Viscum.dk

Der er tre arter af soldug i Danmark

Rundbladet soldug - Drosera rotundifolia

     Rundbladet soldug er den mest udbredte soldug art i Danmark. Den er cirkumpolar inklusive det sydlige Grønland. Den trives fint med konkurrence fra tørvemos (Sphagnum). På billedet th. vokser soldug tæt rundt om en grundvands regulere klitlavning i den rødbrune bræmme, hvor der hverken er for vådt eller tørt.

     Drosera rotundifolia blomstrer i august. De 5-tallige blomster er kun åbne midt på dagen, og de sidder højt hævet over fælderne. I tørt og solrigt vejr kan slimen på tentaklerne tørre ud. På billedet herunder ses i midten et blad foldet sammen om et bytte som resultat af den på hovedsiden omtalte auxin regulerede vækstbevægelse.

Langbladet soldug - Drosera anglica

     Langbladet soldug har i Danmark kun få voksesteder på højmoser og i fugtige klitheder i Jylland. Dens totale udbredelse er næsten cirkumpolar. Den findes dog ikke i Island og Grønland, men i Nordamerika når den op i Alaska. Der findes også nogle subtropiske forekomster på Hawaii og i det sydlige Europa og sydlige Japan. Den trives fint i sure omgivelser mellem Sphagnum. Den overvintrer ved vinterknopper kaldet hibernakler. Arten er selvbestøende og menes opstået som en diploid hybrid mellem den nordamerikanske D. linearis og D. rotundifolia.
Drosera anglica x obovata er en steril hybrid med D. rotundifolia. Hybriden forveksles undertiden med Drosera intermedia.

Liden soldug - Drosera intermedia

     Liden soldug findes især i moser, hvor den står under vådere forhold end de to øvrige danske arter, rundbladet og langbladet soldug. Den har hovedudbredelse i det vestlige Europa og østlige Nordamerika, men når ned i det nordlige Sydamerika. I tempereret klima overvintrer den ved hibernakler. Bladene er oprette, og formen er intermediær mellem de to førnævnte arter. Blomsterstanden virker sidestillet, idet den er bøjet til siden, mens den står opret centralt i rosetten hos de to andre danske arter. Bomstrer fra juni til august. På billedet t.h. vokser den sammen med blærerod Utricularia australis. – Drosera anglica x obovata er en steril hybrid med D. rotundifolia. Hybriden forveksles undertiden med Drosera intermedia.

H. S. Heide-Jørgensen, december 2021.

Retur til Drosera hovedside

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

Heide-Jørgensen H S, Johnsen I. 1995. Analysis of surface structures in Cladonia mitis podetia in historic and recent collections from Greenland. Can. J. Bot. 73: 457-464.

Abstract/Summary: Field observations in Greenland combined with a scanning electron microscopical survey have revealed a hitherto undescribed correspondence in the distribution of a brownish colour and a crust-like surface structure formed by hyphae at exposed parts of the shoot tips of podetia of Cladonia mitis. A different brownish colour pattern is caused by fungal parasites. A comparable but less prominent colour-crust syndrome was observed on C. mitis from Denmark. The colour-crust syndrome is considered an unhealthy and damaged condition, and the light microscope reveals that areas with this syndrome mainly consist of the uncovered stereome devoid of the hyphal zone containing algal colonies. In a comparative study of podetia collected up to 105 years ago in Greenland, crust-like surface structures occur more frequently since the 1970s. Key words: Arctic lichen heath, Cladonia mitis, Green1and, podetial morphology, UV-B radiation.

Résumé [Traduit par la redaction] : Des observations en nature, au Groenland, combinées avec des observations en microscopie électronique par ba1ayage, montrent line relation jusqu'ici non décrite dans la distribution d'une structure crustiforme et brunâtre formée par des hyphes sur les parties exposées, a l'apex des tiges des podéties, chez le Cladonia mitis. Un coloration brunâtre differente est causée par des parasites fongiques. An ob serve un syndrôme similaire avec coloration et croûte, mais moins important, sur du C. mitis venant du Danemark. Les auteurs considérent le syndrôme avec co1oration et croûte comme une indication de maladie et de dommage et la microscopie photonique révèle que les surfaces où prévaut ce syndrôme sont généralement constituées de stéréomes découverts où la zone hyphienne contenant les colonies d'algues est absente. Une étude comparative de podéties récoltées au cours des 105 dernières années au Groenland, montre que ces structures crustiformes sont plus fréquentes depuis les années 1970.

Mots clés: santé des lichens arctiques, Cladonia mitis, Groenland, morphologie des podéties, radiations UV-B.

Rettelser/Corrigenda: