NEPENTHES - kandens inderside
Kandens indre overflade er indrettet, så indfangede dyr normalt ikke kan slippe ud af fælden. Den øverste del og her især bagvæggen (nærmest lågets fæste) er tæt beklædt med to lag voksskæl, hvoraf de øverste skæl kun er fæstnet ved en tynd stilk, der brækker af ved den mindste berøring, dvs. at underlaget skrider, hvis et dyr forsøger at kravle på væggen. Løstsiddende voksskæl findes hos mange andre planter på f.eks. blomster- og frugtstilke, hvor skællene fungerer som forsvar mod kravlende insekter, der vil søge føde i blomster eller frugter. Den stilkede type er dog kun kendt fra Nepenthes.
I kandens øvre del findes modificerede og inaktive “spalteåbninger”, der har læbecellerne orienteret på tværs af kandens længdeakse. Disse “spalteåbninger” er skråt indsænkede i kandens indre overflade, så den øvre læbecelle danner et halvtag, der dækker over spalten. Det hindrer, at læbecellerne kan bruges som fodfæste. Den nedre læbecelle ligner en almindelig epidermiscelle, og selve spalten er lukket og ubevægelig. Der er derfor ikke tale om fungerende spalteåbninger, men muligvis om en kirtel med ukendt funktion eller blot om en struktur, som evolutionen er i færd med at befri Nepenthes for, fordi dens oprindelige funktion er blevet overflødig. Resten af kandens indervæg er voksklædt, fedtet og spejlglat undtagen, hvor der er placeret fordøjelseskirtler (se særskilt side).