SARRACENIA PSITTACINA

Sarracenia psittacina – Kanderne kan minde lidt om et papegøjenæb, og det har givet anledning til artsnavnet, idet psittakos er græsk for papegøje. Arten vokser relativt kystnært i de 5 sydøstligste stater i USA fra Louisiana til Georgia. Den holder sig til kanten af damme og vandløb, der ofte går over bredderne, så planten kan være helt eller delvist under vand i lange perioder. Den tåler mere skygge end de fleste kødædende arter. Skyggede individer har grønne kander, mens fuldt sollys giver mørkerøde kander. De er nedliggende og indrettet til at fungere både over og under vand. Kanderne er 10-25 cm lange med en vinge på op til 2 cm, hvor den er bredest, og der produceres ingen flade blade alene til fotosyntese. Kandens øvre del er ombøjet, så mundingen vender mod bladrosettens basis. Kanderanden, hvori låget formentlig indgår, danner en krave, der vender ind i kanden som et kort rør. Kanden er fenestreret som hos S. minor og Darlingtonia. Er kanden over vand fanges kravlende og flyvende insekter, men er den under vand fanges krebsdyr og fiskeunger m.m. Fælden fungerer da som en ruse, hvor vingen virker som et ledenet, og byttet føres mod kandemundingen, der virker lokkende grundet lysindfaldet gennem fenestreringen. Inde i kanden forhindrer de godt 2 mm lange bagudrettede spærrehår byttet i at bakke eller svømme ud igen. – De røde blomster er 2-4 cm i diameter og sidder på op til 45 cm lange stilke, så den rumlige adskillelse mellem blomster og fælder er her meget markant uanset, om fælden er under vand eller ej.

H. S. Heide-Jørgensen, januar 2010.