Rundbladet soldug er den mest udbredte soldug art i Danmark. Den er cirkumpolar inklusive det sydlige Grønland. Den trives fint med konkurrence fra tørvemos (Sphagnum). På billedet th. vokser soldug tæt rundt om en grundvands regulere klitlavning i den rødbrune bræmme, hvor der hverken er for vådt eller tørt.
Drosera rotundifolia blomstrer i august. De 5-tallige blomster er kun åbne midt på dagen, og de sidder højt hævet over fælderne. I tørt og solrigt vejr kan slimen på tentaklerne tørre ud. På billedet herunder ses i midten et blad foldet sammen om et bytte som resultat af den på hovedsiden omtalte auxin regulerede vækstbevægelse.
Langbladet soldug - Drosera anglica
Langbladet soldug har i Danmark kun få voksesteder på højmoser og i fugtige klitheder i Jylland. Dens totale udbredelse er næsten cirkumpolar. Den findes dog ikke i Island og Grønland, men i Nordamerika når den op i Alaska. Der findes også nogle subtropiske forekomster på Hawaii og i det sydlige Europa og sydlige Japan. Den trives fint i sure omgivelser mellem Sphagnum. Den overvintrer ved vinterknopper kaldet hibernakler. Arten er selvbestøende og menes opstået som en diploid hybrid mellem den nordamerikanske D. linearis og D. rotundifolia. Drosera anglica x obovata er en steril hybrid med D. rotundifolia. Hybriden forveksles undertiden med Drosera intermedia.
Liden soldug - Drosera intermedia
Liden soldug findes især i moser, hvor den står under vådere forhold end de to øvrige danske arter, rundbladet og langbladet soldug. Den har hovedudbredelse i det vestlige Europa og østlige Nordamerika, men når ned i det nordlige Sydamerika. I tempereret klima overvintrer den ved hibernakler. Bladene er oprette, og formen er intermediær mellem de to førnævnte arter. Blomsterstanden virker sidestillet, idet den er bøjet til siden, mens den står opret centralt i rosetten hos de to andre danske arter. Bomstrer fra juni til august. På billedet t.h. vokser den sammen med blærerod Utricularia australis. – Drosera anglica x obovata er en steril hybrid med D. rotundifolia. Hybriden forveksles undertiden med Drosera intermedia.
Female Viscum minimum in fruiting stage on Euphorbia fimbriata. Arrow: vegetative shoot (exophyte) of the parasite
Intrusive phase stained with toluidine blue-O. Adhesive cutinaceous material secreted from the epithelial cells partly envelops the intrusive organ.
Heide-Jørgensen H S. 1989. Development and ultrastructure of the haustorium of Viscum minimum Harvey. I. The adhesive disk. - Can. J. Bot. 67: 1161-1173.
Abstract/Summary: The adhesive disk of the haustorium of Viscum minimum Harvey develops an epithelium of uni- or bi-cellular secretory trichomes. Before contact with the host is obtained, the trichomes secrete adhesive cutinaceous material. This secretion contains fragments of the lamellar cuticle proper, the reticulate cuticular layer, and the noncutinized part of the cuticularized wall, in additions to pockets of granular material. The volume of the adhesive product per trichome may be several times the volume of the secretory cell itself except in front of the future intrusive organ where secretion is reduced. Formation of cutin cystoliths was observed in sections of wall of different ages within single trichomes. The trichomes are rich in mitochondria, plastids with starch, spherosomes, ribosomes, and ER that are associated with the strongly convoluted plasmalemma. A special type of tubular ER is described. Zones of collapsed cells are formed in the cortex as the apex of the wedge-shaped intrusive organ emerges. The cuticularized wall of the host then disintegrates, and the intrusive organ forms a fissure within the host. This becomes lined, to the depth of a few cells, partly with cuticularized and finally compressed cells originating from the adhesive epithelium, and partly with new cells produced by the intrusive organ.
Le disque adhésif du sucoir du Viscum minimum Harvey développe un épithélium de triochomes glandulaires uni- ou bi-cellulaires. Les trichomes sécrètent une substance adhésive cutineuse avant que le contact avec la plante hôte ne se fasse. Cette sécrétion contient des fragments de la cuticule lamellaire, de la couche cuticulaire réticulée et de la partie non cutinisée de la paroi cuticularisée en sus de poches remplies d'une substance granuleuse. Le volume du produit adhésif par poll petit être de plusieurs fois supérieur au volume de la cellule sécrétrice elle-même, sauf devant l'organe d'intrusion futur où la sécrétion est moindre. La formation de cystolithes de cutinisés a été observée dans les coupes de parois d'âges différents dans les polls individuels. Les polls sont riches en mitochondries, amyloplastes, sphérosomes, ribosomes et RE qui sont associés au plasmalemme très convoluté. Un type spécial de RE tubuleux est présent. Des zones de cellules affaissées sont formées dans le cortex au cours de l'émergence de l'organe d'intrusion en forme de coin. La paroi cuticularisée se résorbe alors et l'organe d'intrusion cause à l'intérieur de la plante hôte, une fissure qui se retrouvera tapissée de quelques assises cellules cuticularisées et éventuellement de cellules compressées qui proviennent de l'épithélum adhésif et en partie de cellules nouvelles produites par l'organe d'intrusion.
Mots clés: Viscum minimum, disque adhésif, épithélium adhésif, ultrastructure de la cuticule, cystolithes de cutinisés, sucoir, sécrétion.