Drosera arter fra Australien og Sydafrika
Flertallet af soldug arter lever i tropisk og subtropisk klima i Australien med godt 160 arter og mere end 20 arter i Sydafrika. Slægten er meget formrig. Der er rosetplanter med eller uden stængelknold, dværgplanter, oprette meterhøje forgrenede planter, klatreplanter og planter med udløbere. Det er dog kun nogle få arter, der vises her, men ønsker man et fuldstændigt overblik over de australske arter kan følgende storværk i 3 bind anbefales: Allen Lowrie 2013. Carnivorous Plants of Australia.
Australske arter
Drosera adelae er endemisk i et lille område i Queensland syd for Cairns. Det er en flerårig rosetplante med op til 25 cm lange blade og røde blomster. Blomstersilken er håret, men uden slimudskillende tentakler. Gror ofte i sandede sprækker i klipper, men kan også vokse i rindende vand i regnskoven.
Drosera binata er udbredt i kystnære områder i Øst-Australien, men findes også i det sydvestligste Australien og på New Zealand. Det er en 20-35 cm høj flerårig plante, der overlever tørtiden ved at skyde fra rødderne. Det er den eneste art med gaffeldelte blade, undertiden flere gange. Bladpladen er besat med langstilkede og kortstilkede tentakler. Under udviklingen er bladene indrullede. Blomsterne er hvide. Vokser primært i sandet tørvejord.
Drosera erythrorhiza er endemisk i SV-Australien. Den skyder fra en underjordisk orange stængelknold og danner en roset på jordoverfladen med 4 blade. Producerer ofte op til 12 cm lange udløbere, der danner en knold for enden. Blomsterstanden er op til 8 cm høj med hvide blomster. Foretrækker at vokse i et dybt lag kvarts sand på heder og lysåben skov, hvor den overlever tørtiden som knold. Den er mest blomstringsvillig efter en brand i tørtiden.
Drosera gigantea er endemisk i SV-Australien. Den skyder fra en knold som hos D. erythrorhiza og danner en stærkt forgrenet plante, der kan blive op til 1 m høj. De blot 1 cm store fælder er stærkt konkave med oversiden vendt bort fra stænglen. Vokser i udkanten af sumpe eller på granit med stående vand. Producerer udløbere dækket af tynde korte rødder, der kan danne et filtet lag omkring udløberen. Filtlaget bliver hult, når udløberen visner. Når knolden spirer, vokser stænglen op gennem det hule rør som et ‘asparges’ skud. Blomsterne er hvide.
Drosera macrantha er endemisk i SV-Australien. Det er en knolddannende klatrende art, der klynger sig til anden vegetation. Den op til 90 cm lange stængel har som regel kransstillede blade med 3 blade i kransen. Bladpladen (fælden) er højst 5 mm i diameter og dybt skålformet. Den vokser i sandet jord på heder og i lysåben skov og overlever tørtiden som knold. Blomsterne er hvide.
Drosera prolifera er endemisk to et lille område nord for Cairns i Queensland. Det er en lille flerårig rosetplante med nogle få nyreformede blade og lange udløbere der danner nye rosetter. Rosetten anlægger flere blomsterstande med røde blomster. Kan blomstre året rundt. Vokser ofte sammen med D. adelae i sandede klippesprækker i bjergene eller i rindende vand i regnskov.
Drosera pygmaea vokser relativt kystnært i det østlige Australien samt i et lille område i SV-Australien og på Tasmanien og New Zealand (samme område som D. binata). Det er en ganske lille rosetplante med en diameter på c. 2 cm i diameter. Blomsten er hvid og som regel med kun 4 bæger og kronblade. Vokser på sandet jord over sandstensklipper og på kanten af sumpe i sandet tørvejord.
Se om Drosera burmannii under Carnivori på frimærker.
Sydafrikanske arter
Drosera aliciae vokser i Cape provinsen med tilstødende områder. Planten danner små tætte rosetter på op til 5 cm i diameter med tungeformede blade. Som hos mange andre soldug bliver tentakelhovederne røde af anthocyanin, når de får godt med lys. Det er med til at lokke insekter til. Den anlægger flere op til 30 cm lange blomsterstande med pink blomster, der kun åbner kortvarigt i fuld sol. Den er relativt let at dyrke. Den vokser på fugtig tørveagtig jord og går i bjergene op til 2000 m. Bemærk indrullet blad med bytte og unge blade på vej til at rulle sig ud.
Drosera capensis er en flerårig rosetplante med 10-15 cm lange blade fra Kaplandet i Sydafrika. Den har 1,5-2 cm store blomster af rødviolet farve. Der findes varianter med hvide blomster. Den vokser på vandmættet kalkfri jord og er let at dyrke. Den producerer store mængder meget små frø, der er lette at sprede, og arten optræder da også invasivt i flere lande. Se også foto og beskrivelse af fangstforløbet under Fældens funktion. På billedet nederst t.h. har fluen kæmpet sig ned ad bladet for at komme fri og har derved aktiveret næsten alle tentakler. Desuden har bladspidsen begyndt indrulningen kort efter fluen er landet, men processen er formentlig gået i står grundet manglende stimuli i området.
Drosera regia er endemisk for en enkelt dal i Bainskloof Range i Sydafrika, hvor kun to populationer kendes, og D. regia anses for den mest truede soldug art. Det er en flerårig rosetplante, hvor bladene kan blive op til 70 cm lange. Arten rummer flere relikt-agtige karakterer bl.a. en forveddet vandret jordstængel og udelte støvfang, og molekylære undersøgelser viser, at nogle af disse karakterer deles med Dionaea, hvilket antyder, de står hinanden nær evolutionært set. Den foretrækker permanent fugtig kvartssand med lidt tørvejord. Blomsterne er rødviolette med 2-3 cm lange kronblade.
H. S. Heide-Jørgensen, december 2021
Retur til Drosera hovedside