Rundbladet soldug er den mest udbredte soldug art i Danmark. Den er cirkumpolar inklusive det sydlige Grønland. Den trives fint med konkurrence fra tørvemos (Sphagnum). På billedet th. vokser soldug tæt rundt om en grundvands regulere klitlavning i den rødbrune bræmme, hvor der hverken er for vådt eller tørt.
Drosera rotundifolia blomstrer i august. De 5-tallige blomster er kun åbne midt på dagen, og de sidder højt hævet over fælderne. I tørt og solrigt vejr kan slimen på tentaklerne tørre ud. På billedet herunder ses i midten et blad foldet sammen om et bytte som resultat af den på hovedsiden omtalte auxin regulerede vækstbevægelse.
Langbladet soldug - Drosera anglica
Langbladet soldug har i Danmark kun få voksesteder på højmoser og i fugtige klitheder i Jylland. Dens totale udbredelse er næsten cirkumpolar. Den findes dog ikke i Island og Grønland, men i Nordamerika når den op i Alaska. Der findes også nogle subtropiske forekomster på Hawaii og i det sydlige Europa og sydlige Japan. Den trives fint i sure omgivelser mellem Sphagnum. Den overvintrer ved vinterknopper kaldet hibernakler. Arten er selvbestøende og menes opstået som en diploid hybrid mellem den nordamerikanske D. linearis og D. rotundifolia. Drosera anglica x obovata er en steril hybrid med D. rotundifolia. Hybriden forveksles undertiden med Drosera intermedia.
Liden soldug - Drosera intermedia
Liden soldug findes især i moser, hvor den står under vådere forhold end de to øvrige danske arter, rundbladet og langbladet soldug. Den har hovedudbredelse i det vestlige Europa og østlige Nordamerika, men når ned i det nordlige Sydamerika. I tempereret klima overvintrer den ved hibernakler. Bladene er oprette, og formen er intermediær mellem de to førnævnte arter. Blomsterstanden virker sidestillet, idet den er bøjet til siden, mens den står opret centralt i rosetten hos de to andre danske arter. Bomstrer fra juni til august. På billedet t.h. vokser den sammen med blærerod Utricularia australis. – Drosera anglica x obovata er en steril hybrid med D. rotundifolia. Hybriden forveksles undertiden med Drosera intermedia.
Heide-Jørgensen H S. 2003. Helsnyltere (Holoparasitter) - (Snylteplanter III). Naturens Verden 86 p 46-64.
Abstract/Summary: Knap en tiendedel (ca. 375) af alle parasitiske blomsterplanter er helsnyltere, der mangler klorofyl og dermed evnen til fotosyntese. De skal derfor både have deres behov for vand og alle næringsbehov dækket via værten. Uafhængigheden af eget fotosynteseapparat har hos disse planter medført en række dramatiske reduktioner i både de vegetative dele af planten og i de dele, der tjener til den kønnede formering. Der er samtidig åbnet mulighed for at klare sig i ekstremt lysfattige miljøer, og den totale afhængighed af værten betyder også, at der blandt helsnylterne er arter, der påfører landbruget store tab især i de varmere lande.
Rettelser/Corrigenda: Side 54, Fig. 8 og 2. spalte: Ret Mitrastema til Mitrastemon (Mitrastemma yamamotoi er synonym for Mitrastemon yamamotoi).
Side 57, Fig. 11: Ret R. zippelii til R. infanticida.