Rundbladet soldug er den mest udbredte soldug art i Danmark. Den er cirkumpolar inklusive det sydlige Grønland. Den trives fint med konkurrence fra tørvemos (Sphagnum). På billedet th. vokser soldug tæt rundt om en grundvands regulere klitlavning i den rødbrune bræmme, hvor der hverken er for vådt eller tørt.
Drosera rotundifolia blomstrer i august. De 5-tallige blomster er kun åbne midt på dagen, og de sidder højt hævet over fælderne. I tørt og solrigt vejr kan slimen på tentaklerne tørre ud. På billedet herunder ses i midten et blad foldet sammen om et bytte som resultat af den på hovedsiden omtalte auxin regulerede vækstbevægelse.
Langbladet soldug - Drosera anglica
Langbladet soldug har i Danmark kun få voksesteder på højmoser og i fugtige klitheder i Jylland. Dens totale udbredelse er næsten cirkumpolar. Den findes dog ikke i Island og Grønland, men i Nordamerika når den op i Alaska. Der findes også nogle subtropiske forekomster på Hawaii og i det sydlige Europa og sydlige Japan. Den trives fint i sure omgivelser mellem Sphagnum. Den overvintrer ved vinterknopper kaldet hibernakler. Arten er selvbestøende og menes opstået som en diploid hybrid mellem den nordamerikanske D. linearis og D. rotundifolia. Drosera anglica x obovata er en steril hybrid med D. rotundifolia. Hybriden forveksles undertiden med Drosera intermedia.
Liden soldug - Drosera intermedia
Liden soldug findes især i moser, hvor den står under vådere forhold end de to øvrige danske arter, rundbladet og langbladet soldug. Den har hovedudbredelse i det vestlige Europa og østlige Nordamerika, men når ned i det nordlige Sydamerika. I tempereret klima overvintrer den ved hibernakler. Bladene er oprette, og formen er intermediær mellem de to førnævnte arter. Blomsterstanden virker sidestillet, idet den er bøjet til siden, mens den står opret centralt i rosetten hos de to andre danske arter. Bomstrer fra juni til august. På billedet t.h. vokser den sammen med blærerod Utricularia australis. – Drosera anglica x obovata er en steril hybrid med D. rotundifolia. Hybriden forveksles undertiden med Drosera intermedia.
Lavthængende skyer over Tasiilaq den 9/8-2019. Der er knap 2000 indbyggere.
Byens nye kirke er fra 1986. Der hænger en konebåd i loftet.
Slædehundene fodres med sæl
Der synges og trommes i nationaldragten. Trommen betjenes ved at slå på rammen og ikke på skindet.
Frodig urteli med bl.a. Grønlandsk blåklokke, Campanula rotundifolia
Fjeld-høgeurt, Hieracium alpinum
Bjerg-løvefod, Alchemilla alpina
Arktisk øjentrøst, Euphrasia frigida, en halvsnylter
Skotsk timian, Thymus praecox
Sejler fra Tasiilaq til Kulusuk 9/8-2019
Sejler fra Tasiilaq til Kulusuk mens skyerne letter
Sejler fra Tasiilaq til Kulusuk
Ankommer til Kulusuk
Kulusuk ligger på en ø udstyret med en lufthavn
Her er en isbjørn hængt til tørre
Kulusuk har nu kun 241 indbyggere, men den lille skole er veludstyret med både bøger og computere, og så bemærker man, at der hænger redningsveste og pagajer under loftet, for man underviser også i kajak roning.
Solnedgang på vej fra Kulusuk mod Sdr. Skjoldungen Fjord
Lavt hængende skyer og isbjerge om morgenen på vej mod Skjoldungen den 10/8-2019
Sdr. Skjoldungen Fjord og Dronning Marie dal
Skyerne letter ved indsejlingen til Sdr. Skjoldungen Fjord
Skjoldungen er en ø mellem Ndr. og Sdr. Skjoldungen Fjord. Målet er at besøge Ekalumiut, Dronning Maries Dal.
Gletsjer på sydsiden af Skjoldungen
Gletsjer og smeltevand på sydsiden af Skjoldungen
Sejler i Sdr. Skjoldungen Fjord
Sejler i Sdr. Skjoldungen Fjord
Langt inde i Sdr. Skjoldungen Fjord
Her drejer Sdr. Skjoldungen Fjord rundt om Skjoldungen og fortsætter i Ndr. Skjoldungen Fjord
Dronning Maries Dal, Ekalumiut
Der søges efter en egnet plads for landsætning i Ekalumiut
Hurtigrutens største skib ‘Roald Amundsen’ havde også fundet ind i fjorden, men syner ikke af meget mod bjergene.
Otteradet ulvefod, Huperzia selago
Femradet ulvefod, Lycopodium annotinum
Rosenrod, Rhodiola rosea i frugtstadiet, en god snapseurt
Tretands-potentil, Potentilla tridentata
Alpe-tjærenellike, Viscaria alpina
Polarræv, unger
Strandeng ved Ekalumiut
Afgang fra Ekalumiut
Ekalumiut, Dronning Maries Dal – det kan ikke blive meget smukkere
Sejler samme vej tilbage ud af Sdr. Skjoldugen Fjord
Badekarret
Skjoldungen bygd anlagt 1938 passeres. Den blev nedlagt i 1960erne med 150 beboere
På vej sydover fra Skjoldungen blev der set spækhuggere, men jeg så dem ikke, da jeg samtidig holdt foredrag på skibet om Grønlands vegetation. (Albatros foto).
Aften den 10/8 og morgen den 11/8-2019 langs Kong Frederik VI Kyst
Prins Christians Sund
Gletsjer med gletsjerport (øverst t.h.) ved den østlige ende af Prins Christians Sund (kort over sejlrute t.h.)
Gletsjer og basaltgange, t.h. med tværgående jernholdig åre, Prins Christians Sund
Vandfald og frodigt pilekrat, Prins Christians Sund
En smule sandstrand i Prins Christians Sund
Samme gletsjer ses på det store foto herunder
De mørke striber fra gletsjernes randzone markerer, at flere gletsjere løber sammen
Prins Christians Sund
Aapilattoq med 100 indbyggere, Prins Christian Sund
Sol-refleksion i smeltevand
Prins Christian Sund, vestlige ende
Prins Christian Sund, vestlige ende
Sejler ud af Prins Christian Sund
Indsejling til Arsuk Fjorden med Ivittuut og Grønnedal den 12/8-2019
Ivittuut og Grønnedal
Ivittuut Kryolitmine ligger 6 km fra flådestationen Grønnedal. Minen var i drift fra 1854 til 1987, hvor den sidste udskibning fandt sted. I den lille by har man placeret pavillonen fra Verdensudstillingen i Paris år 1900. Der er også en kirkegård for adskillige arbejdere, der omkom under kryolit brydningen.
Kryolitminen var et åbent brud, og da minen lukkede, blev hullet fyldt op med havvand. (Foto t.v., ukendt kilde).
Sidste efterladte maskineri
Kryolit med hårdhed 2,5
Brunligt siderit, hvidt kvarts og lidt svovlkis
Albatros skibet ‘Ocean Atlantic’ anløber Grønnedal som det første krydstogtskib nogensinde, men den tidligere flådechef var også om bord. Amerikanerne lavede forsvarsinstallationer i 1941, men forlod Grønnedal i 1952. I 2014 bliver flådestationen nedlagt, men dog bemandet igen sidst i 2017 primært som logistisk støttepunkt.
Grønnedal er som navnet antyder et frodigt område med flere træagtige planter og en mangfoldighed af urter, hvor adskillige dog er indslæbte. Herover ses Grønlandsk røn, Sorbus goenlandica, i midten Bjerg-el, Alnus viridis ssp. crispa og Grønlandsk post, Ledum groenlandicum, der nu henføres til Rhododendron.
Sol-stenbræk, Saxifraga aizoides
Alaska-lupin, Lupinus nootkatensis – indført
Sæter-evighedsblomst, Omalotheca norvegica
Liden skjaller, Rhinanthus minor – en halvsnylter
Grønlandsk gøgelilje, Platanthera hyperborea
Revling, Empetrum nigrum
Vibefedt, Pinguicula vulgaris
Fjorten moskusokser inklusive to kalve, men desværre mindst 1 km væk. Moskusoksen er naturligt hjemmehørende i det nordlige Canada samt i NØ-Grønland, men indført mage steder i arktiske områder.
Nuuk og Godthåbsfjorden
Kurs mod Godthåbsfjorden og Nuuk ledsaget af mallemuk den 13/8-2019
Hovedstaden Nuuk med højhuse og toppen af øen Sermitsiak rager op i baggrunden
Suloraq i bydelen Qinngorput er anlagt 2011-2013
Så godt som alle i Grønland har en båd
Nuuk har knap 18.000 indbyggere. Byen blev grundlagt af Hans Egede i 1728. Han valgte dog selv at bo på en ø ved Nordlandet i mange år. På billedet t.h. ses hans hus i Nuuk. T.v. ses det gamle gule sygehus og i midten domkirken. På bakketoppen står der en statue af Hans Egede.
De røde og gule bygninger på kajen i kolonihavnen er Grønlands Nationalmuseum. I nederste højre hjørne ses skulpturen havets moder, der også er vist på billedet t.h. – Ifølge sagnet “Døjede Havets moder med inuitternes misgerninger på bopladsen og hun samlede som straf alle fangstdyrene i sin iltre hårpragt på bunden af havet. Da “Den blinde” kom derned for at råde bod, redte han hendes hår, samlede smudset i en bunke og kastede det herefter bort. I samme øjeblik blev det alt sammen levende, og der var bjørn, ræv, klapmyds, remmesæl, fjordsæl, sortside, spraglet sæl, hvalros, narhval og alle slags fugle.”
Kajakker fra forskellige landsdele udstillet på Nationalmuseet
500 år gamle mumier fra Quilakitsoq, Nuussuag
Masker udstillet på Nuuks Kustmuseum
Udskæringer i hvalros tand, Kunstmuseet
Udskæringer i hvalros kranie, Kunstmuseet
Ryper, Kunstmusset
Udskæringer i hvalros tand, Kunstmuseet
Ryper, Kunstmusset
Børneorkester spiller i Kolonihavnen i Nuuk på Nationaldagen den 21/6-2015
I Nuuk festligholdes nationaldagen den 21/6 med forskellige konkurrencer som kajakvending, hvem fanger først en sæl fra kajak, hundeopvisning og med sang og desuden trommedans.
Børn leger i Kolonihavnen
Højhuset Nuuk centret indeholder storcenter og kontorer for selvstyret. I baggrunden bjerget Store Malene.
Blandt pudsighederne i Nuuk er denne flotte trappe, der synes at føre op til ingenting (det er dog meningen, at der ad åre skal bygges boliger bag trappen). T.h. fører vejen ud i ingenting eller blot en vendeplads bygget ud i havet.
Vestkysten ved Nuuk – her er der planer om en gangbro som ved Ilulissat
Cirkussøen ligger over byen ved Store Malene og leverer byens drikkevand
Ager-padderokke, Equisetum arvense
Grønlandsk kokleare, Cochlearia groenlandica
Tundra-star, Carex concolor
Klippe-stenbræk, Saxifraga paniculata
Bjerg-ulvefod, Diphasiastrum alpinum
Topspirende pileurt, Polygonum viviparum
Snespurv, Plectrophenax nivalis, i vinterdragt
Ravn, Corvus corax, er standfugl
Fra Nuuk kan man foretage er række udflugter med båd enten ved private aftaler eller med turistbåde til 12-14 personer. I Ameralik fjorden ligger der en god restaurant med flot udsigt (Ok, alle har flot udsigt i Grønland). Den 29/8 2014 blev Præstefjord besøgt fordi, her findes typelokaliteten og samtidig den eneste lokalitet i Grønland for snylteplanten Snabel troldurt (Pedicularis Grønlandica). Den 30/8-2014 og den 19/6-2015 gik turen ad den ca. 100 km lange Godthåbsfjord til gletsjeren Narssap Sermia samt bostedet Qoornoq (Qornup).
På vej til Præstefjord passeres bjerget Hjortetakken
I bunden af Præstefjord ligger nogle få sommerhuse og et vandrehjem
Langs bredden af elven i Præstfjord vokser den op til ½ m høje halvsnylter Snabel-troldurt (Pedicularis groenlandica) som det eneste sted i Grønland. Det er artens typelokalitet, hvilket betyder, at da planten blev videnskabeligt beskrevet og navngivet i 1795, var det planter herfra, der lå til grund for navngivningen. Man var ikke klar over, at planten er vidt udbredt i det nordlige Canada. I Grønland blev arten først genfundet i 1941 af A E Porsild.
Snabel-troldurt (Pedicularis groenlandica) i blomst (foto J. Bailey) og i frugt
Godthåbsfjorden med lavthængende morgensky foran Storø
Godthåbsfjordens nordside 19/6-2015
Sejlads i Godthåbsfjorden
Isbjerg i Godthåbsfjorden
Fuglefjeldet Ivnajaugtoq, Godthåbsfjorden
Gødningsberiget hylde under rederne på fuglefjeldet med bl.a. kvan, rosenrod og blåklokke
Gråmåger og rider (sorte vingespidser) på rede på fuglefjeldet Ivnajaugtoq den 19/6-2015
Rider, Rissa tridactyla
Hvidvingede måger, Laurus glaucoides, hviler på isbjerg
Gletsjeren Narssap Sermia og Nunatarssuaq, Godthåbsfjord 30/8-2014
Det klikker og klukker når luftboblerne springer i isen
Isbjerg i Godthåbsfjord
Qoornoq på nordspidsen af Bjørneøen er i dag en sommerhus bebyggelse for de mere velbeslåede borgere i Nuuk. Vejret er altid mere solrigt i den indre del af Godthåbsfjorden end der, hvor Nuuk er placeret.
Qoornoq 30/8-2014
Qoornoq 19/6-2015
Mosebølle, Vaccinium uliginosum
Egedes potentil, Potentilla egedii
Kryblyng, Loiseleuria procumbens
Blåst fra sovende pukkelhval i Godthåbsfjorden. Med slukket motor kom båden så tæt på hvalen, at man kunne røre ved den.
Vandfald på NV-siden af Sermitsiak øen den 19/6-2015
Sermitsiaq er 1210 m højt og et vartegn for Nuuk
Solnedgang den 6/9 2017 set fra Suloraq, Nuuk
Nuuk og Nordlandet i vinterdragt den 29/12-2016
Vejrmæssigt usædvanlig nytårsaften i Nuuk 2016 med regnstorm i stedet for snestorm
Suloraq nytårsdag 2017
Qinngorput bydelen, Nuuk 2/1-2017
Sydenden af Bjørneøen, Godthåbsfjorden 2/1-2017
Evighedsfjorden
Solnedgang på vej mod Evighedsfjorden den 13/8-2019
Indsejling i Evighedsfjorden mens skyerne letter den 14/8-2019
Gletsjer på nordsiden af Evighedsfjorden
Skibet er så langt inde i Evighedsfjorden som søkortet tillader
Gletsjere i Evighedsfjorden
På vej ud af Evighedsfjorden
Kangerlussuaq og bagland
Kangerlussuaq var amerikansk luftbase fra 1941-1992. Der bor knap 600 mennesker.
Man kan komme til Kangerlussuaq enten med flyver eller med skib. Grønlandsfly har et stort Airbus 330 fly, der betjener ruten til København. De små propeldrevne Dash-8 fly er indenrigsfly. – Havnen ligger ca. 11 km fra byen.
Kangerlussuaq, bjerget ‘Sugarloaf’ og indlandsisen set fra havnen
Knolden ‘Sugarloaf’ ligger øst for Kangerlussuaq
Udsigt mod vest fra toppen af ‘Sugarloaf’ den 31/7 1993
Tidevandsforskellen ved Kangerlussuaq er ca. 2,5 m
Roklubben ved Lake Ferguson er som regel et glimrende spisested
Islom, Gavia Immer, på Lake Ferguson, der leverer drikkevand til Kangerlussuaq
Laplandsværling, Calcarius lapponicus, yngler helt op til Qaanaaq
Stenpikker ungfugle, Oenanthe oenanthe, overvintrer i tropisk Afrika (Foto: Helene H-J)
Ved Kangerlussuaq findes en række saltsøer uden afløb. De særlige planter, der knytter sig hertil, kan man læse mere om under Arktisk Botanik.
I 1927 flyttede man 27 unge moskusokser fra NØ-Grønland til området ved Kangerlussuaq. Allerede i 1994 var bestanden øget til ca. 3000 dyr. Man må nu skyde 1000 dyr om året.
Beklager, moskusoksen ville ikke løfte hovedet. – Der er også en stor bestand af rensdyr i området.
Sneharer og ryper (Lagopus mutus) – ungfugl plus udvokset i vinterdragt (Foto: Helene H-J)
Den indre del af Sdr. Strømfjord betegnes en ørken. Årsnedbøren er 15 mm og vegetationen meget sparsom. I december 1968 styrtede 3 amerikanske Lockheed T-33 træningsfly ned i ørkenen. De kom ud for en snestorm og havde ikke benzin nok til at flyve videre. Katapulten reddede piloterne. Vragdelene kan stadig ses.
Indlandsisen ved Kangerlussuaq kan ses både fra luften eller fra land per bil, cykel eller gåben. Herover en endemoræne nær Russell gletsjeren den 18/8-2019.
Ved Russel gletsjeren kommer man tæt på isvæggen, der jævnligt kaster klumper af sig ned i elven
37 km fra Kangerlussuaq ved Punkt 660 kan man vandre over morænerne og ind på indlandsisen
Gletsjere og randmoræner ved Punkt 660 den 18/8-2019
Gletsjer ved Punkt 660
Itilleq
Itilleq er en bygd på en lille ø med godt 100 indbyggeren. Bygden ligger 200 m nord for polarcirklen.
En svartbag og nogle hvidvingede måger, Larus glaucoides, hviler sig i tidevandszonen
Svartbag, Larus marinus, mæsker sig i sælspæk
Grønlandssæl flænses. Det bedste kød går til familien, resten får hundene.
Sælskindet renses for spæk med en ulo
En bamse har været på besøg
Udsigt fra Itilleq
Sisimiut
Sisimiut er grundlagt 1756 og Grønlands næststørste by med ca. 5.600 indbyggere. Foto: 22/8-2017.
Den nye røde kirke er fra 1926. Den gamle ‘blå’ kirke fra 1775 findes stadig.
I Grønland har alle en udsigt, og hver en byggegrund udnyttes fuldt ud
Et genopbygget tørvehus fungerer som museum
Kajakker
I Sisimiut køres der med slædehunde både som kusthåndværk og som turistfart