Sarracenia purpurea - kandens zonering
Sarracenia’s kandeformede blade fungerer som faldgrubefælder. Når byttet er lokket til (se nektarier) og har mistet fodfæstet på låget eller kanderanden, falder det ned i fordøjelsesvæsken og drukner. Forsøg på at undslippe lykkes ikke, da kandens indersider er inddelt i 4-5 zoner med forskellig overfladebeskaffenhed, der gør det vanskeligt eller umuligt for byttet at få fodfæste på indervæggen. Zonernes forskellige udformning er her vist med billeder fra et scanning elektronmikroskop. – Yderst t.v. fremgår det samtidig fra hvilken zone billederne stammer. Alle fotos er fra S. purpurea, men der er kun små forskelle fra art til art.
T.V.: Zone 1 er låget. De 2-3 mm lange stive nedadrettede hår, der let ses med det blotte øje, bliver gradvist kortere og går ned mod zone 2 over i taglagte skælhår, der udvikles fra hver eneste epidermiscelle undtagen, hvor der anlægges nektarier.
Herover og t.v.: Ud for den ombøjede kanderand findes skælhårene også på kandens yderside, hvor de vender spidserne opefter og dermed giver udmærket fodfæste. Efterhånden som kandens rand bøjer rundt, kommer skælhårenes spidser til at vende nedad, og da overfladen samtidig fedtes til af nektar, bliver kanderanden til en rutsjebane. T.v. ses øverst kanderanden fra ydersiden og nederst fra indersiden. I gruberne mellem skælhårene sidder et nektarium.
Herover: Overgang mellem zone 2 skælhårszonen og zone 3 voks- eller glidezonen. Nektarierne sidder omtrent lige tæt i begge zoner, men placeringen fremtræder tydeligst i skælhårszonen (herover t.v.) Grænsen mellem de to zoner er skarp. Billedet herover er taget, så man ser grænsen og skælhårene fra kandens bund.
T.v.: Snit gennem kandevæggen i zone 3, hvor kutin- og vokslaget på epidermiscellernes ydervæg gør overfladen spejlglat og uden holdepunkter. Antallet af nektarier aftager nedefter mod zone 4, og deres udskillelser bliver meget vandig. Snittet ligger så tæt på zone 4, at der ses grønkorn (runde kugler) i epidermiscellerne. Om deres særlige betydning for dyrelivet i kanderne se siden om bundzonens fordøjelseskirtel og Saracenia‘s phytotelm.
T.v.: Zone 4 er spærrehårszonen, men indgår desuden i fordøjel-seszonen. Spærrehårene er éncellede, stive og omkring 2 mm lange, og de vender nedad, så de virker som modhager. Se også myg fastklemt mellem spærrehårene hos Sarracenia psittacina. På hele kandens yderside sidder der korte opadrettede hår, der giver godt fodfæste for kravlende dyr, der søger op mod kanderandens mange nektarier.
T.v.: Hos nogle arter er den allernederste del af kanderne uden hår på indersiden, og man kan betegne den zone 5. Den er som zone 4 også en del af fordøjelseszonen. Det er her, koncentrationen af bakterier er tættest, og billedet viser flere typer på overfladen af kandevæggen.
H. S. Heide-Jørgensen, januar 2010.
Retur til kødædende planter eller Sarracenia