ISLAND – 2021
Her følger en beskrivelse af en 2.345 km lang rundtur i bus på Island med udgangspunkt i Keflavik og i urets retning arrangeret af Albatros med en fremragende guide med rødder i Uruguay.
Gletsjere løber ned fra den overskyede Vatnajökull, Islands største iskappe på ca. 7900 km2. T.h. indflyvning til Keflavik over det lille samfund Gardar nord for Reykjavik. Nord er t.h.
I udkanten af Keflavik ligger der et museum med en kopi af et norsk vikingeskib, der har krydset Atlanten. Museet var dog ikke åbent, så det slørede foto er taget gennem et vindue. Uden for ligger der huse med tag af birkebark og græstørv som på Færøerne.
Museet ligger ud til kysten, så der var karakteristiske strandplanter som Strandarve (Honkenya peploides) og Hestetunge (Mertensia maritima).
Næste mål var Geopark Reykjanes med geologiske seværdigheder som sprækkedalen mellem den Nordamerikanske og Eurasiske kontinentalplade, der driver fra hinanden med ca. 2 cm om året. Der er bygget en bro over kløften som symbol på forbindelsen mellem de to kontinenter.
Strand-vejbred (Plantage maritima, t.v.) og Enblomstret limurt (Silene uniflora) trives fint i gruset mellem lavablokkene. De er begge udbredt over det meste af øen, dog foretrækker P. maritima kystområder.
Geotermisk område, hvor kogende vand og svovldampe springer op fra undergrunden. De gule og røde farver på jorden skyldes forskellige bakterier.
I baggrunden Reykjanesviti fyrtårn der er Islands ældste og oprindeligt opført i 1878, men det blev senere ødelagt af et jordskælv. Genåbnede i 1929. Det er 31 m højt. I forgrunden og t.h. Rundbælg (Anthyllis vulneraria), der findes enkelte steder på øens østside, men ellers kun på Reykjanes halvøen, hvor den visse steder er tæppedannende.
Klipperne langs Reykjanes kysten fungerer som fuglefjelde
Tre ungfugle og en voksen ride skutter sig i stormen
Læge-cochleare (Cochlearia officinalis) vokser kystnært. Bladene er rige på C-vitamin.
Kysten ved Brimketill, Reykjanes
Havterne, Reykjanes
Disse mennesker er på 1½ times vandring for at se den senest aktive vulkan, der gik i udbrud 19/3-21 og har fået navnet Geldingadalagos, men vores guide sagde, at det ikke var umagen værd, da der p.t. ikke flyder lava ud.
Dag 2: Gårsdagen sluttede med proviantering i Grindavik og indkvartering i Reykjavik.
Formiddagen gik med en kombineret gå- og bustur rundt til seværdigheder i hovedstaden Reykjavik, hvor der bor ca. 125.000 af øens 360.000 indbyggere. Statuen t.v. viser Ingólfur Arnarson, den første nordmand der bosatte sig fast på Island i 874. Sidan da har landet haft et par kriser som torskekrig med England, ødelæggende vulkanudbrud og bankernes sammenbrud i 2008, så det kan være forklaringen på, at manden t.h. er blevet lidt tung i hovedet.
Domkirken (t.v.) har en relativt beskeden størrelse. Parlamentet ligger ved siden af kirken.
Halgrimskirken er et monumentalt bygningsværk, hvor arkitekturen er inspireret af de vulkanske basaltsøjler. Tårnet er 75 m højt, og der er en storslået udsigt fra toppen. Foran kirken står en statue af Leif den lykkelige, en gave fra USA i anledning af Altingets 1000 års jubilæum i 1930.
Fra kirketårnet kan man se koncert- og konferencecentret Harpa (t.v.) ved havnen og de 5 gamle vandtårne, der er ombygget til et center ’Perlan’ med butikker og spisesteder.
Uden for Perlan står en livagtig musiker gruppe samt Alaska lupinen (også kaldet Nootka lupin, Lupinus nootkatensis). Den er hjemmehørende i Alaska og det nordlige Canada, men indslæbt til både Island og Grønland af amerikanske soldater i 1945. Derefter blev den i Island udplantet for at dæmpe sand- og askeflugt, men med katastrofale følger, da den nu har spredt sig til hele Island bortset fra den mest centrale del. Da den har symbiose med kvælstoffixerende bakterier, gøder den jorden, men samtidig skygger den al anden naturlig vegetation ihjel.
Der er et museum for Reykjaviks bosættelseshistorie. Herover ses indganspartiet til et høvdingehus på 20 x 8 m brugt i perioden 930-1000. Det ligger på findestedet.
På Rådhuset kan man se en stor tredimensional model af Island. På billedet herover ses alle fire iskapper.
Kultur- og konferencecentret Harpa åbnede i 2011. Det er tegnet af Henning Larsen og den påhæftede glasfacade er af Olufur Eliasson. Billederne er fra 2019 på en solskinsdag.
Höfdi-huset er endnu en seværdighed i Reykjavik. Det var her Reagan og Gorbatjov i 1986 nåede frem til en aftale om begrænsning af visse atomraketter.
Først på eftermiddagen gik turen mod Thingvellir sletten med et provianterings stop, hvor vi så, hvor dominerende Alaska lupinen er mange steder i landskabet.
Thingvellir sletten hvor det første islandske Alting blev afholdt i 930. Området er nu nationalpark og Unesco verdensarv. Altinget fungerede frem til 1798. På fotoet t.h. ses præsidentens sommerhus og en lille kirke. – Klik venstre foto for kort.
Kirken, Thingvellir
Naturens eget bygningsværk, Thingvellir
Nationalparken rummer også en dyb sprækkedal, hvor kontinentalpladerne viger fra hinanden som beskrevet for Geopark Reykjanes.
Der er en frodig vegetation og et stort stisystem langs slettens vandløb, hvor man kan nyde planter og fugleliv. Herover er det Skotsk timian (Thymus praecox), der kan ses overalt på øen og halvsnylteren Sorttop (Bartsia alpina), der også forekommer på hele øen.
Grågæs, Thingvellir
Hættemåge, Thingvellir
Efter Thingvellir gik turen mod Borgarnes gennem en knap 6 km lang tunnel under Hvalfjördur, hvor tunnelen ligger 165 m under havniveau. Dagen sluttede med en gåtur ned til Borgarfjördur, hvor der var lavvande og vadefugle, bl. a. rødben (t.v.) og strandskade (t.h.).
Dagens første stop var ved Hraunfossar, der betyder lava-vandfaldet. Lavaen og vandet kommer fra vulkanudbrud under Longjökull. Vandet løber gennem porøs lave, og lige før det når Hvítåen bryder det frem som en række små max. 12 m høje vandfald over en strækning på godt og vel 900 m.
Lidt højere oppe ad Hvítåen kommer man til Barnafoss, der har fået navn efter en tragisk ulykke, hvor to små børn druknede, da de faldt ned fra en naturlig bro over åen, mens forældrene var til julemesse.
Blandt planterne på stedet var Topspirende pileurt (Bistorta vivipara = Polygonum viviparum t.v.) med yngleknopper på den nederste del af blomsterstanden og orkidéen Grønlandsk gøgelilje (Platanthera hyperborea). Begge arter er vidt udbredt på øen.
Ca. 15 km vest for Rhaunfossar ligger Reykholt, hvor der står en statue af Snorri Sturlason, en betydelig historiker og politiker i 1200 tallet, men hans gravsted ved den lille kirke er yderst beskedent.
Små 6 km vest for Reykholt ligger den varme kilde Deildartunguhver, der er Europas mest produktive. Den leverer 180 liter 97 ℃ varmt vand i sekundet og opvarmer bl.a. byerne Borgarnes 34 km væk og Akranes 64 km væk. Der er også bademulighed på stedet.
Muse-vikke (Vicia cracca)
Liden skjaller (Rhinanthus minor), en halvsnylter på især græsrødder
Turen fortsatte gennem Nordlandet og Eyjafjördur mod Akureyri. Eyjafjörður kaldes Hestedalen der hentyder til, at her foregår avlsarbejdet med at bevare den islandske hesterace.
Stop i Öxnadalur for fotografering
Sort bakkestjerne (Erigeron humilis)
Hvid-kløver (Trifolium repens)
Snerre art (Galium normanii)
Gul snerre (Galium verum)
Skud fra bussen før Akureyri
Udsigt fra hotel, Akureyri
Aftenen blev brugt til et besøg i den botaniske have, der viste sig at være både velholdt og velassorteret med bl.a. et alpint afsnit (t.v.) med arter fra hele verden. T.h. ses Limurten Silene samojedorum fra Mongoliet.
Mest imponerende var flere flotte arrangementer med Valmuesøster også kaldet Tibets blå valmue (Meconopsis betonicifolia), den kan ellers være svær at dyrke.
Dag 4: Hvalsafari om formiddagen på Eyjafjördur
Det blev til flere småbyger, selv om vejret så fint ud i horizonten. T.h. ses en vågehval.
En familiegruppe på 14 grindehvaler var på fisketur
Der var også aktivitet i havnen i Akureyri
Efter frokost blev Godafoss besøgt, hvor vandet falder 12 m. Det spillede en rolle under kristendommens indførelse omkring år 1000, idet de gamle gudebilleder blev smidt i vandet her. – Klik store foto for kort.
Leverurt (Parnassia palustris)
Sne-ensian (Gentiana nivalis)
I Myvátn reservatet kan man se falske vulkankratere opstået når vand under lavaen er kommet under så stort tryk, at det ’eksploderer’, og der er også et betydeligt fugleliv.
Knarand med ællinger
Sangsvaner på et ben
Spidsand, hunner
Nordisk lappedykker
Rødben
En km øst for Myvátn søen ligger Dimmuborgir lava mark domineret af stærkt forrevne lavaklipper
Her forsøger man at holde sig lidt længere!
Fjeld hønsetarm (Cerastium alpinum) er udbredt over hele øen
Fjeld-bjørnebrod (Tofieldia pusilla) omgivet af afblomstret Vibefedt (Pinguicula vulgaris)
Længere øst for Myvátn ligger Námaskard, et stort geotermisk område, hvor det ryger, syder, bobler og lugter af svovl.
Námaskard geotermiske område
Dagens sidste stop var ved Jardbödin, Nordislands blå lagune, hvor man bader i silkeblødt kropsvarmt vand, men det er ikke billigt.
Mens nogle badede besteg andre det vulkanske slaggebjerg, hvor pionervegetationen primært består af enebær (Juniperus communis) og Mosebølle (Vaccinium uliginosum)
Husavik kirke og havn
Nordkysten af halvøen Tjörnes med mallemuk og halvsnylteren Liden skjaller (Rhinanthus minor)
Næste mål var Ásbyrgi kløften i nationalparken Jökullsárgljúfur. Den hesteskoformede 3,5 km lange kløft med 100 m høje vægge menes enten opstået af tidligere tiders kraftige vandstrømme, eller fordi Odins ottebenede hest Sleipner har sat sit fodaftryk.
I bunden af Ásbyrgi kløften ligger der en smuk lavvandet sø
Hvinand med ællinger i Ásbyrgi søen
Vandring gennem lavamark på vej til vandfaldet Dettifoss
Dettifoss menes at være det mest kraftfulde vandfald i Europa. Det 100 m brede vandfald har en højde på 44 m. Vandet kommer fra floden Jökulsá á Fjöllum, der udspringer på Vatnajökul.
En km højere oppe ad floden ligger det langstrakte, men kun 10 m høje vandfald Selfoss
Turen gik så mod SØ og gennem store ørkenagtige områder oven på aske- og lava aflejringer.
Fjeld-kalkkarse (Arabis alpina)
Formentlig en Rørhvene (Calamagrostis sp.)
Rjúkanda (Rjúkandi) vandfaldet ved hovvedvej 1, Øst-Island
Rjúkanda (Rjúkandi) vandfaldet
Sne-ensian (Gentiana nivalis)
Ved nogle elve og vandfald er urskråningen så porøs, at vandet opsuges.
Der var overnatning i den lille by Egilsstadír nær østkysten, og på en aftentur i området omkring hotellet kunne man se Plettet gøgeurt (Dactylorhiza maculata).
Desuden var der Hvid vipstjert (t.v.) og en ubestemt and i aftensolen.
Dag 6: Turen fortsætter langs SØ-kysten ind og ud langs flere fjorde
Reyðarfjörður og bjergtoppene på fjordens sydside
Angelik (Angelica sylvestris), Fjarðabyggð
Fluebestøvning af Kvan (Angelica archangelica), Fjarðabyggð
Almindelig stedmoderblomst (Viola tricolor), Fjarðabyggð
Pomerans høgeurt (Pilosella aurantiaca = Hieracium aurantiacum), Fjarðabyggð
På vej mod Djúpivagur langs fjorden Berufjörður, hvor der som i flere andre fjorde findes laksefarme. Ynglen leveres især fra Færøerne.
Ægsamling af islandske fugle er et kunstværk af Sigurdur Guðmundsson i Djúpivagurs yderhavn
Pibeand
Rosenrod (Sedum rosea)
Dværgfalk
Et stop ved Dalkur for at se kysten
Efter frokost i en lille havneby nåede vi Jökulsárlón, en issø dannet primært ved afsmeltning af gletcheren Hoffellsjökull, der er en del af Vatnajökul. Gletsjeren har siden 1890 trukket sig mere end 10 km tilbage og søen er vokset tilsvarende. T.h. ses hoved vej 1-broen over issøens udløb til Norskehavet.
Isbjerge på Jökulsárlón issø
Et par snespurve i somerdragt lå og trykkede sig i den kraftige blæst. Desuden sås havterner og edderfugle.
Vatnajökulls isdækkede vulkan Hvannadalshnúkur er Islands højeste punkt med 2109 m
Gletsjeren Skaftafellsjökull er en del af Vatnajökull
Skaftafellsjökulls gletsjerport anes midt i billedet. Den sorte is skyldes primært askeaflejringer.
Ved Skaftafellsjökull er der også en issø. Havgusen driver ind foran bjerget i baggrunden.
Skaftafells Nationalpark
Strandært (Lathyrus maritimus), Skaftafells Nationalpark
Vandfald øst for Kirkjubæjarklaustur
Landskab ved Kirkjubæjarklaustur
Strandskade, Kirkjubæjarklaustur
Søjlebasalt set i tværsnit ved Kirkjubæjarklaustur. Søjlebasalt dannes når lavaen afkøles og størkner langsomt, hvorved den oftest skrumper i hexagonale blokke. På dette sted tales om et fortids kirkegulv.
Dag 7 bød på seværdigheder på Syd-Island med afslutning i Reykjavik.
Eldhraun lavamark på 565 km2 opstod efter et af historiens største vulkanudbrud, der fandt sted i 1783-1784. Asken begravede 22 gårde og meget dyre- og planteliv gik tabt. I dag er lavamarken ved Skaftáreldahraun dækket af det grå mos Rhacomitrium lanuginosum. Desuden findes flere laver (lichener), men kun ganske få blomsterplanter som f.eks. Dueurten Epilobium collinum (t.h.). – Klik venstre foto for kort.
Et stop mere i området viste større indvandring af blomsterplanter som pil, lyng, enblomstret limurt samt Engelskgræs (Armeria maritima, t.h.) samt lidt overraskende den kødædende plante Vibefedt.
Kirken i Vik í Mýrdal og udsigt derfra til kystklipper ved Dyrhólaey indhyllet i havgus
Sort sand på stranden Reynisfjara på Dyrhólaey halvøen ved Vik
Grotte bygget af søjlebasalt, Reynisfjara strand
Grotte bygget af søjlebasalt, Reynisfjara strand
Basaltsøjler poleret af bølgeslag, Reynisfjara strand
Fuglefjeld over bassaltgrotten med lunder, Reynisfjara strand. (Vil du se bedre fotos af lunder, så gå til siden om Færøerne).
Måger har fundet noget spiseligt i Atlanterhavets brænding, Reynisfjara strand
Landskab ved Skógafoss og ryttere på vej til vandfaldet. Den islandske hest må kun bruges som ridehest og ikke som arbejdshest.
Skógafoss er 25 m bred og 60 m høj
Gåse-potentil (Potentilla anserina = Argentina anserina) set ved vandfaldet vokser primært kystnært.
Der var endnu et vandfald på programmet, det 60 m høje Seljalandsfoss, hvor vandet kommer fra vulkangletsjeren Eyjafjallajökull. Man kan gå hele vejen rundt om vandfaldet, men ikke uden at blive våd. Langs åen og på skrænterne vokser Skov-storkenæb (Geranium sylvaticum), Bidende ranunkel (Ranunculus acris) og Kvan (Angelica archangelica).
Det syder, bobler, damper og koger i det geotermiske område hvor gejserne Geysir og Stokkur (t.h.) ligger. Geysir sprang i perioder med en 60 m høj søjle, men har siden et jordskælv år 2000 været næsten inaktiv. Til gengæld er Stokkur aktiv hver 5-8 minut.
Under pauserne damper det lifligt fra Stokkurs varme vand, men siden 2017 har forløbet ændret sig. Den gang startede udbruddet med en stor rund vandboble (t.h.) svarende til hullets diameter. På få sekunder bristede boblen og vandsøjlen stod 20 m op i luften. En del af vandet gik til afløbene, mens resten blev suget tilbage i hullet.
I dag (2021) skydes vandsøjlen spontant i vejret uden boble forstadie
Stokkurs udbrud varierer både i tidsinterval og højde, og det sker også, at der kommer 2-3 mindre udbrud hurtigt efter hinanden.
Stokkurs varme svovlholdige afløbs-vand er et eldorado for gule og røde svovlbakterier
Lille kogende gryde i gejserfeltet
Almindelig brunelle (Prunella vulgaris)
Dagens sidste mål var det smukke vandfald Gullfoss, hvor det øvre fald er på 10 m og det nedre fald på 21 m. Vandfaldet er nu fredet, så det vil ikke blive udnyttet til et kraftværk.
Vandet fortsætter i en dyb kløft
Dag 8: Efter en fri formiddag i Reykjavik gik turen hjem via Keflavik.
Håber det gav udbytte at se dette indlæg.
H. S. Heide-Jørgensen, august 2021