UTRICULARIA - blærens anlæggelse og vækst
Utricularia blærens anlæggelse og vækst forløber i princippet ens hos de forskellige arter. Det anbefales at se siden om blærens funktion først. Anlæggelsen illustreres her for U. sandersonii, hvor blærerne fremkommer på udløberne, mens blærerne er omdannede bladafsnit hos de frit svømmende arter. Blæreanlægget ses som en lille pukkel i udløberens strækningszone (t.v.).
Ved asymmetrisk vækst fremkommer der hurtigt en lille fordybning nær puklens top (t.h.). Det er starten på en indkrængning (invagination) af bladets overside, der således kommer til at beklæde indersiden af blærens lumen, mens undersiden beklæder ydersiden. Blærevæggen består af kun 2 cellelag, henholdsvis blad oversidens og undersidens epidermis.
Utricularia sandersonii, blære invagination.
Samme stadie set fra siden.
T.v. er der fremkommet en blærestilk, og invaginationen er gået i gang. Der ses enkelte slimkirtler på blærestilken. Indkrængningsstedet snævres hurtigt sammen til en smal spalte, så der er lukket til bærehulen, mens blæren vokser. På længesnittet t.h. ses en trekantet celle støde ned mod celler, der skal danne tærsklen. Den trekantede celle vil dele sig flere gange og derved danne døren, der i første omgang vokser ind i blærens lumen parallelt med tærsklen. De sorte runde legemer er nukleoler i cellekernen.
Samme stadie set i mediant længdesnit.
Utricularia sandersonii, tærskel anlægges.
U. sandersonii, vestibulens hår anlægges.
På stadiet t.v. sker der fortsat celledelinger i blærens sider og strækningsvækst af de øvrige celler, så blærens lumen vokser. Samtidig vokser døranlægget parallelt med tærsklen, og den trekantede celle i dørens front (senere underkant) vil fortsat dele sig. De stærkt vakuoliserede celler er tæt på at være udvoksede, mens de plasmarige celler i dør og tærskel vil dele sig flere gange.
På billedet t.v. er de første hydatoder anlagt på blærevæggens yderside. Bemærk også ‘tandsættet’ langs invaginationsstedet. Det repræsenterer de spæde anlæg til vestibulens lokkehår. Tærsklen er blevet bredere og vokser stadig i takt med dørens vækst. Den trekantede celle ses tydeligt på billedet t.h.
U. lateriflora, tærskel- og døranlæg set i mediant længdesnit.
U. lateriflora, døren vokser fortsat ind i blærelumen, mens tærsklen øges i bredden.
Utricularia sandersonii, lokkehår anlægges.
Utricularia sandersonii, lokkehår i vækst.
På figurerne t.v. og t.h. er ‘tandsættet’ i vækst, og det bliver til langstilkede lokkehår med et lille kugleformet kirtelhovede. Samtidig med, at lokkehårene forlænges, åbner vestibulen sig, og inde i blæren begynder døren at rejse sig i forhold til tærsklen, hvor epitheliets kirtelhår er under udvikling (se her). Der ses nu flere hydatoder på blærens yderside, men antallet er beskedent hos denne art.
Utricularia sandersonii, vestibulen åbnes.
Utricularia sandersonii, udvokset vestibule med paneler af lokkehår foran cirkulær dør.
Blæren er nu udvokset og ca. 1 mm lang. Vestibulens lokkehår er anbragt i paneler, og de får derved yderligere to funktioner. Dels får de samme ledende funktion som rusehårene hos de fritsvømmende arter, men det er måske vigtigere, at de også danner en rist eller filter, der skal modvirke, at bytte-dyr, der er for store i forhold til døråbningen, ikke kommer så langt ind i vestibulen, at døren blokeres. Det synes at være sket på billedet herunder t.h. Hos U. sandersonii rejses døren kun til en vinkel på ca. 45° i forhold til tærsklen. Hos andre arter står døren vinkelret på tærsklen. Se herom under blæretyper. På billedet herunder t.h. ses desuden nogle få fire-grenede fordøjelses-kirtler på blærens inderside.
Utricularia sandersonii, udvokset blære (1 mm).
Utricularia sandersonii, udvokset blære set fra siden. Ca. 1 mm lang.
Utricularia sandersonii, nær mediant længdesnit af udvokset blære. Bytte fastklemt i døren.–
H. S. Heide-Jørgensen, maj 2014.
Retur til Utricularia eller Oversigt over carnivore slægter.