Öland m.m.

Öland er kendt for sine store bestande af orkidéer, men også for sin unikke geologi og mange kulturhistoriske seværdigheder. Vil man se det mest overdådige orkidé flor, skal man lægge turen sidst i maj-først i juni afhængig af, om vinteren har været mild eller hård. Fra Sjælland er den hurtigste vej at køre de ca. 300 km tværs over Skåne. Der er udmærkede rastepladser øst for Häsleholm ved Laxbro og ca. 2/3 af vejen ved Tingsryd (Kungstenarna) – Man kan også vælge en smukkere og lidt længere rute langs kysten, hvor der er flere seværdigheder, f.eks. Glimmingehus, den forstenede sandvulkan ved Vik, Forsaker vandfald, Sarracenia purpurea lokalitet ved Pukavik (ikke skiltet), gravfeltet med store stensætninger ved Hjortahammer og Kalmar Slot.

Glimmingehus er en dansk Middelalderborg med 2,5 m tykke mure. Grundstenen blev lagt 1. maj 1455. Under den skånske krig skulle borgen sprænges i luften, men minørerne flygtede, da den danske flåde anløb Ystad.

Præstens badekar ved Vig i Skåne er en enestående geologisk formation opstået i Kambrium for godt 500 millioner år siden. Et jordskælv under havbunden har fremkaldt en kegleformet sand-vulkan, hvor toppen er sunket sammen og derefter forstenet. Vulkanen er flottest at se ved lavvande. Sandstenen indeholder fossiler af Diplocraterion parallellum. – Foto: Kicki Källestål.

Det smukke Forsaker naturreservat ligger omkring en 40 m dyb kløft i grundfjeldshorsten Linderödsåsen. På åsen udspringer en bæk, der i kløften danner et vandfald på 8 + 10 m. Man kan gå både på kanten af kløften og i bunden. I skoven findes den fredede bøgeskovsløber Carabus intricatus. – I skoven vest for Pukavik ligger en lille mose med en stor bestand af den introducerede kødædende plante Sarracenia purpurea. Se om Sarracenia her.

Alm. kobjælde (Pulsatilla vulgaris)

Hjortahammar er et stort gravfelt i Blekinge med ca. 120 grave inklusive flere skibssætninger anlagt fra Ældre Jernalder til sen Vikingetid. Den højeste monolith er 1,80 m, men mange er forsvundet. Pælespærringer vidner om en naturlig havn brugt i Vikingetiden.

Et besøg på Kalmar Slot kan nemt vare et par timer. Den første fæstning blev bygget i 1100 tallet som forsvar mod sørøvere. Siden er slottet udvidet og ombygget flere gange, så det siden 1280 er både en fæstning med voldgrave og kanoner samt et renæssance slot med overdådig udsmykning af flere sale. I 1397 var slottet rammen om dannelsen af Kalmarunionen, der samlede hele Norden (1397-1523), og hvor Erik af Pommern blev kronet, omend det reelt var Dronning Margrethe den 1. der styrede unionen.

Gik der for meget tid med seværdighederne på vej gennem Skåne og Blekinge, så kan det være en ide at overnatte i Kalmar eller på det udmærkede Rasta hotel ved den store motorvejs-udfletning små 3 km før den 6072 m lange Ölandsbro, der blev taget i brug i 1972. I 90erne blev broen renoveret for et beløb, der var større, end det kostede at bygge broen.

Öland er 137 km lang og 16 km på det bredeste sted med godt 300 km kyststrækning. På kortet angiver grøn tekst botaniske lokaliteter rige på orkideer, mens rød tekst markerer kultur og i nogle tilfælde både seværdig natur og kultur. Der er tegn på, at øen var beboet så tidligt som 3.000 år BC, og der er mange oldtidsgrave, runesten og 3 store ringborge, men mange flere mindre borganlæg. De mange stubmøller er karakteristisk for øen, selv om antallet er faldet fra ca. 2000 til under 350, og de er alle ude af brug.

Äleklinta

Möckelmossen

Geologisk består øen af et lagdelt kalkstens grundfjeld, der mange steder står med stejle sider ned mod et smalt marint forland. På øens sydlige del ses kalkstenen flere steder som blotlagte terrasser ind imellem hedevegetation. Denne del kaldes Alvaret. Øens midterste del er mest landbrug og løvfældende skov, og længst mod nord er der nåleskov. Kalkstenen er let at bryde i flade elementer, der kan bruges til stengærder og byggeri.

Kalkstenen er rig på fossiler, hvor de ældste er ca. 450 mill. år gamle Orthoceratitter fra Ordovicium. – Sydspidsen med fyrtårnet Lange Jan er en fremragende fuglelokalitet både i yngle- og træktid.

Beskrivelserne herunder følger en rute fra Färjestaden, hvor der er gode muligheder for både at bo, spise og proviantere, langs vestkysten til sydspidsen og så nordpå langs østkysten med afstikkere ind i landet for så at ende på nordspidsen.

Ca. 5 km syd for Färjestaden står øens ældste runesten, Karlevi stenen, rejst sidst i 900 tallet. Teksten er dels prosa og dels på vers, der fortæller, at stenen er rejst for krigeren Sibbe, søn af Folder. Han var formentlig en dansk viking. Oprindelig stod stenen mellem to gravhøje, men de er desværre pløjet væk.

I Vickleby fører Alvargaten ud på Alvaret, hvor tyndakset gøgeurt (Orchis mascula) er dominerende i flere områder. Den optræder både med og uden mørke pletter på bladene. Klik på foto t.v. for stor forstørrelse.

Herover ses hylde-gøgeurt (Dactylorhiza sambucina) sammen med Orchis mascula. Hylde-gøgeurt optræder i to farve former, rød og gul populært kaldet Adam og Eva. Blomstringen topper ca. en uge før Orchis mascula.

Den gule form af Dactylorhiza sambucina er som regel den mest talrige og i Norge helt enerådende. Det er især humlebier, der bestøver arten.

Bakke-gøgeurt (Orchis ustulata, der nu skal hedde Neotinea ustulata) er oftest kun 10-12 cm høj. Den korte spore indeholder nektar, og blomsterne besøges af sommerfugle. Se også artiklen, Orkidéers bestøvning.

Der er mange andre arter på Vickleby Alvar som f.eks. Hunde-viol (Viola canina) og Alpe-tjærenellike (Viscaria alpina). Senere i juni er der også andre blomstrende orkidéer som Pukkellæbe (Herminium monorchis) og Mygblomst (Liparis loeselii) og Bakke-gøgelilje (Platanthera bifolia).

Purløg (Allium schoenoprasum) findes i flere varieteter inkl. en Alvar-purløg. T.h ses Kugleblomst (Globularia vulgaris) Den er interessant ved at være en istids relikt på Öland og Gotland, mens den nærmeste lokalitet i vore dage er i Alperne.

Gettlinge gravfelt er 2 km langt og et af øens største med 200 grave og en 30 m lang skibssætning. Gravfeltet var i brug i ca. 2000 år fra omkring år 1000 BC. Der var oprindeligt ca. 250 grave. 15 er blevet undersøgt arkæologisk, og de var alle mandegrave inde-holdende våben.

Næste stop sydpå kan evt. være lige syd for Degerhamn ved en nedlagt alunfabrik, der var i funktion fra 1804-1900, men nu er der kun ruiner efter en smedje, en vinddrevet vandpumpe, et stenhus samt en genopbygget skorsten. Der er også en geologisk kunsthave med kalksten. Alun er kaliumaluminiumsulfat, der udvindes af alunskifer og bruges som garvemiddel, bindemiddel i maling, til overfladebehandling af papir, vandrensning og meget andet.

Fortsætter man videre sydpå kommer man forbi Karl 10. Gustavs Mur, der blev opført 1654–1655, så kongen kunne jage dådyr syd for muren. Dernæst passeres Ottenby Kungsgård, der er én af et mindre antal store gårde, der udgør Ottenby.

Syd for Ottenby findes Kungsstenarna, to store lodret stående fliser, som er en del af et gravfelt fra Jernalderen.

De sidste godt 1½ km inden man når fyrtårnet Lange Jan kører man langs en strandeng med såkaldt stenstrøning. Sådan så store områder af det danske landskab også ud efter istiden. Fyret blev taget i brug den 1/11/1785, og det var da 36 m højt. I dag er det 41,6 m højt og dermed Sveriges største. Nær fyret ligger et naturmuseum og et fugletårn.

Edderfugl, hun og han

Præstekrave

Hvid vipstjert

Eketorp er en ringborg oprindeligt anlagt i Jernalderen som tilflugtssted for befolkningen i den urolige Folkevandringstid. I Middelalderen blev borgen udbygget, da befolkningen var blevet større, og i 1170erne blev den atter udvidet og anvendt som garnisonsby. I dag er Eketorp udgravet og genopført. Billedet herover er fra 2013, hvor man rev den gamle port ned. En ny større portbygning stod klar i 2015. Klik på billedet t.h. og se den nye port i fuld bredde. Borgen rummer foruden de mange huse en ferskvandsbrønd og et museum med fund fra Jernalderen. Der er rester af i alt 19 ringborge på Öland.

Billeder fra Eketorp med huse (brønden ses øverst t.v.), museum (ø.t.h.), sengeafdeling, kunstværk og landsvale som sommergæst.

Seby Strand på Østkysten er en spændende lokalitet med Salep gøgeurt (Orchis morio) både i en mørk og meget lys udgave. Her er der også Scorzonerrod (Scorzonera humilis) og Vibefedt (Pinguicula vulgaris). En enkelt blomst ses nederst t.h. – Lidt nord for Seby findes et stort gravfelt fra Jernalderen med ca. 285 forskellige fortidslevn inklusive en skibssætning og flere forskellige gravformer. Tættere på byen står øens højeste runesten på 3 m rejst omkring år 1000 af Ingjald, Näf og Sven efter deres far Rodmar.

Ca. 3 km længere mod nord kan man igen køre ud til kysten ved Segersted, og her er der bl.a. Kødfarvet gøgeurt (Dactylorhiza incarnata) og den primitive bregne Slangetunge (Ophioglossum vulgare).

Möckelmossen ligger midt på Alvaret, og her kan man se flere af de allerede nævnte orkidé arter samt en række andre planter karakteristiske for Alvaret, men fodtøjet skal afpasses efter forårets nedbør. De to fotos er taget samme sted, samme tid med et års mellemrum.

Amindelig buskpotentil (Dasiphora (Potentilla) fruticosa) anvendes som haveplante.

Ölands-soløje (Helianthemum oelandicum) har bevægelige støvdragere.

Vibefedt (Pinguicula vulgaris), kødædende plante

Melet kodriver (Primula farinosa) samt et enkelt eksemplar af Salep-gøgeurt (Ochis morio)

Kører man tilbage til den østlige hovedvej og derefter 4 km mod nord, kommer man til en lille by Stenåsa, hvor der ligger en meget velassorteret natur boghandel. – Yderligere et par km nordpå kan man i Nordre Kvinneby køre lidt ind i landet og se Frøslundabroen, en gammel Middelalderbro bygget i Ölandssten. Der er flere lignende broer i området.

Næste lokalitet, Gråborg, ligger midt på øen. Det er den største ringborg med 210 m som største diameter og mure på 4-7 m og ca. 10 m tykke. Borgen er fra Jernalderen, men blev brugt så sent som i 1677 under krigen mod danskerne. Borgens indre bruges i dag til græsning og høslæt. – 200 m fra borgen ligger resterne af Skt. Knuds Kapel (Knud den Hellige). Knud måtte i en periode flygte til Sverige, men kapellet er først opført efter hans død i 1086.

Parkeringspladsen ligger ved en stor gård, og herfra kan man gå mod øst til Gråborg og Borgs Mosse, eller man kan følge en sti 100 m mod nord til Borgs Enge. De sidste steder er rige på orkidéer. Borgs Enge er en løveng med spredte træer og nogle stenrøser. På billedet t.h. er der Ridder-gøgeurt (Orchis militaris) i forgrunden.

Ridder-gøgeurt (Orchis militaris)

Kødfarvet gøgeurt (Dactylorhiza incarnata var. incarnata)

Ægbladet Fliglæbe (Listera ovata)

Flueblomst (Ophrys insectifera)

Bakke-gøgelilje (Platanthera bifolia)

Stribetæge (Graphosoma italicum)

Stribetæge (Graphosoma italicum) er hjemmehørende i Middelhavsregionen, men har i de seneste årtier bredt sig til Sverige og Danmark.
Se orkidé bestøvning om bestøvningen af de viste orkidéer.

Kører man tilbage til den østre hovedvej og mod nord kommer man til Lerkaka. Her står der 5 velholdte stubmøller på række langs vejen. Et udmærket sted til en medbragt frokost. – På den anden side af vejen står runestenen vist t.v. – Knap 900 m mod syd står der endnu en flot dekoreret runesten, Bjärgbystenen. Den er næsten ubeskadiget.
Næste stop er ringborgen Ismantorp midt på øen, og her kombineres både natur og kultur.

Jernalderborgen Ismantorp er den største og formentlig ældste af Ölands ringborge. Den var i brug i flere perioder gennem ca. 850 år. Ud over ringmuren med flere indgange kan man se grundridset af 95 huse fordelt på 12 blokke. På nordsiden af borgen findes en lille kilde, hvor den ret sjældne stor salamander lever. (Satellitfoto: Google-Earth).

Ismantorp borgen omgives af en løveng rig på orkidéer som Sværd-skovlilje (Cephalanthera longifolia) vist herover, men der er også Tyndakset gøgeurt (Orchis mascula), Bakke-gøgelilje (Platanthera bifolia) samt arterne vist herunder.

T.v. ses Ridder-gøgeurt (Orchis militaris). I midten er det Flueblomst (Ophrys insectifera), hvor bestøvningen sker ved pseudokopulation med en snyltehveps, og t.h. er det den myco-heterotrofe orkidé Rederod (Neottia nidus-avis), der er en klorofyl-fri plante, der får sine kulstofforbindelser via et samliv med svampe, der danner mykorrhiza med træer, især bøg.

Fortsætter man mod NV kommer man til Karums Alvar, hvor der ligger endnu et stort Jernalder gravfelt med 70 fortidsminder af forskellig slags inklusive 10 ’fliser’ på højkant og en 26 m lang skibssætning kaldet Noaks Ark, hvor en stor sten i midten markerer masten. Ca. 900 m sydligere står der to rejste ’fliser’ kaldet Odins fliser, hvor Odin ifølge sagnet en gang tøjrede sin hest Sleipner. Karums Alvar er også rigt på orkidéer som antydet herunder.

T.v. ses Tyndakset gøgeurt (Orchis mascula) omgivet af Bakke-gøgeurt (Orchis ustulata). I midten et væld af Tyndakset gøgeurt (Orchis mascula) sammen med Hulkravet kodriver (Primula veris).

På vej nordpå ad hovedvejen kan man komme til Haltorps Hage, hvor der er en løveng græsset af kvæg og geder. Man kan følge en sti fra en parkeringsplads på hovedvejen eller, man kan køre ned til vandet og følge en gangbro gennem skoven. Stedet er berømt som lokalitet for Fruesko (Cypripedium calceolus) og for de store biller egebuk og eghjort.

Herover ses en desværre død egestamme, hvor barken er faldet af, så egebukkens larvegange er eksponeret. Egebukken (Cerambyx cerdo) er 5 cm lang, og larven lever i træet i 5 år, før den forpupper sig. I Norden findes den kun på Öland. Nederst ses eghjorten (Lucanus cervus). Hannen kan blive 10 cm lang og hunnen 4-5 cm. Larverne lever i jorden i 4 år. Den forsvandt fra Danmark i 1970, men er nu genudsat i Dyrehaven. Om disse biller stadig findes i Haltorps Hage er uvist. Jeg har ikke set dem siden 1979 trods flere besøg.

Man kommer lettest til Frueskoene (Cypripedium calceolus) fra parkeringspladsen ved hovedvejen. Der er 3-4 små bestande, hvor der i 2014 var 10 blomstrende planter i den største bestand. Se også artiklen om Orkidéers bestøvning. Kommer man fra parkeringen ved kysten er det også muligt at se helsnylteren Skælrod (Lathraea squamaria). Herunder ses et par andre planter fra Haltorps Hage.

Skov-gøgeurt (Dactylorhiza fuchsii)

Ægbladet fliglæbe (Listera ovata)

Endvidere kan man se Firblad (Paris quadrifolia) og halvsnylteren Blåtoppet Kohvede (Melampyrum nemorosum). – De nordiske snylteplanter er nærmere beskrevet i denne pdf artikel, der kan downloades.

På strandengen ud for Haltorps Hage er der store bestande af Gul iris (Iris pseudacorus), Kødfarvet gøgeurt (Dactylorhiza incarnata), og man kan også se Trævlekrone (Lychnis flos-cuculi).

Videre mod nord kommer man til Borgholm. Lidt syd for selve hovedbyen ligger dels kongefamiliens sommerferie bolig ’Solliden’ og dels ruinen efter Borgholm slot opført sidst i 1200 tallet og udbygget sidst i 1600 tallet. Under den skånske krig blev det i 1676-1677 beskudt af danskerne og derefter opgivet, og i 1806 nedbrændte hele slottet, så der i dag kun står murene tilbage. Ruinen bruges nu til koncerter og kunstudstillinger. (Satellitfoto fra Google Earth).

Billederne herover viser, at de store vinduer i stueetagen er blevet muret til og erstattet med skydeskår, og beboerne kan den dag i dag være meget krigeriske. I hvert fald stod jeg under et besøg i 1979 midt i gården og blev pludselig angrebet af hvepse, der styrtdykkede mod mig fra 2. sal, så jeg måtte løbe for livet.

Äleklinta er et charmerende blomsterrigt sted godt 15 km nord for Borgholm. Klinten har lodrette sider ned mod vandet som vist på et foto lige efter kortet først på denne side. Her kan man overnatte, men sørg for medbragt proviant. Det lilla tæppe er purløg.

Der er rigt på orkidéer ved Äleklinta. Herover ses Salep-gøgeurt (Orchis morio) og Bakke-gøgeurt (Orchis ustulata), men der er også Ridder-gøgeurt (Orchis militaris).

På alle nævnte lokaliteter er der selvfølgelig andre planter end orkidéer. Her vises fra venstre til højre Nordisk spidsbælg (Oxytropis campestris ssp. campestris), Kornet stenbræk (Saxifraga granulata) og Almindelig tjærenellike (Viscaria vulgaris).

Fire gule blomster fra Äleklinta. Fra venstre: Vår-adonis (Adonis vernalis), Filtet soløje (Helianthemum nummularium ssp. nummularium), Ölands-soløje, (Helianthemum oelandicum), og Bidende stenurt (Sedum acre).

Herover ses Tusindfryd (Bellis perennis), derefter Løg-rapgræs (Poa bulbosa), der er en vivipar art, dvs. at frøene spirer, mens de stadig sidder på moderplanten. Længst t.h. er det Høst-skjaller (Rhinanthus serotinus), der er en halvsnylter med især græsser som værtsplanter.

Udspærret vinterkarse (Barbarea vulgaris) og t.h. Liden rundbælg (Anthyllis vulneraria var. vulneraria (= var. coccinea)). Rundbælg ses oftest med gule blomster, men på tør kalkholdig bund som alvar findes den rødblomstrede varietet.

Der er også mange insekter at se på. Herover sidder soldatertæger (Lygaeus equestris) på frugtstanden af Vår-adonis (Adonis vernalis) og en Perlemorsfugl (Argynninae) på en Enebærbusk (Juniperus communis).

Fra Äleklinta kan man se Oskarshamn med atomkraft, vindkraft og solkraft på samme tid.

Fra Äleklinta går der en grusvej mod nord langs kysten flere steder kantet med Slangehoved (Echium vulgare) og Almindelig hør (Linum usitatissimum). Efter godt 10 km kørsel kan man især, hvis man er botanisk interesseret, hoppe over hegnet og gå en tur i Knisa Mosse.

Vil man se Kødfarvet gøgeurt (Dactylorhiza incarnata) og Flueblomst (Ophrys insectifera), så er der mange steder hvor det kan lade sig gøre, og Knisa Mosse er én af dem.

Herover ses den kødædende plante Vibefedt (Pinguicula vulgaris), Melet kodriver (Primula farinosa) og kantbælg (Trigonolobus maritimus).

Længere mod nord er Byrums rauker og Neptuns ager også seværdigheder, men har man tid, kan man i sommermånederne sejle fra Byxelkrok til Visby på Gotland, hvor de mest imponerende rauker (fritstående kalkstens formationer) findes på Fårö. På ruten kan nationalparken den Blå Jungfrun (herover) ses mod SV i det fjerne.

GOTLAND

Den gamle hansestad Visby grundlagt før 900 BC er et besøg værd. Den gamle bydel er omgivet af en 3,4 km lang bymur med tårne. Domkirken blev indviet i 1225. Der er mange kirkeruiner i byen. Både på Öland og Gotland har hver lille flække en kirke, og mange er seværdige for deres arkitektur, kalkmalerier og fortidsgrave. I 1361 erobrede Valdemar Atterdag Visby og Gotland, og Margrethe 1. fik øen indlemmet i Kalmarunionen, der varede til 1523. I det følgende omtales kun nogle få af de besøgte steder.

Hoburgsgubban og Holmhäller rauker er naturskønne områder på den sydlige ende af Gotland. Begge steder er der store bestande af Slangehoved (Echium vulgare).

Trullhalsar gravfelt ligger inde i en skov og rummer omkring 340 gave af forskellig type fra Jernalderen. T.h. ses en et par Hvidtjørne sommerfugle også kaldet Sortåret hvidvinge (Aporia crataegi).

Der findes mange andre gravfelter på øen og flere af dem med imponerende skibssætninger. T.v. er det Gannarve skeppssätning ved Klintehamn. Det 29 m lange og 5 m brede monument er fra Yngre Bronzealder (1100-500 BC). – T.h. er det Tjelvars grav ikke langt fra Åminne. Skibssætningen er 18 m lang og fra sen Bronzealder. Tjelvar er en mytologisk figur fra Gutersagaen, en krønike om Gotlands forhistorie skrevet på oldgutnisk.

Kallgatburg naturreservat viste sig at være lidt af en perle m.h.t. orkideer. Generelt er der større bestande af orkidéer på Öland, mens Gotland har et par arter mere, men for Fruesko (Cypripedium calceolus) har Gotland langt de største bestande. Ved besøget sidst i juni var de dog afblomstrede. Fruesko findes ved at gå gennem reservatet og gennem taks-lunden, over en stente og 75 m til højre ad en gammel vej; så drejes til venstre ad en bredsporet sti, der fortsætter ca 1 km (et kvarters gang). Stien ender i et sand-delta, og her står der i en fyrre-enebær skov mindst et par hundrede fruesko. Et eventyrligt syn, når de blomstrer. Undervejs kan man bl.a. som herover se Bakke-gøgelilje (Platanthera bifolia) og Langakset trådspore (Gymnadenia conopsea).

Herover ses Mose-bjørnebrod (Tofieldia calyculata), der er endemisk for Gotland. I midten er det Gul frøstjerne (Thalictrum flavum) og t.h. Hvidgul gøgeurt (Dactylorhiza ochroleuca).

Mose-gøgeurt (Anacamptis palustris) er endemisk for Gotland. Rederod (Neottia nidus-avis) er en klorofyl fri orkidé. De sidste to fotos af Traunsteiners gøgeurt (Orchis traunsteineri) er på Gotland nær sin sydligste forekomst.

Her vokser orkidéen Rød hullæbe (Epipactis atrorubens) op mellem kalkstens skærver. T.h. ses Almindelig skjolddrager (Scutellaria galericulata).

Fra NØ-hjørnet af Gotland gå der en lille færge til Fårö. Den sejler i pendulfart, så snart færgen er fyldt op. På Fårö finder man de mest imponerende rauker og mange interessante planter.

De to første fotos viser orkidéen Hjertebladet fliglæbe (Listera cordata), og det sidste foto Ægbladet fliglæbe (Listera ovata).

Herover ses Linnaea (Linnaea borealis) og halvsnylteren Eng-troldurt (Pedicularis palustris).

Fra venstre mod højre ses Enblomstret vintergrøn (Moneses uniflora), Grønlig vintergrøn (Pyrola chlorantha), Mose-vintergrøn (Pyrola rotundifolia ssp. rotundifolia) og Storblomstret brunelle (Prunella grandiflora). – Det var så de sidste planter, der vises fra Fårö.

Men forlad ikke Gotland uden en tur til Store Karlsö. Det er ikke så meget for at se fyret eller planter, selv om Foldfrø (Laserpitium latifolium) er et sjældent syn i Danmark. Attraktionen er et fuglefjeld med lomvier og alke.