Rundbladet soldug er den mest udbredte soldug art i Danmark. Den er cirkumpolar inklusive det sydlige Grønland. Den trives fint med konkurrence fra tørvemos (Sphagnum). På billedet th. vokser soldug tæt rundt om en grundvands regulere klitlavning i den rødbrune bræmme, hvor der hverken er for vådt eller tørt.
Drosera rotundifolia blomstrer i august. De 5-tallige blomster er kun åbne midt på dagen, og de sidder højt hævet over fælderne. I tørt og solrigt vejr kan slimen på tentaklerne tørre ud. På billedet herunder ses i midten et blad foldet sammen om et bytte som resultat af den på hovedsiden omtalte auxin regulerede vækstbevægelse.
Langbladet soldug - Drosera anglica
Langbladet soldug har i Danmark kun få voksesteder på højmoser og i fugtige klitheder i Jylland. Dens totale udbredelse er næsten cirkumpolar. Den findes dog ikke i Island og Grønland, men i Nordamerika når den op i Alaska. Der findes også nogle subtropiske forekomster på Hawaii og i det sydlige Europa og sydlige Japan. Den trives fint i sure omgivelser mellem Sphagnum. Den overvintrer ved vinterknopper kaldet hibernakler. Arten er selvbestøende og menes opstået som en diploid hybrid mellem den nordamerikanske D. linearis og D. rotundifolia. Drosera anglica x obovata er en steril hybrid med D. rotundifolia. Hybriden forveksles undertiden med Drosera intermedia.
Liden soldug - Drosera intermedia
Liden soldug findes især i moser, hvor den står under vådere forhold end de to øvrige danske arter, rundbladet og langbladet soldug. Den har hovedudbredelse i det vestlige Europa og østlige Nordamerika, men når ned i det nordlige Sydamerika. I tempereret klima overvintrer den ved hibernakler. Bladene er oprette, og formen er intermediær mellem de to førnævnte arter. Blomsterstanden virker sidestillet, idet den er bøjet til siden, mens den står opret centralt i rosetten hos de to andre danske arter. Bomstrer fra juni til august. På billedet t.h. vokser den sammen med blærerod Utricularia australis. – Drosera anglica x obovata er en steril hybrid med D. rotundifolia. Hybriden forveksles undertiden med Drosera intermedia.
single stranded xylem bridge (arrow) SEN in the fluorescent microscope. Bright shining parts are lignified.
Heide-Jørgensen H S, Kuijt J. 1995. The haustorium of the root parasite Triphysaria (Scrophulariaceae), with special reference to xylem bridge ultrastructure. Amer. J. Bot. 82: 782-797.
Abstract/Summary: Haustoria of Triphysaria pusilla and T. versicolor subsp. faucibarbata from a natural habitat were analyzed by light and electron microscopy. Secretory trichomes (root hairs) participate in securing the haustorium to the surface of the host root. The keel-shaped intrusive part of the secondary haustorium penetrates to the depth of the vascular tissue of the host. Some of the epidermal interface cells differentiate into xylem elements. A significant number of haustoria do not differentiate further, but in most haustoria one to five of the epidermal xylem elements terminate a similar number of xylem strands. The strands mostly consist of vessel members and they connect host xylem or occasionally host parenchyma to the plate xylem adjacent to the stele of the parasite root. Each strand of this xylem bridge is accompanied by highly protoplasmic parenchyma cells with supposed transfer cell function. Increased surface area of the plasmalemma occurs in these cells as it does in interface parenchyma cells. Graniferous tracheary elements are restricted to the haustorium and occur most frequently in the plate xylem. The plate xylem is also accompanied by highly protoplasmic parenchyma cells. Hyphae of mycorrhizal fungi of the host root occasionally penetrate into the distal part of the xylem bridge. We combine structural observations and physiological facts into a hypothesis for translocation of water and nutrients between host and parasite. Some evolutionary aspects related to endogeny/exogeny of haustoria are discussed, and it is argued that the Triphysaria haustorium represents a greatly advanced and/or reduced condition within Scrophulariaceae.
Figure legend for the diagram:
Semidiagrammatic sketch of mature haustorium of Triphysaria having a xylem bridge with a single xylem strand. Upper Fig. Three-dimensional diagram of diarch parasite root having only primary structures and pentarch host root. The plate xylem (G) includes parenchyma cells (no internal structures shown) and tracheary elements.
Lower Fig. Transverse section of parasite and host root. The primary xylem is diarch. Opposite the haustorium the cortex consists of three cell layers including exodermis. G is part of the plate xylem.
Abbreviations: E, epidermis. EN, endodermis. G, graniferous tracheary element of plate xylem. X, host xylem element. IW, lignified interface cell wall. R, trichome. ST, interface xylem element. XB, Vessel member of single-stranded xylem bridge.