Utricularia sandersonii.

Unge celler fra tærskelepitheliets mellemzone.


Celledelingerne, der fører til tærskelepitheliets tre-cellede kirtelhår begynder fra tærsklens kanter og skrider frem mod midten. Når yderzonens hår er færdige, standser differentieringsprocessen for mellemzonens hår. På billedet herover ses fra venstre et tocellet ufærdigt hår fra velumzonen, en nydelt modercelle, hvor den nye tværvæg ikke er færdig, to moderceller fra mellemzonen og to to-cellede ufærdige hår fra den slimproducerende inderzone. N, cellekerne. m, mitokondrie. P, plastide. V, vakuole.

Den centrale celle (hår-modercelle) på billedet t.v. er nydelt, og der ses to cellekerner (N). Mellem dem ses brudstykker af en ny tværgående cellevæg (pile). T.h. ses et hår med to celler og en meget tynd cellevæg i forlængelse af midterhårets ufærdige væg. Modercellen t.v. er endnu udelt. Den nederste af de nydelte celler bliver til kirtelhårets basalcelle, mens den øverste vil dele sig igen og danne stilkcellen og kirtelcellen (kirtelhovedet).

 

H S Heide-Jørgensen, Maj 2014.