Rundbladet soldug er den mest udbredte soldug art i Danmark. Den er cirkumpolar inklusive det sydlige Grønland. Den trives fint med konkurrence fra tørvemos (Sphagnum). På billedet th. vokser soldug tæt rundt om en grundvands regulere klitlavning i den rødbrune bræmme, hvor der hverken er for vådt eller tørt.
Drosera rotundifolia blomstrer i august. De 5-tallige blomster er kun åbne midt på dagen, og de sidder højt hævet over fælderne. I tørt og solrigt vejr kan slimen på tentaklerne tørre ud. På billedet herunder ses i midten et blad foldet sammen om et bytte som resultat af den på hovedsiden omtalte auxin regulerede vækstbevægelse.
Langbladet soldug - Drosera anglica
Langbladet soldug har i Danmark kun få voksesteder på højmoser og i fugtige klitheder i Jylland. Dens totale udbredelse er næsten cirkumpolar. Den findes dog ikke i Island og Grønland, men i Nordamerika når den op i Alaska. Der findes også nogle subtropiske forekomster på Hawaii og i det sydlige Europa og sydlige Japan. Den trives fint i sure omgivelser mellem Sphagnum. Den overvintrer ved vinterknopper kaldet hibernakler. Arten er selvbestøende og menes opstået som en diploid hybrid mellem den nordamerikanske D. linearis og D. rotundifolia. Drosera anglica x obovata er en steril hybrid med D. rotundifolia. Hybriden forveksles undertiden med Drosera intermedia.
Liden soldug - Drosera intermedia
Liden soldug findes især i moser, hvor den står under vådere forhold end de to øvrige danske arter, rundbladet og langbladet soldug. Den har hovedudbredelse i det vestlige Europa og østlige Nordamerika, men når ned i det nordlige Sydamerika. I tempereret klima overvintrer den ved hibernakler. Bladene er oprette, og formen er intermediær mellem de to førnævnte arter. Blomsterstanden virker sidestillet, idet den er bøjet til siden, mens den står opret centralt i rosetten hos de to andre danske arter. Bomstrer fra juni til august. På billedet t.h. vokser den sammen med blærerod Utricularia australis. – Drosera anglica x obovata er en steril hybrid med D. rotundifolia. Hybriden forveksles undertiden med Drosera intermedia.
Madeira er en portugisisk øgruppe, hvor vi har besøgt den største ø Madeira på ca. 737 km2 i juni 1978 og januar 2010. Øen har godt 250.000 beboere hvoraf mere end 100.000 i hovedbyen Funchal. Turisme, fiskeri og frugtavl er de vigtigste indtægtskilder begunstiget af et mildt klima med temperaturer mellem 18 og 27 ℃ året rundt.
Funchal er omgivet af bjerge, der også dominerer resten af øen. Højeste bjerg er Pico Ruivo på 1.862 m.o.h.
Funchal med røde tegltag på husene og en Araucaria heterophylla på billedet t.h.
Fredfyldt januardag på hotel Monumental Lido i Funchal
Der er dog også dage, hvor det regner og stormer voldsomt som antydet på billederne herover taget fra hotel Monumental Lido. Det har flere gange ført til store ødelæggende jordskred og vandmasser, der strømmer ned fra bjergene.
Der er bygget flere forte i Funchal som forsvar mod pirater. São Tiago fortet ved havnefronten blev påbegyndt i 1614.
Domkirken i Funchal blev taget i brug i 1508
Mange gader er smalle og belagt med små toppede lavasten
Gade i Funchal kantet med træer
Vandløb overdækket med Bougainvillea
Markedsplads i Funchal
Fiskeauktion
Blomster og frugter på markedspladsen i Funchal. T.h. ses såkaldte ananasbananer, der hverken er ananas eller banan, men frugten af Monstera deliciosa.
Der er flere små parker i Funchal, som man kan lægge vejen forbi under en gåtur gennem byen og se diverse eksotiske træer som Spathodea campanulata, der er hjemmehørende i Afrika. Træet kan blive 25 m højt, og da det har en effektiv frøspredning, betragtes det nogle steder som en invasiv art.
Erythrina speciosa er plantet mange steder i tropisk-subtropisk Afrika og Indien. Arten stammer fra Brasilien og bestøves der af kolibrier. Der er ca. 130 arter i slægten.
Kapok træet Ceiba pentandra kan blive op til 40 m højt, og det udvikler da kraftige brætrødder til understøttelse. Det er uafklaret, om arten oprindeligt kommer fra Mellemamerika eller Afrika. Der er ca. 20 arter i slægten, når Chorisia arter medregnes. Træet blomstrer før løvspring, og kapselfrugterne er beklædt med lange hår på frugtskallens inderside. Disse hår kaldet kapok bruges bl.a. til møbelpolstring.
Mange små parceller er plantet til med bananpalmer som her ved hotel Quinta do Sol. Bag hotellet ligger Country Club med en seværdig park med eksotiske planter.
Skruepalme (Pandanus utilis) er et énkimbladet salt tolerant træ med støtterødder hjemmehørende på Mascarenerne, Mauritius, Rodrigues og Réunion. To spiselige, men umodne frugter er indsat på højre foto.
Pølsetræ (Kigelia africana) har røde blomster, der bestøves af flagermus. Frugten er giftig.
Elefantfod (Nolina recurvata) er énkimbladet og endemisk for det østlige Mexico. Klik på foto for at se træet.
Kleinia cfr. abyssinica er afrikansk. Det var så afsked med Country Club.
Efter 15 minutters svævetur med kabelbanen, der starter midt i byen, kommer man op til Monte, hvor en rigmand har etableret en privat botanisk have suppleret med en samling af afrikansk kunst og en imponerende samling krystaller og bjergarter.
Afrikansk kunst set i Monte museet. Klik på foto for andre former for kunst i Monte haven.
Naturens eget kunstværk, hvor en trærod har indkapslet en stor sten
Eksempler fra Monte museets mineral samling. T.v. en ametyst. T.h. måske natrolit der er et zeolitmineral med slanke, nålelignende krystaller. Klik på venstre foto for flere ametyster.
Japansk afsnit i Monte haven
Tusind år gammelt oliventræ (Olea europaea)
I Monte er der lunt nok til, at Cymbidium orkidéer kan dyrkes udendørs året rundt
Fuchsia columbiana er fra tågeskov i Andesbjergene i Columbia
Aloe arborescens er hjemmehørende i det sydlige Afrikas østlige del
Roldana petasitis (tidligere Senecio) er hjemmehørende i Mellemamerika
Kohleria eriantha er også fra Mellemamerika
Man kan spise frokost i Monte haven og derefter fortsætte med kabelbanen over en dyb kløft til Funchals botaniske have. Billedet illustrerer også, at mange veje går gennem tunneler i bjergene.
Den botaniske have var i 2010 blevet noget mere friseret, end da vi besøgte den i 1978, og det énkimbladede drageblodstræ (Dracaena draco) var blevet større.
Wigandia urens er fra Syd- og Mellemamerika
I et orkidé hus hang Thunbergia mysorensis ned fra loftet
Dombeya cacuminum t.h. og D. wallichii er begge fra Madagaskar
I Funchal stod også denne imponerende blomstrende Agave attenuata hjemmehørende i Mexico
Jacaranda mimosifolia er hjemmehørende i Central- og Sydamerika, men er plantet i mange lande. Blomstringen varer i to måneder.
Podranea ricasoliana er en stedsegrøn duftende slyngplante. Den stammer fra det sydlige Afrika, men betragtes i flere lande som ukrudt.
Senna (Cassia) didymobotrya er hjemmehørende i Afrika
Araucaria heterophylla (=A. excelsa) er endemisk på Norfolk Island i Stillehavet og betragtes som et levende fossil
Dasylirion acrotrichum er en ørkenplante fra det nordlige og centrale Mexico
Camera de Lobos er en lille fiskerby vest for Funchal. Byen var det første stop på en dagstur på den vestlige del af øen. Klik foto for kort.
Camera de Lobos fiskerbåde. Bemærk fangsten og klik på foto.
I nærheden af Camera de Lobos ligger der en vinfabrik med en beplantning af Aloe arborescens og Madeira vin på gamle egefade. Vinen har en længere holdbarhed end portvin, der laves på fastlandet.
6-7 km vest for Camera de Lobos ligger byen Rebeira Brava ud til havet. Kirken ses t.h.
Fra Rebeira Brava kan man følge kystvejen eller køre gennem imponerende bjerg landskaber til øens nordligste punkt Porto Moniz, hvor lava fra tidligere tiders vulkanisme træder markant frem. Der er mulighed for at bade i sikrede havbassiner.
Lava bassiner og skumsprøjt ved Porto Moniz
Fra Porto Moniz kan man følge kystvejen mod øst og komme til São Vicente, men en stor del af turen foregik i 2010 i tunneler, der ikke var der for 32 år siden, så en hel del flot udsigt er gået tabt. I São Vicente er der et vulkancenter, og man kan gå 700 m ind i en lavatunnel forbi flere små søer. Tunnelen er oplyst af lamper. Klik kort for forstørrelse.
Ved det svage lys og med vand sivende ned ad tunnelens vægge har flere bregner og moser alligevel kunnet finde fodfæste. T.v. ses Venushår (Adiantum capillus-veneris) og t.h. en Hymenophyllum art med så tynde blade, at den ikke har spalteåbninger. Klik på foto for at se forstørrelse med små ’blærer’ kaldet sori. De indeholder sporangier, hvor sporerne dannes. – Fra São Vicente fører en tunnel tværs gennem øen til sydkysten.
Den østlige del af øen var mål for en anden dagstur med start i Funchal. Første stop var på det 1818 m høje bjerg Pico do Arieiro, som er markeret på kortet med en gul plet et par billeder højere oppe på siden. Her er der vandrestier med bjergtagende udsigter.
Vandring på Pico do Arieiro. På højre foto skinner solen på Ephedra.
Vandring på Pico do Arieiro
Øst for Pico do Arieiro ligger en lille by Ribeiro Frio med en forel farm
Efter en halv times gang kommer man ud på ’Balkonerne’, hvor der igen er en storslået udsigt over landskabet
En bogfinke hoppede rundt på Balkonerne
Udsigt fra Santana på nordkysten
Ved Santana ligger der en del oprindelige nybyggerhuse med spidse halmtage, der skal udskiftes hvert 4. år
Kører man videre langs nordkysten østpå gennem flere tunneler, kommer man forbi ’Ørneklippen’ Penha de Aquila, der herover ses fra Passo Portela
Fra havnebyerne Machico og Canical på østkysten kan man se øen Porto Santo små 50 km mod NØ
Sidste stop på dagsturen var byen Camasha, hvor der lå en kurvefabrik. Klik på foto for at se hvad fletteriet kan frembringe. I midten et interriør fra kirken i Camasha. Uden for kirken stod en Solandra maxima = Datura maxima.
En anden udflugts mulighed er at besøge Nonnernes Dal, Curral das Freiras, der ligger så skjult af bjerge, at stedet ikke kan ses fra havet. Her søgte nonner skjul for pirat angreb mod øen. I 1978 (billederne) skete adgangen ad en smal stejl vej med talrige hårnålesving. I 2004 åbnede en 2.404 m lang tunnel.
Man kan også opleve vandreture langs vandingskanaler kaldet levadaer og se endnu flere planter i blomst som den endemiske Echium candicans og den asiatiske Hibiscus rosa-sinensis
Freesia laxa er hjemmehørende i det sydlige Afrika
Ochna serrulata (= O. multiflora) kommer fra Sydafrika
Strelitzia reginae (= S. parvifolia) kommer fra Sydafrika
Hotel Monumental Lido sørgede for musik og dans om aftenen. Alternativt kan man gå til show i Funchal Casino.