—Den udskilte nektar øger trykket i cellevæggene over kirtlen, og det får kutikulaen til at løsnes fra cellevæggene hen over de to degenererede ‘læbeceller’, og den spændes ud som en ballon. Den i forvejen tynde kutikula strækkes derved så meget, at der opstår små revner som nektar, duftstoffer og vand trænger ud af. Nektarierne er bygget ens overalt på kanderne, men sekretets sammensætning varier, så nektarierne i kandens nedre del primært udskiller vand. Billedet til venstre viser et sådant vandudskillende nektarie efter, at kanden har været fyldt delvist op med farvestoffet neutralrødt i 7 timer. Farvestoffet er optaget i de levende kirtelceller, men ikke i de døde ‘læbeceller’, hvor korkvæggene er uigennemtrængelige, og heller ikke i de omgivende epidermisceller, hvor kutikula er tyk og veludviklet (se også her).