Paulownia er en C4 plante, der kan ses flere steder i byen. P. elongata tåler ned til -40 ℃, mens P. tomentosa er knap så kulde tolerant, men blomstrer i Danmark efter en mild vinter.
Der er mange gamle eksotiske træer i Visby Botniske Have som Cornus florida foruden en træskulptur af Linné.
I det følgende besøges en række lokaliteter uden for Visby markeret på kortet, først på den sydlige del af øen.
Ved Gnisvärd findes to store skibssætninger fra Yngre Bronzealder. Det største med en længde på 47 m og bredde på 7 m ses herover. Stenen i staven er 1,3 m høj. Ca. hundrede meter mod syd findes det andet skib på 37 x 4 m, men det er ikke lige så velbevaret.
Gannarve skibssætning fra Bronzealderen måler 29 x 5 meter, men er restaureret. Her lå oprindeligt to skibssætninger (grave), men den ene er pløjet væk.
Skibssætningen ligger på en frodig eng med flot udsigt til Lille Karlsö. Blandt planterne ses halvsnylteren Ager-kohvede (Melampyrum arvense) og Soløje (Helianthemum nummularium).
Stenlabyrinten ved Fröjel kirke er formentlig en hedensk kultplads fra Bronzealderen. Navnet Fröjel tolkes som frugtbarhedsgudinden Freja, men hvorfor der ligger en kristen kirke op ad en hedensk kultplads er uvist. Der findes lignende stenlabyrinter andre steder i Nordeuropa.
Djupvig er et lille fiskerleje på Gotlands vestkyst med udsigt til Lille Karlsö, selv om øen ikke er med på billedet. Godt 160 meter inde i landet fra fiskerhusene findes endnu en skibssætning.
Djupvik skibssætning fra Yngre Bronzealder måler 13 x 4 m med 20 sten på hver side. Der kendes 350 skibssætninger på Gotland. Som regel er kun skeletdele af én person efter afbrænding begravet i skibssætningen. T.h. ses Bakke-jordbær (Fragaria viridis).
Öja kirke fra Middelalderen hævder at være øens største (koret er skjult af træer). Kirken kaldes populært for grågåsen. Kirkerummet er kendt for et imponerende stort triumfkors og for fantasifulde kalkmalerier.
Bottarve Museumsgård. Taget er tækket med Hvas avneknippe (Cladium mariscus), mens vi i Danmark bruger Tagrør (Phragmites australis). De udvendige spær er en stormsikring.
Med det markante kalkstensparti Hoburg som mål betaler det sig at køre langs kysten gennem det smukke Husrygg naturreservat, hvor der i 2007 var Slangehoved (Echium vulgare) i vejkanten. Klik på foto.
Sagnet fortæller, at Hoburgsgubben, en jætte fra Østergötland, bosatte sig her og havde sovekammer i en af klippehulerne udhulet for ca. 10.000 år siden af Ancylus søen, hvor vandniveauet var højere end i Østersøen i dag. Ancylus fluviatilis er en snegl. Ingen Slangehoveder at se 4/6-2025.
Hoburgsgubben er en kalkstens rauke, der ligner et ansigt. Næse og øjne bliver ofte malet for at tydeliggøre ansigtet. Rauker er hård revkalksten, der står tilbage, efter blødere kalksten og mergel er skyllet væk. Revkalksten indeholder fossile Brachiopoder.
Udsigt fra toppen af Hoburg den 20/6 2007. Det er et mysterium, hvorfor der ikke var Slangehoveder (Echium vulgare) at se ved besøget i 2025. Arten er toårig og blomstrer i juni-juli. Det er overraskende, hvis Slangehoved kan gå fra at være usynlig til at stå i fuldt flor på 16 dage.
Hoburg med Slangehoved (Echium vulgare) den 20/6 2007
Få km øst for Hoburg kan man se et andet imponerende naturreservat, Holmhäller, med markante rauker og Slangehoved i blomst
Grötlingbo kirke er fra Middelalderen, men i den sydvendte mur er der indbygget en lang frise af romanske relieffer, der stammer fra en tidligere kirke fra det 12. århundrede. Frisen kan anes under skibets to vinduer.
Grötlingbo kirke. T.v. dansk rigsvåben i prædikestol. Midten, kalkmaleri i lofthvælving. T.h. døbefont i Gotlandsk kalksten.
Roma Kloster blev grundlagt i 1164 af Cistercienser munke, men er i dag en ruin, der støder op til Roma Kongsgård. Kongsgården er den eneste herregård på Gotland med bl.a. store rapsmarker, men gården er også et kulturelt samlingssted med museum, glasbutik og koncerter.
Trullhalsar gravfelt ligger inde i en fyrreskov og rummer omkring 340 velbevarede grave af forskellig type fra Jernalderen
Gothem kirke i sin nuværende gotiske stil blev bygget i det 13. og 14. århundrede som erstatning for to ældre kirker, hvoraf den ene menes at have været en stavkirke. I 1950 blev der frilagt middelalderlige kalkmalerier i kirken. 2½ km SØ for kirken findes Storsund fugletårn.
I Storsund naturreservat er der et fugletårn, og i reservatet kan også ses flere orkidéer. T.v. ses et par parringslystne Hvid-tjørne sommerfugle også kaldet Sortåret hvidvinge (Aporia crataegi). Sommerfuglen er vidt udbredt i Europa, Nordafrika og Asien. Larvernes foderplanter er hvidtjørn, slåen og røn, hvor de anlægger spindelvæv til overnatning og overvintring. T.h. ses Hvidgul gøgeurt (Dactylorhiza ochroleuca).
I reservatet kan også ses Mosegøgeurt Anacamptis palustris, der tidligere hed Orchis palustris. Arten er endemisk for Gotland. I midten ses den klorofylfrie Rederod (Neottia nidus-avis) og t.h. Orchis traunsteineri, der på Gotland er nær sin sydligste forekomst.
Der findes som nævnt mange gravfelter på øen og flere af dem med imponerende skibssætninger. Herover er det Tjelvars grav ikke langt fra Åminne. Skibssætningen fra sen Bronzealder måler 18 x 5 m og består af 55 sten. Desuden danner mindre sten et dæk i skibet. Tjelvar er en mytologisk figur fra Gutersagaen, en krønike om Gotlands forhistorie skrevet på oldgutnisk.
Klinteklinten på Gotlands østside kan fremvise flere meter høje rauker
Kallgatburg naturreservat viste sig at være lidt af en perle m.h.t. orkidéer. Generelt er der større bestande af orkidéer på Öland, mens Gotland har et par arter mere, men for Fruesko (Cypripedium calceolus) har Gotland langt de største bestande. Ved besøget sidst i juni 2007 var de dog afblomstrede. Fruesko findes ved at gå gennem reservatet og gennem taks-lunden, over en stente og 75 m til højre ad en gammel vej; så drejes til venstre ad en bredsporet sti, der fortsætter ca 1 km (et kvarters gang). Stien ender i et sand-delta, og her står der i en fyrre-enebær skov mindst et par hundrede fruesko. Et eventyrligt syn, når de blomstrer. Undervejs kan man bl.a. som herover i midten se Bakke-gøgelilje (Platanthera bifolia) og Langakset trådspore (Gymnadenia conopsea).
Desuden ses orkidéen Ægbladet fliglæbe (Listera ovata – 2 fotos t.v.), Gul Frøstjerne (Thalictrum flavum) og Mose Bjørnebrod (Tofieldia calyculata), der er endemisk for Gotland.
Der er ca. 50 5-6 m høje rauker i Malms-Kyllaj naturreservat
Her vokser orkidéen Rød hullæbe (Epipactis atrorubens) op mellem kalkstens skærver.
Lärbro Middelalder kirke er den eneste kirke på Gotland med et ottekantet tårn. Ved siden af kirken står et forsvarstårn. Inde i kirken findes flere kalkmalerier. Små 1,5 km øst for kirken ligger Domarlunden med over 100 gravpladser, heraf 7 skibssætninger, dog ikke så velbevarede som de tidligere viste skibssætninger.
Kort før færgelejet til Fårö ligger Bunge kirke fra Middelalderen. Her er der 4 indgange, skydeskår i kirkegårdsmuren og en ejendommelig støttemur på ydersiden samt meget krigeriske kalkmalerier og en indsamlingsbøsse i sten indenfor.
Efter 6-7 minutters sejlads til Fårö kan man ad små veje køre gennem det landskab, som Ingmar Bergman holdt så meget af, at han bosatte sig på øen og byggede en biograf, hvor han så ‘alverdens’ film enten selv eller sammen med indbudte gæster.
Fårö kirke med højt spir. Kirkens ældste dele er fra 1300-tallet. En tavle i kirken beretter om 15 fiskere på sæljagt på havisen, men isflagen rev sig løs. Tre fiskere reddede sig i land, mens 12 fiskere sejlede rundt i flere dage, men kom til sidst levende i land.
Rauker ved Gamla Havn, Fårö
Fascinerende landskab med rauker ved Gamla Havn. Nederst til højre ses en forstenet stromatoporoide, en svamp der levede i havet fra midten af Ordovicium til sen Devon.
I området ikke langt fra Gamle Havn findes et kær domineret af skæne (Schoenus sp.) med flotte eksemplarer af Kødfarvet gøgeurt (Dactylorhiza incarnata) og halvsnylteren Mose-troldurt (Pedicularis palustris).
Stor bestand af Akeleje (Aquilegia vulgaris) har fundet læ bag rauker ved Digerhuvud
Digerhuvud-Tunguhuvud angives som længste sammenhængende raukefelt på 3,5 km (én kilde siger 6 km)
Der er flere hundrede rauker i Digerhuvud-Tunguhuvud feltet, der hver især kan appellere til fantasien.
Helgumannens fiskeleje på Fårö. Navnet hentyder til en præst eller munk, der hver morgen og aften bad en bøn på dette sted. Der er 15 redskabshuse, hvorfra der har været fanget mange sild.
Langhammars naturreservat, hvor raukerne er over 10 m høje
Rauker i Langhammars naturreservat
Der er ikke mange arter, der klarer at vokse i kalkstensskærver, men Stinkende storkenæb (Geranium robertianum) og Almindelig svalerod (Vincetoxicum hirundinaria) kan.
Ved den sidste gård inden fyret på Fårös nordøst-spids er der en mindre meget artsrig fyrreskov. De to første fotos viser orkidéen Hjertebladet fliglæbe (Listera cordata). Ægbladet fliglæbe (Listera ovata) var der også, men den er vist tidligere. T.h. ses Almindelig skjolddrager (Scutellaria galericulata).
Herover ses Enblomstret limurt (Silene acaulis), Linnaea (Linnaea borealis) og halvsnylteren Eng-troldurt (Pedicularis palustris).
Fra venstre mod højre ses Enblomstret vintergrøn (Moneses uniflora), Grønlig vintergrøn (Pyrola chlorantha), Mose-vintergrøn (Pyrola rotundifolia ssp. rotundifolia) og Storblomstret brunelle (Prunella grandiflora). – Det var så de sidste planter, der vises fra Fårö.
Tilbage til Gotland fra Fårö kan man besøge den Blå Lagune. I den tilstødende skov vokser der adskillige Sværd-skovliljer (Cephalanthera longifolia).
Ved Stenkyrka findes en hjulkorskrav på 17 m i diameter. Den menes anlagt mellem år 300 og 400 og indeholder to gravkamre, der ved udgravningen var plyndrede. Godt 1 km mod SØ ligger Gotlands største gravfelt Lilla Bjärs med over 1000 grave, heraf mange såkaldte stenröser.
Den nuværende gotiske Tingstäde kirke erstatter en trækirke fra det tidlige 12. århundrede. Tårnet er 55 m højt. Døbe-fonten har en model af kirken som låg, der kan hæves og sænkes. Søjlehovederne har relieffer, og der er indbygget billedsten i murværket. Den viste sten med vikinge-motiver er dog fra Bro kirke.
Forlad ikke Gotland uden en tur til Store Karlsö, som man kan sejle til fra Klintehamn. Det er ikke så meget for at se fyret eller planter, selv om Foldfrø (Laserpitium latifolium) er et sjældent syn i Danmark. Attraktionen er et fuglefjeld med lomvier og alke.
Store Karlsö. I midten en hule, der har været beboet i Stenalderen og t.h. en kædekoral, som har levet på koralrevet i Ancylus søen sammen med bl.a. brachiopoder for ca. 430 millioner år siden.
Alken (Alca torda) yngler i Danmark kun på Græsholmen og ved Hammeren (Bornholm)
Lomvien (Uria aalge) genindvandrede som ynglefugl på Græsholmen i 1920erne
Fuglefjeld med lomvier på Store Karlsö
Den nordatlantiske bestand af lomvier er op mod 4 millioner fugle
God fornøjelse med besøg på Gotland og naboøer!
Henning S. Heide-Jørgensen, juni 2025