Viscum.dk

Der er tre arter af soldug i Danmark

Rundbladet soldug - Drosera rotundifolia

     Rundbladet soldug er den mest udbredte soldug art i Danmark. Den er cirkumpolar inklusive det sydlige Grønland. Den trives fint med konkurrence fra tørvemos (Sphagnum). På billedet th. vokser soldug tæt rundt om en grundvands regulere klitlavning i den rødbrune bræmme, hvor der hverken er for vådt eller tørt.

     Drosera rotundifolia blomstrer i august. De 5-tallige blomster er kun åbne midt på dagen, og de sidder højt hævet over fælderne. I tørt og solrigt vejr kan slimen på tentaklerne tørre ud. På billedet herunder ses i midten et blad foldet sammen om et bytte som resultat af den på hovedsiden omtalte auxin regulerede vækstbevægelse.

Langbladet soldug - Drosera anglica

     Langbladet soldug har i Danmark kun få voksesteder på højmoser og i fugtige klitheder i Jylland. Dens totale udbredelse er næsten cirkumpolar. Den findes dog ikke i Island og Grønland, men i Nordamerika når den op i Alaska. Der findes også nogle subtropiske forekomster på Hawaii og i det sydlige Europa og sydlige Japan. Den trives fint i sure omgivelser mellem Sphagnum. Den overvintrer ved vinterknopper kaldet hibernakler. Arten er selvbestøende og menes opstået som en diploid hybrid mellem den nordamerikanske D. linearis og D. rotundifolia.
Drosera anglica x obovata er en steril hybrid med D. rotundifolia. Hybriden forveksles undertiden med Drosera intermedia.

Liden soldug - Drosera intermedia

     Liden soldug findes især i moser, hvor den står under vådere forhold end de to øvrige danske arter, rundbladet og langbladet soldug. Den har hovedudbredelse i det vestlige Europa og østlige Nordamerika, men når ned i det nordlige Sydamerika. I tempereret klima overvintrer den ved hibernakler. Bladene er oprette, og formen er intermediær mellem de to førnævnte arter. Blomsterstanden virker sidestillet, idet den er bøjet til siden, mens den står opret centralt i rosetten hos de to andre danske arter. Bomstrer fra juni til august. På billedet t.h. vokser den sammen med blærerod Utricularia australis. – Drosera anglica x obovata er en steril hybrid med D. rotundifolia. Hybriden forveksles undertiden med Drosera intermedia.

H. S. Heide-Jørgensen, december 2021.

Retur til Drosera hovedside

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Viscum album

Heide-Jørgensen H S, 2015. MISTELTEN - Viscum album. (p 1-32) http://www.viscum.dk/abstracts/text/viscum_2015.pdf

Abstract/Summary:
Den europæiske mistelten, Viscum album L. er en fascinerende snylteplante og en fornøjelse at følge året rundt, hvis man er så heldig at have den lige uden for sit vindue. Den gaffelgrenede bygning af skudsystemet med to modsatte, læderagtige og stedsegrønne blade pr. stængel-led giver mistelten et meget karakteristisk udseende. Når den om vinteren desuden lyser op med sine hvide bær på de bladløse værtstræer, er det forståeligt, at den har appelleret til fantasien og ført til sagn og overtro. Viscum album er en af de planter, der er skrevet allermest om både videnskabeligt og populært, så denne artikel kan synes overflødig, men den formidler både ny viden og er så rigt og detaljeret illustreret, at det fuldt ud berettiger dens udgivelse. - Artiklen henvender sig primært til den botanik- og naturinteresserede læser, men indeholder desuden referancer og enkelte afsnit, der kan være af interesse for fagfolk. Dr. Job Kuijt takkes for kommentarer til artiklen før udgivelsen.

Artiklen kan hentes som pdf fil: Download

Vejledning til dyrkning af mistelten findes her

Se også artiklen om Danske og Nordiske Snylteplanter.

Rettelser/Corrigenda:
Det er efter udgivelsen af artiklen oplyst fra Naturfredningsforeningen, at træet med misteltenen vist på Fig. 16 er en nyplantning uden relation til den gamle vilde mistelten, og det nye træ er derfor ikke fredet.