Blomstens bestøvning

Passiflora cincinnate med svirrefluer. Klik på billedet.

Passiflora tarminiana med flue på støvknap. Madeira. Foto Helene Heide-Jørgensen.

     Arter inklusive Passiflora caerulea med en kort androgynophor og veludviklet corona udsender generelt en sødlig duft, der tiltrækker bier, humlebier og andre flyvende insekter, der lander på coronaen, hvorfra de kan nå nektaren, der produceres i underbægeret under det såkaldte låg (se blomstens bygning). Derved får de pollen på ryggen fra de åbne nedadvendte støvknapper.

     Hos arter med en lang androgynophor og ofte samtidig et langt kronrør kan bier og andre insekter med kort snabel ikke nå nektaren, og de vil i reglen heller ikke få kontakt med støvknapper og fang, selv om de skulle lande på coronaen. Nogle af disse arter bestøves af sommerfugle og de rød- og gulfarvede af kolibrier, mens enkelte især hvide blomster har flagermus-bestøvning. Her sørger den lange androgynophor for, at støvknapper og fang kommer i kontakt med bestøverens hoved eller krop eller hos sommerfugle primært vingerne. Coronaen udsender ikke duft og filamenterne er stærkt reducerede, da coronaen ikke skal tjene som landingsplads. De åbne støvknapper vender ikke nedad mod coronaen, men udad mod omverdenen, hvor bestøveren hænger svævende i luften. I underslægten Passiflora findes en artsgruppe (Tacsonia) i de nordlige Andesbjerge med 61 arter, hvor kronrøret hos de fleste arter er 10-15 cm langt. Kun kolibrien Ensifera ensifera har et næb på 10 cm og en lang nok tunge til at nå nektaren i disse blomster, og kolibrien og artsgruppens udbredelsesområde er sammenfaldende. Kolibrien bestøver også visse snylteplanter fra familien Loranthaceae, hvor blomsten har et tilsvarende langt kronrør (Heide-Jørgensen 2008).

     Mindst 5 arter (bl.a. Passiflora mucronata og P. penduliflora) bestøves af nataktive flagermus som Glossophaga soricina. Disse passionsblomster har hvide eller grønlige duftende blomster, der åbner om aftenen. Kronrøret er bredt, coronaens filamenter korte, og androgynophoren er bøjet til den ene side for at lette adgangen for flagermusens snude og tunge.

     I Danmark besøges blomsterne flittigt af bl.a. svirrefluer og hvepse, og disse insekter kan lejlighedsvist fungere som bestøvere. Om fluer også kan gøre det i naturen vides ikke. Håndbestøvning er ofte nødvendigt for at sikre sig frugter på de spiselige arter.

H. S. Heide-Jørgensen, marts 2011.

Tilbage til Passiflora forside