Viscum.dk

Der er tre arter af soldug i Danmark

Rundbladet soldug - Drosera rotundifolia

     Rundbladet soldug er den mest udbredte soldug art i Danmark. Den er cirkumpolar inklusive det sydlige Grønland. Den trives fint med konkurrence fra tørvemos (Sphagnum). På billedet th. vokser soldug tæt rundt om en grundvands regulere klitlavning i den rødbrune bræmme, hvor der hverken er for vådt eller tørt.

     Drosera rotundifolia blomstrer i august. De 5-tallige blomster er kun åbne midt på dagen, og de sidder højt hævet over fælderne. I tørt og solrigt vejr kan slimen på tentaklerne tørre ud. På billedet herunder ses i midten et blad foldet sammen om et bytte som resultat af den på hovedsiden omtalte auxin regulerede vækstbevægelse.

Langbladet soldug - Drosera anglica

     Langbladet soldug har i Danmark kun få voksesteder på højmoser og i fugtige klitheder i Jylland. Dens totale udbredelse er næsten cirkumpolar. Den findes dog ikke i Island og Grønland, men i Nordamerika når den op i Alaska. Der findes også nogle subtropiske forekomster på Hawaii og i det sydlige Europa og sydlige Japan. Den trives fint i sure omgivelser mellem Sphagnum. Den overvintrer ved vinterknopper kaldet hibernakler. Arten er selvbestøende og menes opstået som en diploid hybrid mellem den nordamerikanske D. linearis og D. rotundifolia.
Drosera anglica x obovata er en steril hybrid med D. rotundifolia. Hybriden forveksles undertiden med Drosera intermedia.

Liden soldug - Drosera intermedia

     Liden soldug findes især i moser, hvor den står under vådere forhold end de to øvrige danske arter, rundbladet og langbladet soldug. Den har hovedudbredelse i det vestlige Europa og østlige Nordamerika, men når ned i det nordlige Sydamerika. I tempereret klima overvintrer den ved hibernakler. Bladene er oprette, og formen er intermediær mellem de to førnævnte arter. Blomsterstanden virker sidestillet, idet den er bøjet til siden, mens den står opret centralt i rosetten hos de to andre danske arter. Bomstrer fra juni til august. På billedet t.h. vokser den sammen med blærerod Utricularia australis. – Drosera anglica x obovata er en steril hybrid med D. rotundifolia. Hybriden forveksles undertiden med Drosera intermedia.

H. S. Heide-Jørgensen, december 2021.

Retur til Drosera hovedside

Heterophylli hos Pinguicula

Når en plante i løbet af vækstsæsongen producerer mere end én type blade kaldes det heterophylli.

     Pinguicula vulgaris. Sommerrosettens blade visner, og vinterknoppen anlægges centralt i rosetten. I midten ses en overvintret vinterknop, og t.h. vinterknopper under udfoldelse i foråret. Nogle arter anlægger flere vinterknopper, der fungerer som bulbiller til vegetativ spredning.

     Den her viste art er indkøbt under navnet Pinguicula gypsophila som en art fra Central America, men det har ikke kunnet bekræftes, at der findes en sådan art. I Tyskland findes en varietet af Alm. vibefedt med navnet P. vulgaris var. gypsophila som henviser til, at den vokser på kalkholdig grund. Det er også tilfældet for flere arter i Central America, mens hovedparten af vibefedt arter foretrækker neutral eller sur bund. Den viste plante er et eksempel på sommer- og vinterrosetter, altså heterophylli. I sensommeren bliver bladene kortere og kortere og mister evnen til at fange insekter, mens de slim- og enzymproducerende blade visner bort.

H. S. Heide-Jørgensen, november 2020.

Tilbage til Pinguicula eller til Oversigtsskema