Nepenthes ampullaria, en vegetar
Nepenthes ampullaria er en af de mest udbredte arter, og den er meget variabel m.h.t. til både kandens form, størrelse og farvemønster. Der er beskrevet mange varieteter, og den hybridiserer naturligt med mindst 10 andre arter. Planten danner en kompakt roset, hvor de nedre kander står på jorden. Stænglen klatrer indtil 20 m op for at få lys nok til at blomstre, men sætter kun meget få og små kander. Sideskud fra den basale roset danner nye rosetter med kander, så kanderne derved bliver tæppedannende. Arten er særlig interessant ved at få en væsentlig del af sit kvælstof behov dækket ved nedbrydning af plantemateriale, der falder ned i de helt åbne kander, og det er indtil videre den eneste art, der udskiller det stivelsenedbrydende enzym amylase.
Nepenthes lowii
Nepenthes lowii, Borneo. Foto: François Mey
Nepenthes lowii er endemisk på Borneo mellem 1650 og 2600 m.o.h. i områderne Sabah, Sarawak og Kalimantan. Den er først krybende med slanke op til 12 cm høje og 5 cm brede kander, hvor låget har paraply effekt. Derefter bliver N. lowii klatrende med op til 13 m lange stængler, og kanderne bliver timeglas formede op til 26 cm høje med en 16 cm bred munding, og låget bøjes tilbage som hos N. ampullaria, så kandens munding er frit eksponeret. Disse kander besøges af bjerg-træspidsmusen Tupaia montana, der sætter sig på kanderanden og slikker nektar på lågets inderside. Samtidig besørger den sin kvælstof- og fosforholdige afføring ned i kanden, og N. lowii får derved dækket en del af sit næringsbehov. På billedet t.v. ser det ud som om, der ligger en gevinst på vej ned i kanden. Det tilbageslåede låg, den brede munding med rigelig nektar produktion er en forudsætning for, at samlivet med træspidsmusen fungerer til begges fordel (mutualisme). To andre arter fra Borneo besøges også af træspidsmusen, men mere sjældent. Det drejer sig om N. rajah og N. macrophylla. Det er sandsynligt, at fugle, der sætter sig på kanderanden, også bidrager med ekskrementer.
Billedet t.h. viser træspidsmusen på N. kinabaluensis, der er en hybrid mellem N. Rajah og N. villosa fra Mt. Kinabalu. Her ses ingen rigelig nektar produktion.
Foto: Mediastorehouse.co
Litteratur:
Chin L., A. Moran & C. Clarke 2010: Trap geometry in three giant montane pitcher plant species from Borneo is a function of tree shrew body size. – New Phytologist 186 p. 461-470.
McPherson, S. 2009: Pitcher plants of the old world. Vol. 1. Red Fern Natural History Productions. 631 pp.