Cephalotus follicularis - stoma-kirtel

Lille kirtel, 'stoma-kirtel', på valken omgivet af to ubevægelige halvmåneformede læbeceller.
Udsnit af foto t.h. viser porefelt med plasmodesmer. Kirtelcellen er nederst.
Snit gennem stoma-kirtel med tilhørende 'læbeceller'og basalcelle.

Det anbefales først at se billeder og diskussion af kirtelvalkens store ‘vulkankirtler‘.
     Den mørke kirtelvalks talrige små kirtler kaldes her ‘stoma-kirtler’, da de tydeligvis er anlagt under to læbeceller, som ellers kendetegner spalteåbninger (stomata). Der er normalt kun én kirtelcelle, der tilstopper intercellulærrummet mellem de to åbne, men ubevægelige læbeceller. På figuren herover t.h. er der dog to kirtelceller. Indefter følger en basalcelle. Der er store porefelter med talrige plasmodesmer (foto herover t.v.) mellem kirtelcellen og alle omgivende celler undtagen læbecellerne, men der er ingen kutiniserede endodermoide cellevægge til stede, og kirtelcellens ydervæg er uden kutikula (foto nederst t.h.). Der er således frie transport-muligheder både gennem cellernes levende cytoplasma og gennem de døde cellevægge. Det sidste er i modsætning til både ‘vulkankirtlerne’ og nektarierne. Det synes derfor mest sandsynligt, at stoma-kirtlerne er fordøjelseskirtler med absorberende funktion. Den meget elektrontætte fremtoning af ydervæggen og proteinreaktionen på farvebilledet kan tolkes som en akkumulering af næringsstoffer fra kandevæsken på vej ind i planten følgende en koncentrations-gradient. De sorte pletter langs cellemembranen på billedet t.h. tyder desuden på transport aktivitet på tværs af cellemembranen, og da endodermoide cellevægge mangler, er det mest nærliggende, at transporten er indadrettet.

Snit gennem 3 stoma-kirtler farvet med PAS-anilinblåsort (kulhydrater røde, protein blåsort).
Stoma-kirtel med læbecelle. C, cellulosevæg. K, kutikula, der stopper ved den tykke kirtelvæg.

H. S. Heide-Jørgensen, april 2014.

Retur til Oversigt eller til Cephalotus