Nyati – safari 2023
Denne side beskriver oplevelser på en tur til Sydafrika med basis på Nyati Safari Lodge den 23/9 til 30/9 2023 eksklusive rejsedage. Det skal dog bemærkes, at fra København tog rejsen 28 timer med 4 timers ophold i Dubai om natten. Lodgen ligger i Balule Nature Reserve. Herunder ses et kort over besøgte lokaliteter. Balule River Camp blev besøgt i 2005. Se artiklen om Kruger Nationalpark.
Fra Johannesburg flyver man hen over den ca. 1000 km lange og over 2000 m høje bjergkæde Drakensbjergene til Hoedspruit Airport, der ligger i et skov-steppe lavland kaldet lowveld. De grønne farver på de lodrette bjergsider skyldes laver (lichener), alger og mosser. Drakensbjergene består primært af granit, men er mange steder flade på toppen med mulighed for bosættelse og landbrug.
Lowveld landskabet kan både være fladt og bakket. Tidligere vulkansk aktivitet og erosion af granit/gnejs har dannet en veldrænet jord med gode betingelser for trævækst. Nogle steder er granitten dog så hård og eroderer så langsomt, at den står tilbage som mindre kegleformede toppe kaldet koppies eller kopjes.
Personalet byder velkommen til Nyati Safari Lodge med en håndtryks-parade og en drink.
Man kan deltage i vandreture, morgen og aften safari kørsel i nærområdet og diverse heldagsture.
Lodgens rummelig huse, telte og spisesal ligger med udsigt over Oliphant River og er omgivet af en velholdt park.
Morgen-vandring i bushen
Nilgåsen også kaldet Ægyptisk gås (Alopochen aegyptiacus) danner par, der varer for livet, og parret er stærkt territoriehævdende. Begge danske navne er misvisende, da gåsen kun findes syd for Sahara.
Stribet hejre (Butorides striata) også kaldet mangrove hejre. Den fisker stillesiddende og kan smide en lille fjer som lokkemiddel.
Nikkende/Storblomstret Pigæble (Datura ixoxia). Kommer fra Nordamerika, og især frøene er stærkt giftige.
Vandreturene koncentrerede sig især om identifikation af dyrenes fodspor og afføring. T.v. ses elefant spor af for- og bagben. Det største og bredeste aftryk er efter et forben, hvor vægten er størst. Elefanten gik mod højre. I midten er der aftryk efter en flodhest. Det ses på størrelsen og de fire tæer. T.h. ses et Impala toilet, hvor flere dyr har leveret på samme sted.
Morgen safari fra kl. 6-9.30
Der fandtes et enkelt sort næsehorn i området, og nogle var heldige at se det. Andre måtte nøjes med jagten på dets territoriale spor. Sådan et ses t.v., hvor en han har skrabet i jorden og spredt sit møg. Markeringen kaldes en midden. Det sorte næsehorn er en browser og kan kendes fra det hvide ved at have et spidst mundparti og en ryg med svaj. Det viste dyr er fra Masai Maare. Der er under 2000 sorte næsehorn tilbage.
Hanelefanter går det meste af tiden alene rundt.
Nyalaen har hvide striber samt hvide pletter på bagkroppen.
Vandbukken kendes på den hvide ring på bagpartiet.
Hadeda ibis (Bostrychia hagedash) er en 76 cm stor fugl med en rød plet på næbbet. Den har en kraftig ha-ha-ha-dah-da lyd som især høres morgen og aften, mens den flyver.
Hvidpandet biæder (Merops bullockoides) er en skovfugl, der fanger flyvende insekter, men den kan også dykke ned i vand som en isfugl og fange små fisk.
Toppet perleskægfugl (Trachyphonus vaillantii) er vidt udbredt i Afrika syd for Sahara. Den flyver dårligt og opholder sig meget på jorden, hvor den søger efter insekter, fugleæg og frugter. Den er stærkt territorie hævdende.
Blå voksnæb = Angola sommerfuglefinke (Uraeginthus angolensis) bygger en kugleformet rede af græsstrå, der ofte placeres i tornede buske i nærheden af et hvepsebo, så hvepsene kan hjælpe med at holde myrer væk. Redens indgangshul er på siden. Fuglene lever af græsfrø og termitter.
Broget krage (Corvus albus) er vidt udbredt syd for Sahara. Den er monogam, altædende og bygger som regel reden i høje træer.
Vandtriel (Burhinus vermiculatus) bygger rede på jorden et par meter fra nilkrokodillens rede. De to arter hjælper hinanden ved at forsvare mod ægrøvere som nilvaranen.
Nilkrokodillen kan blive 6,5 m lang og veje op til 1100 kg. Den dykker normalt kun i få minutter, men kan som inaktiv holde vejret i 2 timer. Den lever primært af fisk, men tager lejlighedsvist pattedyr, der kommer til vandet for at drikke. Æggene graves ned i sandet, og solen ruger dem ud. Nyklækkede unger er ca. 30 cm lange.
Flodhesten er et socialt dyr, hvor en stor han bevogter et harem. Hannen t.h. har mange ar efter kamp, og nogle sår holdes åbne af oksehakkere. Flodhesten kan ikke svømme, men går på bunden. Den hviler sig ofte på flodbredden, men skal regelmæssigt i vandet for at regulere kropstemperaturen. Den går på land om natten for at æde græs. Det er livsfarligt at opholde sig mellem en flodhest og vandet, og flodhesten er det dyr, der slår flest mennesker ihjel om året i Afrika.
Morbærfigen (Ficus sycamorus) er et op til 20 m stort delvist løvfældende træ med mælkesaft. Store træer har veludviklede brætrødder til afstivning. Træet kan blomstre og sætte frugt året rundt, men er afhængig af en lille galhveps, der lægger æg og udvikler larver i den krukkeformede blomsterstand. T.h. ses en samling korte bladløse grene direkte på stammen, hvor der er en enkelt frugt tilbage, mens resten er spist af marekatte, bavianer og fugle.
Set på og fra lodgen mellem kl. 10 og 15
Udsigten over Oliphant River kan der ikke klages over.
Der kom flere gange vandrende elefanter og andre dyr langs floden.
Skriftantilope (Bushbuck); der er beskrevet 29 underarter med eller uden pletter på kroppen. Den holder til i krat langs floder og søer. Bukken har snoede horn, og den dræber omkring 90 mennesker årligt ved at stange dem i maven, når de kommer for tæt på. T.h. har bukken besøg af en rødnæbbet oksehakker.
Hadeda ibis (Bostrychia hagedash) har sensitive porer på spidsen af næbbet, så den kan lokalisere bytte i sand og mudder.
Saddelnæbbet stork (Ephippiorhynchus senegalensis) er op til 150 cm høj og holder til nær vand. Saddel hentyder til en gul plet ved næbbets basis.
Misteltenen Viscum combreticola har her Combretum imberbe som værtstræ, men kan også bruge især andre Combretum arter. Bærrene er i starten grønne og vortede, men bliver røde og glatte ved modenhed. Det er en grøn halvsnylter og har således egen fotosyntese, mens værten leverer vand og næringssalte. Den spredes med fugle.
Impala lilje (Adenium multiflorum) er et sukkulent lille træ fra tørre områder i det sydlige Afrika. Planten indeholder mælkesaft, der bruges som pilegift.
Ansellia africana = A. gigantea er en epifytisk orkidé, der bruger træet som vækstunderlag, og næringen fås fra det regnvand, der siver ned ad stammen og fra visne blade, der opsamles mellem orkidéens luftrødder. Blomsterbilledet er fra en privat dyrket plante. Se også artiklen om epifytter under gardinet Botaniske emner.
Marekattene var nærmest husdyr – holdt man ikke dørene lukkede, var de lynhurtigt på tyvetogt indenfor, hvis man vendte ryggen til.
Vortesvin var faste besøgende i parken. Her ses en ung so.
Stribet skink er i stand til at smide halen i stress situationer, men den vokser ud igen.
Grå Larmfugl (Corythaixoides concolor) er hovedsageligt frugtædende, men kan også spise snegle og termitter.
Rødnæbbet brandfinke også kaldet amarant (Lagonostica senegala) lever af frø og ses ofte nær bebyggelse.
Cassia abbreviata er den eneste af 30 Cassia arter, der er hjemmehørende i Afrika. Det er et op til 7 m højt træ med blade, der spises af giraffer, kudu og nyala. De op til 80 cm lange bælge er et år om at modne. Klik på billedet t.v. for at se blomsten i stor størrelse.
Cordyla africana er et op til 25 m højt afrikansk træ. Blomsterne mangler kronblade og sidder 10-12 sammen i en kort klase. Blomsterne producerer nektar og besøges af mange fuglearter. T.h. ses en gulgumpet bulbul suge nektar.
Plumeria alba er hjemmehørende i Puerto Rico og de små Antiller, men er plantet overalt i troper og subtroper.
Acacia cfr. caffra. Der er 48 acacie arter alene i Sydafrika og 1377 på verdensplan.
Marula træ (Sclerocarya birrrea) er fredet i Sydafrika. Stenfrugten bruges til både mad og ølbrygning.
Midt på dagen dukkede en elefant op ved Oliphant River for at drikke og lidt efter fulgte to store flokke.
Solo-elefanten er i gang med at sprøjte vand over sig.
Ni elefanter i flok 1 kom for at drikke og bade.
Flok 2 mødte op med ti elefanter. Voksne han elefanter går det meste af tiden alene, mens hunnerne danner familieflokke med en ældre erfaren hun som matriark. I naturen bliver en elefant i gennemsnit kun 15 år, mens en elefant i en zoologisk have har rekorden på 69 år.
Her har matriarken i flok 1 besluttet at føre flokken ud til klippeøen. Efter et kortere ophold ved øen fortsatte flokken over floden til den anden bred, hvor de græssede lidt, før de vendte tilbage til breden, de kom fra.
Aftensafarie fra kl. 15 til 18.30
Giraffen kan nå blade i 7 meters højde, selv om den kun har 7 halshvirvler ligesom mennesket. Hannen bruger hornene i slagsmål, og derfor slides hårene af på toppen. Der er 8 underarter, og hver giraf har sit eget kropsmønster.
Den rødnæbbede oksehakker (Buphagus erythrorhynchus) er både et nyttedyr og en parasit på de store pattedyr bortset fra elefanten, som den undgår. Fuglen fjerner flåter og mider fra pelsen, men holder også sår åbne, som den drikker blod af. Der findes også en gulnæbbet oksehakker.
Der er to underarter af bøfler, hvor savanne-bøflen er den største. Det er sociale græsædere, der færdes i store flokke.
Vandbukken med den hvide ring på bagpartiet flygter ud i vand, når den er truet. Dens pels er smurt ind i en ildelugtende olie.
Der er tre zebra arter. Burchell’s zebra kendes på, at den har brune striber mellem de sorte. Ses ofte sammen med impalaer og giraffer.
Kuduen er Sydafrikas største antilope. Hannens snoede horn kan blive op til 1,23 m lange. Antilopers horn varer hele livet i modsætning til hjorte, hvor hornene udskiftes hvert år. Kudu bøffer er særdeles velsmagende.
Rødnæbbet toko (Tockus erythrorhynchus) og Gulnæbbet toko (Tockus flavirostris) er skov- og savannefugle, der primært lever af insekter med gødningsbiller som livret. De bygger rede i mindst 20 cm brede huller i træer, hvor hunnen murer sig inde ved at lukke indgangshullet med mudder leveret af hannen, der også sørger for føde til hunnen. Når ungerne er halvvejs udvoksede, bryder hunnen ud af hulen, hvorefter indgangen atter lukkes til en smal sprække ved alles hjælp, indtil ungerne er flyvefærdige.
Afrikansk hærfugl (Upupa epops) lever af insekter og larver, som den hakker op af jorden. Den yngler i hule træer, og hannen er stærkt territorial.
Lillabrystet ellekrage (Coracias caudatus) lever primært af insekter og anses for at være monogam. Den bygger rede i huller i træer lavet af andre fugle.
Gøglerørnens (Terathopius ecaudatus) vinger er hvide på undersiden. Det er en savannefugl, hvor parret holder sammen hele livet. Der lægges kun et æg.
Rovørn (Aquila rapax) er en mellemstor ørn med fjer på benene, og den lever mest af ådsler. Den opsøger ofte lossepladser.
Mørk sanghøg (Melierax metabates). Navnet hentyder til, at den udsender kraftige lyde i yngletiden. Den lever primært af krybdyr som firben og slanger, men kan tage så store dyr som perlehøns og dværg manguster. Den lægger 1-3 æg.
Sortrygget sjakal bor ofte i jordhuler, som den har overtaget efter vortesvin eller jordsvin. Den kan få op til 8 unger. I naturen jager den mest i de kølige dagtimer, men i bebyggede områder jager den om natten.
De fleste løver lever i en familiegruppe forsvaret af en stærk voksen han, mens jagterne ledes af en erfaren hun. Vi så en nyetableret gruppe af tre unge søskende, en hun og to hanner.
Voksne elefanter har brug for op til 300 liter vand om dagen, og de spiser omkring 250 kg urter og træers blade og grene om dagen. Snablen er en forlængelse af næsen og overlæben, og dens bevægelser i alle mulige retninger styres via ca. 150.000 separate muskler.
Baobab træet (Adansonia digitata) er fredet i Sydafrika. I Balule Reservatet findes ét eneste ungt baobab træ på 45 år. Vi så det i bladløs tilstand. I Kruger Parken findes der nogle få gamle tykke træer, og i 2005 var vi ekstremt heldige at se et af dem blomstre med 20 cm store hvide blomster, der bestøves af flagermus og kun holder et døgn. Stammens marv er meget vandholdig, og i tørtiden kan elefanter gnave sig ind til den for at få vand. Frugten er meget vitamin-C rig.
Skarlagen væver eller Rødhovedet væver (Anaplectes rubriceps) er en social væverfugl, der bygger lukkede reder med en hængende indgangtunnel. T.h. ses et træ ved solnedgang med flere store kolonier.
Gulnæbbet toko (Tockus flavirostris) sidder fuldkommen inaktiv på et gammelt nedbrudt termitbo for at tørre fjerene og få varmen efter et koldt regnvejr.
Mere end to meter højt termitbo plus en underjordisk del. Der findes ca. 2500 tropiske og subtropiske termitarter. 10% af dem er skadedyr.
Gaffelhalet drongo (Dicrurus adsimilis) spiser især insekter, men går også efter nektar. Den benytter sig af kleptoparasitisme, idet den med advarselslyd skræmmer småfugle væk fra deres føde og så stjæler den.
Sundowner og solnedgang ved Elephant Hill og Oliphant River.
Heldagstur til Drakensbjergene
Planter set ved en tankstation på vej til Drakensbjergene. T.v. Tecoma capensis. T.h. en meget lavtvoksende Strelitzia. Begge arter er hjemmehørende i Sydafrika, men brugt som prydplante i mange lande.
Første seværdighed var ved Blyde River Canyon, og som ved alle seværdigheder var der fyldt godt op med boder på parkeringspladsen, men behageligt nok var der intet pres fra sælgernes side.
Landskabet langs stien på vej til udsigtspunktet var brændt af for 3 uger siden som led i jordforbedring ved mineralisering, og frisk græs var allerede vokset frem.
Blyde River Canyon er verdens 3. dybeste canyon. Den er opdæmmet af Blyderiverpoort Dam og fungerer som vandreservoir med tilhørende vandkraft station. Blyde River leverer vand til Oliphant River. Reservoiret er her fyldt godt op – sammenlign med fotoet i artiklen Kruger Nationalpark.
The Three Rondavels er granitformationer formet som bistader eller traditionelle ‘negerhytter’, rondavels. De symboliserer en stammeleders tre koner. Stedet burde ikke besøges først, men sidst på dagen, så man ser dem i solskin og ikke i diset modlys.
Sidearm til Blyde River Canyon, hvor bjergenes ofte flade beboede top ses foruden de lodrette røde granit klippevægge med gulgrøn lichen og algebevoksning.
Carissa edulis er et tornet lille træ med mælkesaft. Epitetet edulis hentyder til, at frugterne er spiselige.
Koralbusk (Erythrina sp.) er en busk eller lille træ hjemmehørende i Syd-Amerika, men plantet i mange lande verden over.
Ved Bourke’s Luck Potholes blev vi modtaget af dansende damer.
Oversigt over landskabet ved Bourke’s Luck Potholes.
Lokaliteten er opkaldt efter Tom Bourke, der var den første til at finde guld i området. Klipperne er gennem millioner af år eroderet af hvirvlende vand, hvor floderne Blyde og Treur mødes.
Man ser det ene badekar efter det andet med forskellig vandfarve efter opløste jordarter, og et klippestykke er faldet ned og fanget i den smalle kløft.
Der er talrige mindre vandfald i området.
Det 94 meter høje Lisbon Falls hører til en biflod til Blyde River.
Lisbon Falls består desuden af flere små vandfald.
Der blev serveret frokost i byen Graskop på restauranten ‘Panorama’ med en flot udsigt. Graskop ligger 8 km syd for Gods Window og er ikke med på kortet.
Der var også flot udsigt fra Gods Window.
Hypericum revolutum er en afrikansk-arabisk art, der foretrækker kølige fugtige steder. Den bestøves af solfugle og tømrerbier. Mange perikon arter er giftige for husdyr.
Uidentificeret plante.
Heldagstur til Kruger Nationalpark fra kl. 5-19.30
Vi kom ind i parken via Orpen Gate ca. kl. 7 og kørte så nord på.
Træ-Wisteria (Bolusanthus speciosus) er et lille afrikansk træ (7 m), der blomstrer før løvspring. Det har hårdt ved.
Ukendt plante set ved service område i Kruger parken.
Nakkeflig kamæleon, Chamaeleo dilepis
Rødhalset sporehøne, Francolinus swainsonii
Blåøret glansstær, Lamprotornis chalybaeus eller lille b. g., L. chloropterus
Lillabrystet ellekrage, Coracias caudatus
Impalaernes pels er mørk om morgenen, når det er koldt, idet hårene rejses, så morgensolen kan nå huden og opvarme dyret. Senere lægges hårene ned, og dyret ser lysere ud.
En zebra og en vandbuk hviler sig sammen, derved hjælper de hinanden med at observere fare.
Der skulle 5 besøg i Sydafrika til, før det lykkedes at se en flok afrikanske vildhunde. De lever sammen i familieflokke med 10-15 voksne dyr, og samarbejdet på jagterne gør dem til de mest effektive rovdyr, hvor omkring 80% af jagterne lykkes, mens løver kun lykkes i omkring 30 % af jagterne.
Hver vildhund har sit eget kropsmønster.
Den plettede hyæne er bange for vildhunde.
Kori trappe (Ardeotis kori) er Afrikas største fugl i stand til at flyve. Den jager insekter og små hvirveldyr på jorden.
Øregrib (Torgos tracheliotus) kendes på sit delvist nøgne røde hoved med foldet hud. Den er som de fleste gribbe en ådselsæder.
Gammel hanløve der muligvis er udstødt af familieflokken. Løver kan i fangenskab blive 20 år, men væsentligt mindre i naturen. En regerende han beholder sjældent magten i mere end 3-4 år.
En gnus horn vokser sig først krumme, når den er tre år. Ældre hanner kan færdes alene, men ellers er gnuen et flokdyr.
Hos den afrikanske elefant har begge køn stødtænder, men hos hannen bliver de længst, og den største kendte vejede 117 kg. Stødtænder vokser gennem hele livet. Krybskytteri har medført en genetisk udvælgelse, så nulevende elefanters stødtænder er væsentligt kortere end hos elefanter for 50 år siden. Se artiklen om Kruger Nationalpark.
Hjelm-Perlehøns (Numida meleagris) optræder i flokke og søger føde på jorden, men sover i træer om natten.
Både den rødnæbbede og gulnæbbede toko optræder flittigt ved frokostbordet.
Et næsten usandsynligt held at se to flokke af afrikanske vildhunde på samme dag. To grunde til vildhundens jagt succes er flokkens strategiske samarbejde og den enkelte hunds udholdenhed, når byttet skal indhentes.
På en bro over Oliphant River blev det tilladt at stå ud af bilerne for at se på flere flokke af hvilende flodheste på lang afstand. Der var også krokodiller.
Det blev solnedgang fanget i farten inden, vi forlod Kruger Nationalpark via Phalaborwa Gate efter en vellykket dag, men én dag i parken er bare for lidt.
Afrejsedagen den 30/9
Der var et par timer om formiddagen til at nyde udsigten over Oliphant River og få øje på en flok bavianer på den modsatte flodbred.
Et par nilgæs havde travlt med at pudse fjerene efter et slagsmål med et andet par.
En Hvidhovedet grib (Trigonoceps occipitalis) kom for at drikke.
En Purpurskovhærfugl (Phoeniculus purpureus) hopper rundt på hustaget. Arten optræder ofte i små flokke, og ungfugle hjælper med at fodre næste kuld med insekter.
Så er der farvel-parade med håndtryk til det flinke hjælpsomme personale og til de kompetente rangers.
Fly fra Hoedspruit til Johannesburg og det ses, at Sydafrika er andet end bushland og savanne.