Heliamphora nutans - kandens udvikling

Heliamphora producerer de første 3-5 år efter spiringen rørformede blade med en let ombøjet munding. Bladene er dog for snævre til at fange insekter af betydning for ernæringen. Efter ungdomsstadiet udvikles alle velbelyste blade til kandeformede faldgrubefælder. Hos Heliamphora nutans bliver kanderne op til 30 cm i højden og 3-7 cm brede ved mundingen. Kanderne er lukkede til de har nået deres fulde længde. På udsnittet herunder ses nektarierne som nogle små røde pletter. Det hjelmformede låg er tæt besat med mindre nektarier.

De lukkede kander gør det muligt at undersøge dem for egenproduktion af enzymer uden forurening udefra. Det har vist sig, at en enkelt art, Heliamphora tatai, selv producerer proteolytiske enzymer. Denne art har desuden løse voksskæl på kandens inderside, som det kendes fra NepenthesHeliamphora tatai opfylder således alle kriterier for at være en avanceret carnivor plante. Som ung danner H. tatai en roset ved jordoverfladen, men med tiden får planten en forveddet stængel, så de 25-35 cm store kander løftes omkring 2 m op, så planten bedre kan konkurrere om lyset med den omgivende vegetation. Efterhånden bliver vægten af de væskefyldte kander for stor, og stænglen bøjes til jorden, men fortsætter væksten og rettes op igen, så planter med rosetten på en op til 4 m lang stængel ikke er ualmindelige. De øvrige arter har nedliggende jordstængler (rhizomer).

Kilde om enzymer: Jaffe K, et al. 1992. Carnivory in the pitcher plants of the genus Heliamphora (Sarraceniaceae). – New Phytologist vol. 122 p. 733-744.

Retur til Heliamphora eller Oversigt over carnivore slægter.

Henning S. Heide-Jørgensen, marts 2010.