Rundbladet soldug er den mest udbredte soldug art i Danmark. Den er cirkumpolar inklusive det sydlige Grønland. Den trives fint med konkurrence fra tørvemos (Sphagnum). På billedet th. vokser soldug tæt rundt om en grundvands regulere klitlavning i den rødbrune bræmme, hvor der hverken er for vådt eller tørt.
Drosera rotundifolia blomstrer i august. De 5-tallige blomster er kun åbne midt på dagen, og de sidder højt hævet over fælderne. I tørt og solrigt vejr kan slimen på tentaklerne tørre ud. På billedet herunder ses i midten et blad foldet sammen om et bytte som resultat af den på hovedsiden omtalte auxin regulerede vækstbevægelse.
Langbladet soldug - Drosera anglica
Langbladet soldug har i Danmark kun få voksesteder på højmoser og i fugtige klitheder i Jylland. Dens totale udbredelse er næsten cirkumpolar. Den findes dog ikke i Island og Grønland, men i Nordamerika når den op i Alaska. Der findes også nogle subtropiske forekomster på Hawaii og i det sydlige Europa og sydlige Japan. Den trives fint i sure omgivelser mellem Sphagnum. Den overvintrer ved vinterknopper kaldet hibernakler. Arten er selvbestøende og menes opstået som en diploid hybrid mellem den nordamerikanske D. linearis og D. rotundifolia. Drosera anglica x obovata er en steril hybrid med D. rotundifolia. Hybriden forveksles undertiden med Drosera intermedia.
Liden soldug - Drosera intermedia
Liden soldug findes især i moser, hvor den står under vådere forhold end de to øvrige danske arter, rundbladet og langbladet soldug. Den har hovedudbredelse i det vestlige Europa og østlige Nordamerika, men når ned i det nordlige Sydamerika. I tempereret klima overvintrer den ved hibernakler. Bladene er oprette, og formen er intermediær mellem de to førnævnte arter. Blomsterstanden virker sidestillet, idet den er bøjet til siden, mens den står opret centralt i rosetten hos de to andre danske arter. Bomstrer fra juni til august. På billedet t.h. vokser den sammen med blærerod Utricularia australis. – Drosera anglica x obovata er en steril hybrid med D. rotundifolia. Hybriden forveksles undertiden med Drosera intermedia.
Heide-Jørgensen H S, 2004. Værtsvalg, økonomiske betydning og evolution - (Snylteplanter IV). Naturens Verden 87 p 42-61.
Abstract/Summary: Denne sidste artikel i serien om snylteplanter handler om deres værtsvalg, om hvordan de kan bekæmpes når de gør skade i skov- og landbrug samt om deres evolution. Hvis en plante kan få stillet en anden plantes rodsystem og fotosynteseapparat til rådighed, åbner der sig pludselig muligheder for at indtage ny pladser i naturen. Det er netop hvad evolutionen har tilladt parasitiske blomsterplanter at gøre.
Rettelser/Corrigenda: Pag. 44 spalte 1 linie 3: ret seks til fem, idet Plumeria (Tabel 1) hører til Apocynaceae.
Pag. 56 spalte 1 linie 7: Cynomorium spises ikke af indianere, men af folk i Middelhavslandene, hvor parasitten har sin udbredelse jvf. artiklen i Snylteplanter III.
Pag. 56 spalte 3 lin.10 fra neden: Ret Opiliaceae til Olacaceae (Heisteria hører til Olacaceae).