Viscum.dk

Der er tre arter af soldug i Danmark

Rundbladet soldug - Drosera rotundifolia

     Rundbladet soldug er den mest udbredte soldug art i Danmark. Den er cirkumpolar inklusive det sydlige Grønland. Den trives fint med konkurrence fra tørvemos (Sphagnum). På billedet th. vokser soldug tæt rundt om en grundvands regulere klitlavning i den rødbrune bræmme, hvor der hverken er for vådt eller tørt.

     Drosera rotundifolia blomstrer i august. De 5-tallige blomster er kun åbne midt på dagen, og de sidder højt hævet over fælderne. I tørt og solrigt vejr kan slimen på tentaklerne tørre ud. På billedet herunder ses i midten et blad foldet sammen om et bytte som resultat af den på hovedsiden omtalte auxin regulerede vækstbevægelse.

Langbladet soldug - Drosera anglica

     Langbladet soldug har i Danmark kun få voksesteder på højmoser og i fugtige klitheder i Jylland. Dens totale udbredelse er næsten cirkumpolar. Den findes dog ikke i Island og Grønland, men i Nordamerika når den op i Alaska. Der findes også nogle subtropiske forekomster på Hawaii og i det sydlige Europa og sydlige Japan. Den trives fint i sure omgivelser mellem Sphagnum. Den overvintrer ved vinterknopper kaldet hibernakler. Arten er selvbestøende og menes opstået som en diploid hybrid mellem den nordamerikanske D. linearis og D. rotundifolia.
Drosera anglica x obovata er en steril hybrid med D. rotundifolia. Hybriden forveksles undertiden med Drosera intermedia.

Liden soldug - Drosera intermedia

     Liden soldug findes især i moser, hvor den står under vådere forhold end de to øvrige danske arter, rundbladet og langbladet soldug. Den har hovedudbredelse i det vestlige Europa og østlige Nordamerika, men når ned i det nordlige Sydamerika. I tempereret klima overvintrer den ved hibernakler. Bladene er oprette, og formen er intermediær mellem de to førnævnte arter. Blomsterstanden virker sidestillet, idet den er bøjet til siden, mens den står opret centralt i rosetten hos de to andre danske arter. Bomstrer fra juni til august. På billedet t.h. vokser den sammen med blærerod Utricularia australis. – Drosera anglica x obovata er en steril hybrid med D. rotundifolia. Hybriden forveksles undertiden med Drosera intermedia.

H. S. Heide-Jørgensen, december 2021.

Retur til Drosera hovedside

Snylteplanter

Oversigt over familier med halv- og helsnyltere

Totaler - Halvsnyltere: > 4.100 arter. Helsnyltere: 390 arter. Parasitter i alt: > 4.500 arter

Melampyrum arvense

Hemiparasitter

Klorofyl er til stede - afhængige af vand og mineraler fra værten

Olacaceae: 14/14/ca. 100
Schoepfiaceae: 1/1/30
Opiliaceae: 10/10/31
Loranthaceae: 73/73/ca. 910
Misodendraceae: 1/1/8-10
Eremolepidaceae: 3/3/11
Santalaceae: 35/35/ca. 430
Viscaceae: 7/7/ca. 600
Krameriaceae: 1/1/17
Lauraceae: (Cassytha) 50/1/16
Convolvulaceae: (Cuscuta) 57/1/ca. 145
Orobanchaceae: 105/88/ca.  1800

Holoparasitter

Intet klorofyl - alt vand, organisk og uorganisk næring fås fra værten

Orobanchaceae: 17/17/ca. 270
Cynomoriaceae: 1/1/2
Lennoaceae: 2/2/5
Apodanthaceae: 3/3/23
Cytinaceae: 2/2/7
Mitrastemonaceae: 1/1/2
Raffleciaceae: 3/3/20
Hydnoraceae: 2/2/15-18
Balanophoraceae: 17/17/43-44





Kode: Antal slægter/Heraf parasitiske/Antal arter

Orobanche elatior

Viscum album ssp. album, mistelten er halvsnylter og stængelsnylter.

Rhinanthus minor, liden skjaller er halvsnylter og
rodsnylter.

Farvekode: Blå, autofyt, dvs. har fotosyntese og
klarer al vand- og næringsoptagelse på egen hånd.

Grøn: halvsnylter.
Rødbrun: helsnylter.

Billederne viser eksempler fra den danske flora på skemaets 4 kategorier.

Se også bogen Henning S. Heide-Jørgensen 2008: 
Parasitic flowering plants.

Cuscuta europaea, nældesilke er helsnylter og stængelsnylter.

Lathraea squamaria, skælrod er helsnylter og rodsnylter.

Kommentarer til oversigten

Kommentarer til tabellen øverst:
Cuscuta (nældesilke) henføres under tiden til sin egen familie Cuscutaceae (silkefamilien) med kun én slægt, Cuscuta. Følges denne praksis, er det kun Lauraceae, der både omfatter ikke-parasitter (autofyter) og parasitter. Underfamilierne Rinanthoidea og Bucheoidea fra Scrophulariaceae (maskeblomstfamilien) er nu overført til Orobanchaceae (gyvelkvælerfamilien), men halvparasiterne fra disse underfamilier er her placeret i den grønne halvdel af skemaet. Orobanchaceae optræder derfor to gange. De 3 små holoparasitiske familier Apodanthaceae, Cytinaceae og Mitrastemonaceae var tidligere inkluderet i Rafflesiaceae. Se også oversigten over rod- og stængelparasitter fordelt på familier og halv- og helsnyltere herover.

Definitioner:
Parasitisme vil sige, at den ene plante udnytter den anden og derved skader denne.

Snylteplanten optager via en broforbindelse (haustorium) vand og næringsstoffer fra én eller flere andre planter (værter). Det er der også andre planter der gør, men her er broforbindelsen myceliet fra en mykorrhizadannende svamp. Sådanne planter kaldes nu myko-heterotrofe planter. Mange, hvis ikke de fleste af de såkaldte rådplanter (saprofyter) synes reelt at være myko-heterotrofe.

Obligate parasitter kan ikke leve uden vært, mens fakultative parasitter (eksempler findes kun blandt halvsnyltere, der samtidig er rodsnyltere) overlever uden vært, men klarer sig dårligt.

Litteratur:
Publikationslistens nr. 53-56, 60, 68, og 70 er på dansk og rigt illustreret. Nr. 10, 13, 16-19, 25, 29, 63, 65 og 66 handler også om parasitter.
Nr. 60 handler om danske og nordiske snylteplanter.
Nr. 68 handler om mistelten, Viscum album.
Nr. 70 handler om skælrod, Lathraea squamaria.
Se endvidere ‘ViscumBiologi’ og ‘Dyrkning af Viscum‘ (mistelten) samt fuglespredning af mistelten på denne hjemmeside.
Der findes desuden enkelte artikler på dansk om nældesilke, skælrod og gyvelkvælere i Botanisk Forenings medlemsblad ‘Urt’.
Et klassisk videnskabeligt hovedværk er: J. Kuijt, 1969: The Biology of Parasitic Flowering Plants.
Følgende bog er rigt illustreret: H S Heide-Jørgensen 2008: Parasitic flowering plants.
Der er talrige indgange på internettet, hvor den mest omfattende er:
The parasitic plant connection—————

H S Heide-Jørgensen, marts 2010 – Opdateret oktober 2020