Viscum.dk

Der er tre arter af soldug i Danmark

Rundbladet soldug - Drosera rotundifolia

Rundbladet soldug er den mest udbredte soldug art i Danmark. Den er cirkumpolar inklusive det sydlige Grønland. Den trives fint med konkurrence fra tørvemos (Sphagnum). På billedet th. vokser soldug tæt rundt om en grundvands regulere klitlavning i den rødbrune bræmme, hvor der hverken er for vådt eller tørt.

Drosera rotundifolia blomstrer i august. De 5-tallige blomster er kun åbne midt på dagen, og de sidder højt hævet over fælderne. I tørt og solrigt vejr kan slimen på tentaklerne tørre ud. På billedet herunder ses i midten et blad foldet sammen om et bytte som resultat af den på hovedsiden omtalte auxin regulerede vækstbevægelse.

Langbladet soldug - Drosera anglica

Langbladet soldug har i Danmark kun få voksesteder på højmoser og i fugtige klitheder i Jylland. Dens totale udbredelse er næsten cirkumpolar. Den findes dog ikke i Island og Grønland, men i Nordamerika når den op i Alaska. Der findes også nogle subtropiske forekomster på Hawaii og i det sydlige Europa og sydlige Japan. Den trives fint i sure omgivelser mellem Sphagnum. Den overvintrer ved vinterknopper kaldet hibernakler. Arten er selvbestøende og menes opstået som en diploid hybrid mellem den nordamerikanske D. linearis og D. rotundifolia.
Drosera anglica x obovata er en steril hybrid med D. rotundifolia. Hybriden forveksles undertiden med Drosera intermedia.

Liden soldug - Drosera intermedia

Liden soldug findes især i moser, hvor den står under vådere forhold end de to øvrige danske arter, rundbladet og langbladet soldug. Den har hovedudbredelse i det vestlige Europa og østlige Nordamerika, men når ned i det nordlige Sydamerika. I tempereret klima overvintrer den ved hibernakler. Bladene er oprette, og formen er intermediær mellem de to førnævnte arter. Blomsterstanden virker sidestillet, idet den er bøjet til siden, mens den står opret centralt i rosetten hos de to andre danske arter. Bomstrer fra juni til august. På billedet t.h. vokser den sammen med blærerod Utricularia australis. – Drosera anglica x obovata er en steril hybrid med D. rotundifolia. Hybriden forveksles undertiden med Drosera intermedia.

H. S. Heide-Jørgensen, december 2021.

Retur til Drosera hovedside

VIBEFEDT, PINGUICULA

Vibefedt hører til blærerodfamilien, Utriculariaceae. Slægten rummer ca. 96 arter, heraf 13 i Europa hvoraf 3 i Skandinavien. Flertallet af arterne vokser i Central- og Sydamerika. Slægten er cirkumpolar med den i Danmark kendte art, Pinguicula vulgaris, som et godt eksempel. I Skandinavien findes to andre arter. Alpe-vibefedt, P. alpina, har samme størrelse som Alm. Vibefedt, P. vulgaris, men blomsterne er hvide. Lodden vibefedt, P. villosa, er en ret sjælden art med kun ca. 1 cm lange blade og lysviolette blomster med gule streger på læben. Den findes især blandt tørvemos. Vibefedt er flerårige rosetplanter, og mange arter danner en sommer- og en vinterroset, hvor det kun er sommerrosettens blade, der er udstyret til at fange og fordøjer insekter og andre små dyr, mens vinterrosettens blade fungerer som oplagsorganer. En anden gruppe, hvortil P. vulgaris hører, anlægger en vinterknop, mens sommerens blade dør, mens en 3. gruppe har samme bladtype året rundt. Alle vibefedt har fotosyntese som alle andre kødædende planter. Blærerodfamiliens 5 slægter har udviklet hele 3 forskellige fældetyper, fluepapir, musefælde og åleruse. Det er et eksempel på en utrolig forskelligartet evolution af samme planteorgan, bladet.