Viscum.dk

Der er tre arter af soldug i Danmark

Rundbladet soldug - Drosera rotundifolia

     Rundbladet soldug er den mest udbredte soldug art i Danmark. Den er cirkumpolar inklusive det sydlige Grønland. Den trives fint med konkurrence fra tørvemos (Sphagnum). På billedet th. vokser soldug tæt rundt om en grundvands regulere klitlavning i den rødbrune bræmme, hvor der hverken er for vådt eller tørt.

     Drosera rotundifolia blomstrer i august. De 5-tallige blomster er kun åbne midt på dagen, og de sidder højt hævet over fælderne. I tørt og solrigt vejr kan slimen på tentaklerne tørre ud. På billedet herunder ses i midten et blad foldet sammen om et bytte som resultat af den på hovedsiden omtalte auxin regulerede vækstbevægelse.

Langbladet soldug - Drosera anglica

     Langbladet soldug har i Danmark kun få voksesteder på højmoser og i fugtige klitheder i Jylland. Dens totale udbredelse er næsten cirkumpolar. Den findes dog ikke i Island og Grønland, men i Nordamerika når den op i Alaska. Der findes også nogle subtropiske forekomster på Hawaii og i det sydlige Europa og sydlige Japan. Den trives fint i sure omgivelser mellem Sphagnum. Den overvintrer ved vinterknopper kaldet hibernakler. Arten er selvbestøende og menes opstået som en diploid hybrid mellem den nordamerikanske D. linearis og D. rotundifolia.
Drosera anglica x obovata er en steril hybrid med D. rotundifolia. Hybriden forveksles undertiden med Drosera intermedia.

Liden soldug - Drosera intermedia

     Liden soldug findes især i moser, hvor den står under vådere forhold end de to øvrige danske arter, rundbladet og langbladet soldug. Den har hovedudbredelse i det vestlige Europa og østlige Nordamerika, men når ned i det nordlige Sydamerika. I tempereret klima overvintrer den ved hibernakler. Bladene er oprette, og formen er intermediær mellem de to førnævnte arter. Blomsterstanden virker sidestillet, idet den er bøjet til siden, mens den står opret centralt i rosetten hos de to andre danske arter. Bomstrer fra juni til august. På billedet t.h. vokser den sammen med blærerod Utricularia australis. – Drosera anglica x obovata er en steril hybrid med D. rotundifolia. Hybriden forveksles undertiden med Drosera intermedia.

H. S. Heide-Jørgensen, december 2021.

Retur til Drosera hovedside

Heide-Jørgensen H S, Johnsen I. 1997. Ecosystem vulnerability to climate change in Greenland and the Faroe Islands. Working Report No. 97 Danish Environmental Protection Agency. Ministry of Environment and Energy. 266 pp.

Abstract/Summary:
See the second edition published 1998 for an
English Summary and Conclusions in reference 44.

Rettelser/Corrigenda:
Pag. 14, Fig. 2.4: Year of publication is 1987.



Pag. 27, Fig. 3.2: T should be delta-T (greek delta).



Pag. 30, Fig. 3.3: Delete shaded (Danish text: delete gråt).



Pag. 81, L. 23: growth should be growing.



Pag. 84, Fig. 3.30: Danish text. Storbaldet should be storbladet.



Pag. 126, Fig. 3.49: Delete (arrow).



Pag. 126, Fig. 3.50: Dansih text. Øverst should be venstre. Nederst should be højre.



Pag. 189, L. 17 f.b.: arestotelis should be aristotelis.



Pag. 228, Lin. 2: Tingvad should be Thingvad. Insert: Helge Thomsen.



Pag. 231, Ref. Boyle: them should be the.



Pag. 243, Insert: Lademann's Verdensatlas 1987.



Pag. 248, Insert: Prinn RG. 1994. The interactive atmosphere: Global atmospheric-biospheric chemistry. Ambio 23:50-61.



The mixture of English and Danish on the title page is DEPA's responsibility. The similar situation regarding the Acknowledgements is slipshod author work.