Rundbladet soldug er den mest udbredte soldug art i Danmark. Den er cirkumpolar inklusive det sydlige Grønland. Den trives fint med konkurrence fra tørvemos (Sphagnum). På billedet th. vokser soldug tæt rundt om en grundvands regulere klitlavning i den rødbrune bræmme, hvor der hverken er for vådt eller tørt.
Drosera rotundifolia blomstrer i august. De 5-tallige blomster er kun åbne midt på dagen, og de sidder højt hævet over fælderne. I tørt og solrigt vejr kan slimen på tentaklerne tørre ud. På billedet herunder ses i midten et blad foldet sammen om et bytte som resultat af den på hovedsiden omtalte auxin regulerede vækstbevægelse.
Langbladet soldug - Drosera anglica
Langbladet soldug har i Danmark kun få voksesteder på højmoser og i fugtige klitheder i Jylland. Dens totale udbredelse er næsten cirkumpolar. Den findes dog ikke i Island og Grønland, men i Nordamerika når den op i Alaska. Der findes også nogle subtropiske forekomster på Hawaii og i det sydlige Europa og sydlige Japan. Den trives fint i sure omgivelser mellem Sphagnum. Den overvintrer ved vinterknopper kaldet hibernakler. Arten er selvbestøende og menes opstået som en diploid hybrid mellem den nordamerikanske D. linearis og D. rotundifolia. Drosera anglica x obovata er en steril hybrid med D. rotundifolia. Hybriden forveksles undertiden med Drosera intermedia.
Liden soldug - Drosera intermedia
Liden soldug findes især i moser, hvor den står under vådere forhold end de to øvrige danske arter, rundbladet og langbladet soldug. Den har hovedudbredelse i det vestlige Europa og østlige Nordamerika, men når ned i det nordlige Sydamerika. I tempereret klima overvintrer den ved hibernakler. Bladene er oprette, og formen er intermediær mellem de to førnævnte arter. Blomsterstanden virker sidestillet, idet den er bøjet til siden, mens den står opret centralt i rosetten hos de to andre danske arter. Bomstrer fra juni til august. På billedet t.h. vokser den sammen med blærerod Utricularia australis. – Drosera anglica x obovata er en steril hybrid med D. rotundifolia. Hybriden forveksles undertiden med Drosera intermedia.
Cuscuta reflexa, intrusive phase. Host, Pelargonium zonale. Note collapsed zones in the adhesive disk (upper left and right).
Heide-Jørgensen H S. 1991. Notes on the structure of the adhesive disk of Cuscuta. In: Ransom J K, L J Musselman, A D Worsham, and C. Parker (eds). Proc. 5th Inter. Symp. Parasitic Weeds. Nairobi: CIMMYT. p 513.
Abstract/Summary: Developing haustoria of Cuscuta reflexa Roxb. and C. gronovi Willd. (Cuscutaceae) initiated on pith parenchyma of Sambucus nigra L. (Caprifoliaceae) and on live stems of Pelargonium zonale (L) Alt. (Geraniaceae) were analyzed by light microscopy. The epithelial trichomes of the adhesive disk (Heide-Jørgensen, 1987 - Abstract 10) only become folded at their tips if the elongation growth of the trichomes is impeded by obstacles like the surface of a host. The meristem of the intrusive organ originates in the third cortical layer inside the epidermis. Under natural conditions, a 'prehaustorium' is not formed. A short lived glandular tissue develops in front of the developing meristem. Prior to penetration of the intrusive organ, the gland secretes large quantities of carbohydrate material, which are stored between the plasmalemma and the cell wall and to a lesser degree in the central vacuole. As penetration proceeds, the gland is obliterated, and the remains, together with compressed epithelial and hypodermal cells, line the interface between host and the intrusive organ to a depth of several cell layers of the cortex of the host. Concomitantly with the penetration of the intrusive organ, collapsed zones are formed.
REFERENCE:
Heide-Jørgensen, H. S. 1987. Changes in cuticle structure during development and attachment of the upper haustorium of Cuscuta L., Cassytha L., and Viscum L. In Weber, H. C. and W. Forstreuter, editors. Parasitic Flowering Plants. Proceedings of the Fourth International Symposium on Parasitic Flowering Plants. Marburg: Philipps-University. pp 319-334.