Grønland 1967-2019 Del-1

Fra Tasiilaq til Sisimiut

Tasiilaq og Kulusuk

Lavthængende skyer over Tasiilaq den 9/8-2019. Der er knap 2000 indbyggere.

Byens nye kirke er fra 1986. Der hænger en konebåd i loftet.

Slædehundene fodres med sæl

Der synges og trommes i nationaldragten. Trommen betjenes ved at slå på rammen og ikke på skindet.

Frodig urteli med bl.a. Grønlandsk blåklokke, Campanula rotundifolia

Fjeld-høgeurt, Hieracium alpinum

Bjerg-løvefod, Alchemilla alpina

Arktisk øjentrøst, Euphrasia frigida, en halvsnylter

Skotsk timian, Thymus praecox

Sejler fra Tasiilaq til Kulusuk 9/8-2019

Sejler fra Tasiilaq til Kulusuk mens skyerne letter

Sejler fra Tasiilaq til Kulusuk

Ankommer til Kulusuk

Kulusuk ligger på en ø udstyret med en lufthavn

Her er en isbjørn hængt til tørre

Kulusuk har nu kun 241 indbyggere, men den lille skole er veludstyret med både bøger og computere, og så bemærker man, at der hænger redningsveste og pagajer under loftet, for man underviser også i kajak roning.

Solnedgang på vej fra Kulusuk mod Sdr. Skjoldungen Fjord

Lavt hængende skyer og isbjerge om morgenen på vej mod Skjoldungen den 10/8-2019

Sdr. Skjoldungen Fjord og Dronning Marie dal

Skyerne letter ved indsejlingen til Sdr. Skjoldungen Fjord

Skjoldungen er en ø mellem Ndr. og Sdr. Skjoldungen Fjord.
Målet er at besøge Ekalumiut, Dronning Maries Dal.

Gletsjer på sydsiden af Skjoldungen

Gletsjer og smeltevand på sydsiden af Skjoldungen

Sejler i Sdr. Skjoldungen Fjord

Sejler i Sdr. Skjoldungen Fjord

Langt inde i Sdr. Skjoldungen Fjord

Her drejer Sdr. Skjoldungen Fjord rundt om Skjoldungen og fortsætter i Ndr. Skjoldungen Fjord

Dronning Maries Dal, Ekalumiut

Der søges efter en egnet plads for landsætning i Ekalumiut

Hurtigrutens største skib ‘Roald Amundsen’ havde også fundet ind i fjorden, men syner ikke af meget mod bjergene.

Otteradet ulvefod, Huperzia selago

Femradet ulvefod, Lycopodium annotinum

Rosenrod, Rhodiola rosea i frugtstadiet, en god snapseurt

Tretands-potentil, Potentilla tridentata

Alpe-tjærenellike, Viscaria alpina

Polarræv, unger

Strandeng ved Ekalumiut

Afgang fra Ekalumiut

Ekalumiut, Dronning Maries Dal – det kan ikke blive meget smukkere

Sejler samme vej tilbage ud af Sdr. Skjoldugen Fjord

Badekarret

Skjoldungen bygd anlagt 1938 passeres. Den blev nedlagt i 1960erne med 150 beboere

På vej sydover fra Skjoldungen blev der set spækhuggere, men jeg så dem ikke, da jeg samtidig holdt foredrag på skibet om Grønlands vegetation. (Albatros foto).

Aften den 10/8 og morgen den 11/8-2019 langs Kong Frederik VI Kyst

Prins Christians Sund

Gletsjer med gletsjerport (øverst t.h.) ved den østlige ende af Prins Christians Sund (kort over sejlrute t.h.)

Gletsjer og basaltgange, t.h. med tværgående jernholdig åre, Prins Christians Sund

Vandfald og frodigt pilekrat, Prins Christians Sund

En smule sandstrand i Prins Christians Sund

Samme gletsjer ses på det store foto herunder

De mørke striber fra gletsjernes randzone markerer, at flere gletsjere løber sammen

Prins Christians Sund

Aapilattoq med 100 indbyggere, Prins Christian Sund

Sol-refleksion i smeltevand

Prins Christian Sund, vestlige ende

Prins Christian Sund, vestlige ende

Sejler ud af Prins Christian Sund

Indsejling til Arsuk Fjorden med Ivittuut og Grønnedal den 12/8-2019

Ivittuut og Grønnedal

Ivittuut Kryolitmine ligger 6 km fra fådestationen Grønnedal. Minen var i drift fra 1854 til 1987, hvor den sidste udskibning
fandt sted. I den lille by har man placeret pavillionen fra Verdensudstillingen i Paris år 1900. Der er også en kirkegård for adskillige arbejdere, der omkom under kryolit brydningen.

Kryolitminen var et åbent brud, og da minen lukkede, blev hullet fyldt op med havvand. (Foto t.v., ukendt kilde).

Sidste efterladte maskineri

Kryolit med hårdhed 2,5

Brunligt siderit, hvidt kvarts og lidt svovlkis

Albatros skibet ‘Ocean Atlantic’ anløber Grønnedal som det første krydstogsskib nogensinde, men den tidligere flådechef var også om bord. Amerikanerne lavede forsvarsinstallationer i 1941, men forlod Grønnedal i 1952. I 2014 bliver flådestationen nedlagt, men dog bemandet igen sidst i 2017 primært som logistisk støttepunkt.

Grønnedal er som navnet antyder et frodigt område med flere træagtige palnter og en mangfoldighed af urter, hvor adskillige dog er indslæbte. Herover ses Grønlandsk røn, Sorbus goenlandica, i midten Bjerg-el, Alnus viridis ssp. crispa og Grønlandsk post, Ledum groenlandicum, der nu henføres til Rhododendron.

Sol-stenbræk, Saxifraga aizoides

Alaska-lupin, Lupinus nootkatensis – indført

Sæter-evighedsblomst, Omalotheca norvegica

Liden skjaller, Rhinanthus minor
en halvsnylter

Grønlandsk gøgelilje, Platanthera hyperborea

Revling, Empetrum nigrum

Vibefedt, Pinguicula vulgaris

Fjorten moskusokser inklusive to kalve, men desværre mindst 1 km væk Moskusoksen er naturligt hjemmehørende i det nordlige Canada samt i NØ-Grønland, men indført mage steder i arktiske områder.

Nuuk og Godthåbsfjorden

Kurs mod Godthåbsfjorden og Nuuk ledsaget af mallemuk den 13/8-2019

Hovedstaden Nuuk med højhuse og toppen af øen Sermitsiak rager op i baggrunden

Suloraq i bydelen Qinngorput er anlagt 2011-2013

Så godt som alle i Grønland har en båd

Nuuk har knap 18.000 indbyggere. Byen blev grundlagt af Hans Egede i 1728. Han valgte dog selv at bo på en ø ved Nordlandet i mange år. På billedet t.h. ses hans hus i Nuuk. T.v. ses det gamle gule sygehus og i midten domkirken. På bakketoppen står der en statue af Hans Egede.

     De røde og gule bygninger på kajen i kolonihavnen er Grønlands Nationalmuseum. I nederste højre hjørne ses skulpturen havets moder, der også er vist på billedet t.h. – Ifølge sagnet “Døjede Havets moder med inuitternes misgerninger på bopladsen og hun samlede som straf alle fangstdyrene i sin iltre hårpragt på bunden af havet. Da “Den blinde” kom derned for at råde bod, redte han hendes hår, samlede smudset i en bunke og kastede det herefter bort. I samme øjeblik blev det alt sammen levende, og der var bjørn, ræv, klapmyds, remmesæl, fjordsæl, sortside, spraglet sæl, hvalros, narhval og alle slags fugle.”

Kajakker fra forskellige landsdele udstillet på Nationalmuseet

500 år gamle mumier fra Quilakitsoq, Nuussuag

Masker udstillet på Nuuks Kustmuseum

Udskæringer i hvalros tand, Kunstmuseet

Udskæringer i hvalros kranie, Kunstmuseet

Ryper, Kunstmusset

Udskæringer i hvalros tand, Kunstmuseet

Ryper, Kunstmusset

Børneorkester spiller i Kolonihavnen i Nuuk på Nationaldagen den 21/6-2015

I Nuuk festligholdes nationaldagen den 21/6 med forskellige konkurrencer som kajakvending, hvem fanger først en sæl fra kajak, hundeopvisning og med sang og desuden trommedans.

Børn leger i Kolonihavnen

Højhuset Nuuk centret indeholder storcenter og kontorer for selvstyret. I baggrunden bjerget Store Malene.

Blandt pudsighederne i Nuuk er denne flotte trappe, der synes at føre op til ingenting (det er dog meningen, at der ad åre skal bygges boliger bag trappen). T.h. fører vejen ud i ingenting eller blot en vendeplads bygget ud i havet.

Vestkysten ved Nuuk – her er der planer om en gangbro som ved Ilulissat

Cirkussøen ligger over byen ved Store Malene og leverer byens drikkevand

Ager-padderokke, Equisetum arvense

Grønlandsk kokleare, Cochlearia groenlandica

Tundra-star, Carex concolor

Klippe-stenbræk, Saxifraga paniculata

Bjerg-ulvefod, Diphasiastrum alpinum

Topspirende pileurt, Polygonum viviparum

Snespurv, Plectrophenax nivalis, i vinterdragt

Ravn, Corvus corax, er standfugl

    

     Fra Nuuk kan man foretage er række udflugter med båd enten ved private aftaler eller med turistbåde til 12-14 personer. I Ameralik fjorden ligger der en god restaurant med flot udsigt (Ok, alle har flot udsigt i Grønland).
      Den 29/8 2014 blev Præstefjord besøgt fordi, her findes typelokaliteten og samtidig den eneste lokalitet i Grønland for snylteplanten Snabel troldurt (Pedicularis Grønlandica). 
     Den 30/8-2014 og den 19/6-2015 gik turen ad den ca. 100 km lange Godthåbsfjord til gletsjeren Narssap Sermia samt bostedet Qoornoq (Qornup).

På vej til Præstefjord passeres bjerget Hjortetakken

I bunden af Præstefjord ligger nogle få sommerhuse og et vandrehjem

     Langs bredden af elven i Præstfjord vokser den op til ½ m høje halvsnylter Snabel-troldurt (Pedicularis groenlandica) som det eneste sted i Grønland. Det er artens typelokalitet, hvilket betyder, at da planten blev videnskabeligt beskrevet og navngivet i 1795, var det planter herfra, der lå til grund for navngivningen. Man var ikke klar over, at planten er vidt udbredt i det nordlige Canada. I Grønland blev arten først genfundet i 1941 af A E Porsild.

Snabel-troldurt (Pedicularis groenlandica) i blomst (foto J. Bailey) og i frugt

Godthåbsfjorden med lavthængende morgensky foran Storø

Godthåbsfjordens nordside 19/6-2015

Sejlads i Godthåbsfjorden

Isbjerg i Godthåbsfjorden

Fuglefjeldet Ivnajaugtoq, Godthåbsfjorden

Gødningsberiget hylde under rederne på fuglefjeldet med bl.a. kvan, rosenrod og blåklokke

Gråmåger og rider (sorte vingespidser) på rede på fuglefjeldet Ivnajaugtoq den 19/6-2015

Rider, Rissa tridactyla

Hvidvingede måger, Laurus glaucoides, hviler på isbjerg

Gletsjeren Narssap Sermia og Nunatarssuaq, Godthåbsfjord 30/8-2014

Det klikker og klukker når luftboblerne springer i isen

Isbjerg i Godthåbsfjord

Qoornoq på nordspidsen af Bjørneøen er i dag en sommerhus bebyggelse for de mere velbeslåede borgere i Nuuk. Vejret er altid mere solrigt i den indre del af Godthåbsfjorden end der, hvor Nuuk er placeret.

Qoornoq 30/8-2014

Qoornoq 19/6-2015

Mosebølle, Vaccinium uliginosum

Egedes potentil, Potentilla egedii

Kryblyng, Loiseleuria procumbens

Blåst fra sovende pukkelhval i Godthåbsfjorden. Med slukket motor kom båden så tæt på hvalen, at man kunne røre ved den.

Vandfald på det NV-siden af Sermitsiak øen den 19/6-2015

Sermitsiaq er 1210 m højt og et vartegn for Nuuk

 Solnedgang den 6/9 2017 set fra Suloraq, Nuuk

Nuuk og Nordlandet i vinterdragt den 29/12-2016

Vejrmæssigt usædvanlig nytårsaften i Nuuk 2016 med regnstorm i stedet for snestorm

Suloraq nytårsdag 2017

Qinngorput bydelen, Nuuk 2/1-2017

Sydenden af Bjørneøen, Godthåbsfjorden 2/1-2017

Evighedsfjorden

Solnedgang på vej mod Evighedsfjorden den 13/8-2019

Indsdejling i Evighedsfjorden mens skyerne letter den 14/8-2019

Gletsjer på nordsiden af Evighedsfjorden

Skibet er så langt inde i Evighedsfjorden som søkortet tillader

Gletsjere i Evighedsfjorden

På vej ud af Evighedsfjorden

Kangerlussuaq og bagland

Kangerlussuaq var ameerikansk luftbase fra 1941-1992. Der bor knap 600 mennesker.

Man kan komme til Kangerlussuaq enten med flyver eller med skib. Grønlandsfly har et stort Airbus 330 fly, der betjener ruten til København. De små propeldrevne Dash-8 fly er indenrigsfly. – Havnen ligger ca. 11 km fra byen.

Kangerlussuaq, bjerget ‘Sugarloaf’ og indlandsisen set fra havnen

Knolden ‘Sugarloaf’ ligger øst for Kangerlussuaq

Udsigt mod vest fra toppen af ‘Sugarloaf’ den 31/7 1993

Tidevandsforskellen ved Kangerlussuaq er ca. 2,5 m

Roklubben ved Lake Ferguson er som regel et glimrende spisested

Islom, Gavia Immer, på Lake Ferguson, der leverer drikkevand til Kangerlussuaq

Laplandsværling, Calcarius lapponicus, yngler helt op til Qaanaaq

Stenpikker ungfugle, Oenanthe oenanthe, overvintrer i tropisk Afrika (Foto: Helene H-J)

Ved Kangerlussuaq findes en række saltsøer uden afløb. De særlige planter, der knytter sig hertil, kan man læse mere om under Arktisk Botanik.

I 1927 flyttede man 27 unge moskusokser fra NØ-Grønland til området ved Kangerlussuaq. Allerede i 1994 var bestanden øget til ca. 3000 dyr. Man må nu skyde 1000 dyr om året.

Beklager, moskusoksen  ville ikke løfte hovedet. – Der er også en stor bestand af rensdyr i området.

Sneharer og ryper (Lagopus mutus) – ungfugl plus udvokset i vinterdragt (Foto: Helene H-J)

Den indre del af Sdr. Stømfjord betegnes en ørken. Årsnedbøren er 15 mm og vegetationen meget sparsom. I december 1968 styrtede 3 amrikanske Lockheed T-33 træningsfly ned i ørkenen. De kom ud for en snestorm og havde ikke benzin nok til at flyve videre. Katapulten reddede piloterne. Vragdelene kan stadig ses.

Indlandsisen ved Kangerlussuaq kan ses både fra luften eller fra land per bil, cykel eller gåben. Herover en endemoræne nær Russell gletsjeren den 18/8-2019.

Ved Russel gletsjeren kommer man tæt på isvæggen, der jævnligt kaster klumper af sig ned i elven

37 km fra Kangerlussuaq ved Punkt 660 kan man vandre over morænerne og ind på indlandsisen

Gletsjere og randmoræner ved Punkt 660 den 18/8-2019

Gletsjer ved Punkt 660

Itilleq

Itilleq er en bygd på en lille ø med godt 100 indbyggeren. Bygden ligger 200 m nord for polarcirklen.

En svartbag og nogle hvidvingede måger, Larus glaucoides, hviler sig i tidevandszonen

Svartbag, Larus marinus,  mæsker sig i sælspæk

Grønlandssæl flænses. Det bedste kød går til familien, resten får hundene.

Sælskindet renses for spæk med en ulo

En bamse har været på besøg

Udsigt fra Itilleq

Sisimiut

Sisimiut er grundlagt 1756 og Grønlands næststørste by med ca. 5.600 indbyggere. Foto: 22/8-2017.

Den nye røde kirke er fra 1926. Den gamle ‘blå’ kirke fra 1775 findes stadig.

I Grønland har alle en udsigt, og hver en byggegrund udnyttes fuldt ud

Et genopbygget tørvehus fungerer som museum

Kajakker

I Sisimiut køres der med slædehunde både som kusthåndværk og som turistfart

Slædehund med hvalpe

Grønlands nationalblomst, Storblomstret gederams, Chamaenerion latifolium

Udsigt fra Teleøen, Sisimiut den 22/8-2017

Opvisning i grønlandsk kajakvending i havnen i Sisimiut

Gå til Grønland Del-2 for at fortsætte rejsen mod nord