Rundbladet soldug er den mest udbredte soldug art i Danmark. Den er cirkumpolar inklusive det sydlige Grønland. Den trives fint med konkurrence fra tørvemos (Sphagnum). På billedet th. vokser soldug tæt rundt om en grundvands regulere klitlavning i den rødbrune bræmme, hvor der hverken er for vådt eller tørt.
Drosera rotundifolia blomstrer i august. De 5-tallige blomster er kun åbne midt på dagen, og de sidder højt hævet over fælderne. I tørt og solrigt vejr kan slimen på tentaklerne tørre ud. På billedet herunder ses i midten et blad foldet sammen om et bytte som resultat af den på hovedsiden omtalte auxin regulerede vækstbevægelse.
Langbladet soldug - Drosera anglica
Langbladet soldug har i Danmark kun få voksesteder på højmoser og i fugtige klitheder i Jylland. Dens totale udbredelse er næsten cirkumpolar. Den findes dog ikke i Island og Grønland, men i Nordamerika når den op i Alaska. Der findes også nogle subtropiske forekomster på Hawaii og i det sydlige Europa og sydlige Japan. Den trives fint i sure omgivelser mellem Sphagnum. Den overvintrer ved vinterknopper kaldet hibernakler. Arten er selvbestøende og menes opstået som en diploid hybrid mellem den nordamerikanske D. linearis og D. rotundifolia. Drosera anglica x obovata er en steril hybrid med D. rotundifolia. Hybriden forveksles undertiden med Drosera intermedia.
Liden soldug - Drosera intermedia
Liden soldug findes især i moser, hvor den står under vådere forhold end de to øvrige danske arter, rundbladet og langbladet soldug. Den har hovedudbredelse i det vestlige Europa og østlige Nordamerika, men når ned i det nordlige Sydamerika. I tempereret klima overvintrer den ved hibernakler. Bladene er oprette, og formen er intermediær mellem de to førnævnte arter. Blomsterstanden virker sidestillet, idet den er bøjet til siden, mens den står opret centralt i rosetten hos de to andre danske arter. Bomstrer fra juni til august. På billedet t.h. vokser den sammen med blærerod Utricularia australis. – Drosera anglica x obovata er en steril hybrid med D. rotundifolia. Hybriden forveksles undertiden med Drosera intermedia.
Heide-Jørgensen H S. 1986. Kødædende planter 1. Indledning, faldgrube-fælder. - Naturens Verden 1986(3): 81-102.
Abstract/Summary: Carnivore (kødædende) planter indfanger mindre dyr - overvejende insekter - og nedbryder dem på overfladen af fangstbladene v.h.a. enzymer, som planterne ofte selv udskiller. Blandt nedbrydningsprodukterne optages især nitrat- og fosfatforbindelser gennem bladoverfladen, og planten får derved et supplement til den næring, der optages gennem rodsystemet. Dette er som regel svagt udviklet og kan helt mangle hos flere kødædende vandplanter.
Artiklen fortæller generelt om de kødædende planters udbredelse og fordeling på familier og fældetyper. Derefter følger en mere indgående gennemgang af familier med faldgrubefælder.
Rettelser/Corrigenda: Side 85, Tabel 1: Den vandrette skillelinie under Utricularia skal stå over Utricularia og dermed under Aldrovanda.
Bemærk, at oversigten i Tabel 1 ikke længere er fyldelstgørende. En revideret oversigt findes under hjemmesidens 'Botaniske emner'.