Viscum.dk

Der er tre arter af soldug i Danmark

Rundbladet soldug - Drosera rotundifolia

     Rundbladet soldug er den mest udbredte soldug art i Danmark. Den er cirkumpolar inklusive det sydlige Grønland. Den trives fint med konkurrence fra tørvemos (Sphagnum). Pü billedet th. vokser soldug tÌt rundt om en grundvands regulere klitlavning i den rødbrune brÌmme, hvor der hverken er for vüdt eller tørt.

     Drosera rotundifolia blomstrer i august. De 5-tallige blomster er kun übne midt pü dagen, og de sidder højt hÌvet over fÌlderne. I tørt og solrigt vejr kan slimen pü tentaklerne tørre ud. Pü billedet herunder ses i midten et blad foldet sammen om et bytte som resultat af den pü hovedsiden omtalte auxin regulerede vÌkstbevÌgelse.

Langbladet soldug - Drosera anglica

     Langbladet soldug har i Danmark kun fü voksesteder pü højmoser og i fugtige klitheder i Jylland. Dens totale udbredelse er nÌsten cirkumpolar. Den findes dog ikke i Island og Grønland, men i Nordamerika nür den op i Alaska. Der findes ogsü nogle subtropiske forekomster pü Hawaii og i det sydlige Europa og sydlige Japan. Den trives fint i sure omgivelser mellem Sphagnum. Den overvintrer ved vinterknopper kaldet hibernakler. Arten er selvbestøende og menes opstüet som en diploid hybrid mellem den nordamerikanske D. linearis og D. rotundifolia.
Drosera anglica x obovata er en steril hybrid med D. rotundifolia. Hybriden forveksles undertiden med Drosera intermedia.

Liden soldug - Drosera intermedia

     Liden soldug findes isĂŚr i moser, hvor den stĂĽr under vĂĽdere forhold end de to øvrige danske arter, rundbladet og langbladet soldug. Den har hovedudbredelse i det vestlige Europa og østlige Nordamerika, men nĂĽr ned i det nordlige Sydamerika. I tempereret klima overvintrer den ved hibernakler. Bladene er oprette, og formen er intermediĂŚr mellem de to førnĂŚvnte arter. Blomsterstanden virker sidestillet, idet den er bøjet til siden, mens den stĂĽr opret centralt i rosetten hos de to andre danske arter. Bomstrer fra juni til august. PĂĽ billedet t.h. vokser den sammen med blĂŚrerod Utricularia australis. – Drosera anglica x obovata er en steril hybrid med D. rotundifolia. Hybriden forveksles undertiden med Drosera intermedia.

H. S. Heide-Jørgensen, december 2021.

Retur til Drosera hovedside

Darlingtonia - fordøjelseszonen

D. californica. Hündsküret tvÌrsnit af kandevÌggens inderside i bundzonen, hvor fordøjelsen og nÌringsoptagelsen foregür. Smü grønne kloro-plaster (grønkorn) lyser op i epidermis. Farvning med phloroglucinol-HCl viser, at de 2-3 cellelag nÌrmest kandens indre er uden intercellulÌrrum og forveddede (lignin giver rød reaktion).

D. californica. Epidermiscelle med 5 kloroplaster svarende til snittet pü billedet t.v., men set i et elektronmikroskop. Fixeringen er ikke optimal, men god nok til at godtgøre, at kloroplasterne har grana-struktur.

D. californica. Snit set i elektronmikroskop af 2 epidermiceller (øverst) fra samme omrüde som de ovenstüende fotos. De lyse partier (mindst elektrontÌtte) af fÌllesvÌggen (antiklin vÌg) viser kutinisering af cellevÌggen. Kutin er et lipid der udfylder hulrummene mellem cellulosefibrillerne i cellevÌggen, og det giver cellevÌggen styrke, men gør den ogsü uigennemtrÌngelig for vandopløselige stoffer. BemÌrk at kutiniseringen sü godt som mangler pü ydervÌggene.

     Darlingtonia udskiller müske ikke selv fordøjelsesenzymer, og i sü fald er nedbrydningen helt afhÌngig af enzymer fra bakterier og andre organismer i kandevÌsken. Situationen synes dermed den samme som hos Sarracenia purpurea, hvor kanderne danner rammen om et nÌsten selvstÌndigt økosystem. Darlingtonia kandernes bundzone viser vÌsentlige fÌllestrÌk med S. purpurea süsom tilstedevÌrelse af
kloroplaster (grønkorn) i epidermiscellerne, der via fotosyntese kan levere ilt til de organismer, der lever som symbionter i kandevÌsken. Foruden bakterier og protozoer drejer det sig om larver af to mitte arter Metriocnemus edwardsi og Sarraceniopus darlingtoniae. Dyrenes ünding leverer kuldioxyd til fotosyntesen i epidermiscellerne. Darlingtonia har ikke samme type hypodermis (cellelaget under epidermis) som Sarracenia til at blokere for kuldioxyd tilførsel til epidermiscellernes grøkorn via bladkødets system af intercellulÌrrum og spalteübninger pü kandens yderside. Til gengÌld er der kraftig forvedning af cellevÌggene i og omkring hypodermis (foto øverst t.v.). Sammen med de manglende intercellulÌrrum i dette omrüde giver det grund til at antage, at hypodermis isolerer epidermis fra resten af bladet med samme effekt som hos S. purpurea. Da epidermiscellernes ydervÌgge ikke er kutiniserede, er der übent for nÌringsoptagelse pü tvÌrs af ydervÌggene. Hele bundzonen kan dermed opfattes som en stor nÌrings-absorberende kirtel som hos S. purpurea. Manglen pü egentlige fordøjelseskirtler, der büde udskiller enzymer og optager nÌringsstoffer gør de to arter til relativt primitive kødÌdende planter.

————— –                             H. S. Heide-Jørgensen, marts 2010.

Retur til Darlingtonia eller Oversigt over carnivore slĂŚgter.