Fangstmekanismen hos Drosera

     Fælden hos soldug kan sammenlignes med fluepapir eller en limpind, idet tentaklerne udskiller en klæbrig slim, der fungerer som lim, når et byttedyr sætter sig på bladet. Herover ses et blad af den sydafrikanske Drosera capensis med to fordøjede insekter. Tentaklerne er bøjet ind over byttet fra alle sider. De randstillede tentakler, der er bøjet vinkelret ind over byttet er stimuleret mekanisk ved berøring. De øvrige tentakler har bøjet sig ind over byttet efter kemisk stimulering med urinstof fra byttets ekskrementer. I forbindelse med den mekaniske aktivering af tentaklerne udløses elektriske impulser kaldet receptor- og aktionspotentialer. Impulserne breder sig fra celle til celle til tentakelstilkens basis og udløser ændringer i cellemembranens permeabilitet, så der strømmer brintioner ud i cellevæggen på den side af tentaklen, der vender væk fra bladets centrum eller akse. Brintionerne sænker pH i cellevæggen, og derved aktiveres nogle hydrolytiske (vandspaltende) enzymer, der er opmagasineret i cellevæggens små hulrum. Det løsner de kemiske bindinger, der ellers fastholder cellevæggens cellulosefibriller i faste positioner i forhold til hinanden, og dermed blødgøres cellevæggen. Den bløde væg vil derefter strækkes lidt som følge af det hydrostatiske tryk, der er i en levende celle, og tentaklens yderside bliver lidt længere end indersiden, så den bøjer. Fænomenet kaldes sur vækst p.gr.a. pH sænkningen. Receptor- og aktionspotentialerne kan måles ved at sætte en elektrode på en tentakel og en anden elektrode på basis af bladet. De udløste spændingsforskelle er i størrelsesordenen 50 mV. Det ender ofte med, at også bladpladen ruller sig delvist eller helt sammen som følge af sur vækst, og formålet er at få så mange tentakler og fordøjelseskirtler som muligt til at få kontakt med byttet.

H. S. Heide-Jørgensen, april 2014.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

Retur til Drosera eller til Oversigtsskema.