Det er lianer eller epifytiske halvbuske med spredte, læderagtige og tilsyneladende helrandede blade. En anden opfattelse går dog på, at bladets flade del er en vinget bladstilk og kanden for enden af midtnerven den egentlige bladplade. Hos mange arter forvedder den nedre del af stænglen. Blomsterne er énkønnede og sidder i lange klaser på han- og hunplanter; de har et lille grønligt, firetalligt bloster samt enten 8-14 støvdragere eller et frugtanlæg af fire sammenvoksede frugtblade. Blomsterne indeholder nektar og bestøves primært af fluer og natsværmere. Frugten er en kapsel, og frøene spredes med vinden.

     Hos sunde planter er bladenes midtnerve forlænget til en kraftig slyngtråd, der i spidsen bærer et kande- eller krukkeformet organ. Kanderne varierer fra art til art og langs skuddet hos den enkelte art, idet hver art producerer mindst to typer kander, nedre og øvre kander, af forskellig form og størrelse. De største kander findes hos N. rajah, hvor længden kan blive 38 cm, bredden 20 cm, og de rummer op til 1 liter meget sur, enzymholdig fordøjelsesvæske. Kanden er udstyret med et låg. Det fremkommer som en tværfold på midtnerven lige under bladspidsen, der ses som en lille torn placeret mellem låg og kande. Låget er lukket hermetisk til kanderanden under kandens udvikling, mens fordøjelsesvæsken samtidig udskilles fra fordøjelseskirtler i kandevæggen. pH er målt til 2,5 i den lukkede kande, men stiger siden lidt under indflydelse af udefra kommende byttedyr og regnvand. Der er konstateret enzymerne protease, ribonuklease, lipase, esterase og sur fosfatase samt hos N. ampullaria amylase i den lukkede kande, og kandevæsken har lav overfladespænding. Hos den udvoksede kande står låget åbent i en fast position mere eller mindre ind over kandemundingen. Hos nogle arter giver det en paraplyeffekt, der kan modvirke, at kandevæsken fortyndes for meget af regnvand. Kanden fungerer som en passiv faldgrubefælde, idet der ikke indgår nogen form for bevægelse i forbindelse med fangst af byttet.

     Insekter og andre smådyr tiltrækkes af nektar fra kirtler på kanderanden (peristomiet, kraven), men falder de ned i kanden, drukner de og opløses af proteinspaltende enzymer, hvorefter næringsstofferne optages gennem fordøjelseskirtlerne nederst i kanden. Hos arter med store kander fanges lejlighedsvis fugleunger, frøer og små gnavere. En enkelt art, N. ampullaria er mere herbivor (vegetar) end carnivor. Dens kander står på jorden, og låget er slået helt bagover, så kanderne kan opsamle nedfaldent organisk materiale som visne blade og blomster. Det er den eneste art, hvor der er påvist det stivelsesspaltende enzym amylase i kandevæsken.