Bladet består af en bred flad bladstilk, der tjener til fotosyntese og en tvelobet bladplade, der under væksten er klappet sammen omkring midtribben vinkelret på bladstilken. Ved lysmangel udebliver sommerbladene. På kanten af loberne sidder en række tænder, der under bladets udvikling vokser ind i det lukkede rum mellem loberne. Når loberne har nået fuld størrelse åbnes de, og tænderne retter sig ud. Stjerneformede kirtelhår på bladets underside og langs tænderne på oversiden udskiller kulhydrater og anses for at kunne lokke byttedyr til at slå sig ned, men forsøg viser, effekten er ringe. Randzonen langs tænderne absorberer ultraviolet stråling og fremtræder ligesom bladstilken og andre grønne blade mørk set med insekternes UV-følsomme øjne, mens den centrale del fremtræder lys, og området udgør en iøjnefaldende hvileplads. Oversidens UV-reflekterende del er tæt beklædt med siddende fordøjelseskirtler, der indeholder det røde farvestof anthocyan i kirtelcellernes vakuoler, jo mere des kraftigere planten belyses.