Viscum.dk

Der er tre arter af soldug i Danmark

Rundbladet soldug - Drosera rotundifolia

     Rundbladet soldug er den mest udbredte soldug art i Danmark. Den er cirkumpolar inklusive det sydlige Grønland. Den trives fint med konkurrence fra tørvemos (Sphagnum). På billedet th. vokser soldug tæt rundt om en grundvands regulere klitlavning i den rødbrune bræmme, hvor der hverken er for vådt eller tørt.

     Drosera rotundifolia blomstrer i august. De 5-tallige blomster er kun åbne midt på dagen, og de sidder højt hævet over fælderne. I tørt og solrigt vejr kan slimen på tentaklerne tørre ud. På billedet herunder ses i midten et blad foldet sammen om et bytte som resultat af den på hovedsiden omtalte auxin regulerede vækstbevægelse.

Langbladet soldug - Drosera anglica

     Langbladet soldug har i Danmark kun få voksesteder på højmoser og i fugtige klitheder i Jylland. Dens totale udbredelse er næsten cirkumpolar. Den findes dog ikke i Island og Grønland, men i Nordamerika når den op i Alaska. Der findes også nogle subtropiske forekomster på Hawaii og i det sydlige Europa og sydlige Japan. Den trives fint i sure omgivelser mellem Sphagnum. Den overvintrer ved vinterknopper kaldet hibernakler. Arten er selvbestøende og menes opstået som en diploid hybrid mellem den nordamerikanske D. linearis og D. rotundifolia.
Drosera anglica x obovata er en steril hybrid med D. rotundifolia. Hybriden forveksles undertiden med Drosera intermedia.

Liden soldug - Drosera intermedia

     Liden soldug findes især i moser, hvor den står under vådere forhold end de to øvrige danske arter, rundbladet og langbladet soldug. Den har hovedudbredelse i det vestlige Europa og østlige Nordamerika, men når ned i det nordlige Sydamerika. I tempereret klima overvintrer den ved hibernakler. Bladene er oprette, og formen er intermediær mellem de to førnævnte arter. Blomsterstanden virker sidestillet, idet den er bøjet til siden, mens den står opret centralt i rosetten hos de to andre danske arter. Bomstrer fra juni til august. På billedet t.h. vokser den sammen med blærerod Utricularia australis. – Drosera anglica x obovata er en steril hybrid med D. rotundifolia. Hybriden forveksles undertiden med Drosera intermedia.

H. S. Heide-Jørgensen, december 2021.

Retur til Drosera hovedside

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Forside/Cover: Drosophyllum lusitanicum
Fig. 5. Drosophyllum lusitanicum med to fangne biller. I naturen trækkes tentaklernes fangstslim ud som 'spindelvævstråde', når bladene blæser mod hinanden. Aktiverede fordøjelseskirtler ses som sorte pletter på bladet ud for den røde *. Activated digestive glands at the red *.

Heide-Jørgensen H S. 1987. Kødædende planter 2. Limpinde, fluepapir og rævesakse. - Naturens Verden 1987(8): 279-296.

Abstract/Summary:
Kødædende eller carnivore planter er planter, der har opnået en konkurrencemæssig fordel på sure, våde og næringsfattige jordtyper, idet deres blade er specialiserede som fangstredskaber, der kan lokke, fange og fordøje en række mindre dyr, fortrinsvis insekter. Ved byttets fordøjelse opnår de kødædende planter et vigtigt tilskud af især nitrat- og fosfatforbindelser, som det er vanskeligt at skaffe sig i tilstrækkelig mængde på normal vis via rodsystemet på de ovennævnte jordtyper. - I denne artikel behandles fældetyper, der fungerer som limpinde, fluepapir og rævesakse, hvor fangstmetoden varierer fra en passiv anvendelse af klæbrigt sekret til en aktiv bevægelse af hele eller dele af bladpladen. Mellem disse fældetyper findes Drosera (soldug), der forekommer i den danske natur, og Dionaea (fluefanger), hvor begge slægter under fangsten anvender et impulsledningssystem, der på flere måder minder om impulsledningen i dyrenes nervesystem.

Rettelser/Corrigenda:
Redaktionen har valgt et andet end det aftalte forsidebillede, men har ikke udskiftet teksten på omslagets inderside. Det publicerede forsidebillede optræder samtidig inde i artiklen som Fig. 4 med korrekt billedtekst.



Fig. 5 var planlagt som en halvsides figur, men er blevet reduceret så stærkt, at de i figurteksten beskrevne detaljer ikke kan ses. Se figuren i nødvendig størrelse t.v.