Viscum.dk

Der er tre arter af soldug i Danmark

Rundbladet soldug - Drosera rotundifolia

     Rundbladet soldug er den mest udbredte soldug art i Danmark. Den er cirkumpolar inklusive det sydlige Grønland. Den trives fint med konkurrence fra tørvemos (Sphagnum). På billedet th. vokser soldug tæt rundt om en grundvands regulere klitlavning i den rødbrune bræmme, hvor der hverken er for vådt eller tørt.

     Drosera rotundifolia blomstrer i august. De 5-tallige blomster er kun åbne midt på dagen, og de sidder højt hævet over fælderne. I tørt og solrigt vejr kan slimen på tentaklerne tørre ud. På billedet herunder ses i midten et blad foldet sammen om et bytte som resultat af den på hovedsiden omtalte auxin regulerede vækstbevægelse.

Langbladet soldug - Drosera anglica

     Langbladet soldug har i Danmark kun få voksesteder på højmoser og i fugtige klitheder i Jylland. Dens totale udbredelse er næsten cirkumpolar. Den findes dog ikke i Island og Grønland, men i Nordamerika når den op i Alaska. Der findes også nogle subtropiske forekomster på Hawaii og i det sydlige Europa og sydlige Japan. Den trives fint i sure omgivelser mellem Sphagnum. Den overvintrer ved vinterknopper kaldet hibernakler. Arten er selvbestøende og menes opstået som en diploid hybrid mellem den nordamerikanske D. linearis og D. rotundifolia.
Drosera anglica x obovata er en steril hybrid med D. rotundifolia. Hybriden forveksles undertiden med Drosera intermedia.

Liden soldug - Drosera intermedia

     Liden soldug findes især i moser, hvor den står under vådere forhold end de to øvrige danske arter, rundbladet og langbladet soldug. Den har hovedudbredelse i det vestlige Europa og østlige Nordamerika, men når ned i det nordlige Sydamerika. I tempereret klima overvintrer den ved hibernakler. Bladene er oprette, og formen er intermediær mellem de to førnævnte arter. Blomsterstanden virker sidestillet, idet den er bøjet til siden, mens den står opret centralt i rosetten hos de to andre danske arter. Bomstrer fra juni til august. På billedet t.h. vokser den sammen med blærerod Utricularia australis. – Drosera anglica x obovata er en steril hybrid med D. rotundifolia. Hybriden forveksles undertiden med Drosera intermedia.

H. S. Heide-Jørgensen, december 2021.

Retur til Drosera hovedside

Heide-Jørgensen H S, 2008. Danske og nordiske snylteplanter. -
Danish and Nordic parasitic plants - with Figure legends in English.
http://www.viscum.dk/abstracts/text/snylteplanter.pdf .......(p1-40).

Abstract/Summary:
Snylteplanter har udviklet evnen til at udnytte andre planters rodsystem og hos de mest avancerede også andre planters fotosynteseapparat til at skaffe sig vand og næring. I de varmere lande kan snylteplanter derved gøre stor skade på afgrøder, men ikke på vore breddegrader. Her kan vi nyde, at snylteplanter kan fremvise lige så smukke og komplicerede blomster som orkideer og en lige så specialiseret form for nærings-optagelse som hos kødædende planter. Desuden er snylteplanter lige så vigtige elementer i en række økosystemer som enhver anden organisme. I artiklen fokuseres på snylteplanter i de nordiske lande inklusive Grønland.

Download/Hent artiklen som pdf-fil

English readers may download the pdf-file above. Figure Legends are in English and all plant and animal names in Latin.
Please note that the complete article is now translated to English. See abstract 66.

See also the book ' Parasitic flowering plants'

Rettelser/Corrigenda:
Den 27/3-2014 er titlen korrigeret til 'Danske og andre Nordiske Snylteplanter'.
Desuden er litteraturlisten udvidet.

Har du downloaded filen før den 16. januar 2009, bedes du bemærke, at både Fig. 32 og 33 viser eng-troldurt, Pedicularis palustris ssp. palustris. Forskellen på denne og mose-troldurt, P. sylvatica, er omtalt i artiklen.
If you have downloaded the file before Jan. 16, 2009, please note Fig. 33 is Pedicularis palustris ssp. palustris and not P. sylvatica. See further in the article.

Side 5. Monotropa hypopitys, som anvendes i mange nordiske og europæiske floraer for snylterod er et illegalt navn. Det korrekte er M. hypopithys ifølge
Wood 1961. Genera of Ericaceae. J. Arnold Arboretum 42: p. 68.
Page 5. Monotropa hypopitys, as spelled in many European Floras is illegal according to the reference above. The correct name is M. hypopithys.

Downloads før den 27/3-2014 indeholder følgende fejl:

Der optræder 2 stk Fig. 60. - Fig. 60 (nr.2) - Fig. 63 rettes til Fig. 61 - 64 og tilsvarende for figurhenvisningerne i teksten.

Side 9. Beklageligvis står der i spalte 1 nederst, at mange Viscum arter har tvekønsblomster. Der skal stå mange arter er sambo. Alle Viscum arter har énkønnede blomster.