Grønland – Baffin Island retur

 Denne side beskriver en tur med Albatros Expeditions til Grønland og den canadiske Baffin Island fra den 23. august til den 5. september 2024, hvor Davis Strædet således blev krydset to gange. Kortet viser de besøgte lokaliteter. Klik på det, så ses et udsnit med stednavne. Der blev sejlet med det komfortable nybyggede skib Ocean Albatros med plads til ca. 180 passagerer samt med zodiac både, der blev brugt til landgang og mindre udflugter på havet. Det skal bemærkes, at de grønlandske lokaliteter Kangerlussuaq, Nuuk, Evighedsfjorden, Sisimiut, Qeqertarsuaq, Ilulissat og Itilleq er besøgt på andre ture og beskrevet og rigt illustreret på følgende links https://viscum.dk/groenland-1967-2019-del-1/ og del-2 (Se menuen Rejseindtryk).

Ruten København – Kangerlussuaq gik via mellemlanding på Keflavik i Island. Undervejs kunne man se en paddehat sky og et gammelt udslukt vulkankrater nær Grindavik, der blev ramt af flere udbrud i 2024.

Gletsjere på Grønlands forrevne østkyst nord for Tasiilaq

Ved lavvande i Sdr. Strømfjord ses et delta med sand- og mudderbanker samt grumset vand

Lufthavnen i Kangerlussuaq bliver næsten overflødig efter den udvidede lufthavn i Nuuk tages i brug i november 2024

Efter ankomsten til Kangerlussuaq blev vi kørt i terrængående turistbusser til frokost i et telt ved Roklubben ved Lake Ferguson og derfra til Rensdyrgletsjeren ved Indlandsisen. På vejen passerede vi vragene af 3 amerikanske Lockheed T-33 træningsfly, der styrtede ned i december 1968. De kom ud for en snestorm og havde ikke benzin nok til at flyve videre. Katapulten reddede piloterne.

Sølandskab nær Rensdyrgletsjeren

Campanula rotundifolia

Rensdyrgletsjeren. Vi så et rensdyr, men ikke det der har sneget sig ind på billedet t.v. – Desværre betød flyforsinkelser og busforsinkelser, at besøget ved gletsjeren blev noget forjaget, og dertil kom så, at det småregnede.

Det blev tørvejr og klarede noget op, da skibet sidst på dagen og hele natten sejlede ud af den ca. 165 km lange Sdr. Strømfjord. Den første del af turen var i dagslys og geologisk spændende med mange basaltgange.

De vulkanske basaltgange lå flere steder på kryds og tværs i gneis/granit grundfjeldet

     Kl. 12 den 24/8 ankom skibet til hovedstaden Nuuk med lavt hængende skyer og 6°C. Efter frokost blev man kørt til Nuuk Centret i bus, og så kunne man vælge at følge guiden eller gå rundt på egen hånd. Billedet viser Nationalmuseet ved Kolonihavnen, og nederst t.h. ses skulpturen ‘havets moder’. Da det var 6. gang min kone og jeg besøgte byen, valgte vi at tage rundt på egen hånd.

Herover anes den forlængede landingsbane bygget op af sprængte klippestykker. Da byen er i vejen, har man opstillet et stillads til installation af landingslys. Lufthavnen forventes taget i brug i november 2024.

     Her ses bydelen Suloraq med højhuse t.v. og bydelen Pinguaraq med blå huse t.h. Denne bydel er bygget efter 2019. Desuden ses skyer vælte ned fra bjerget Store Malene, og samtidig stiger skyer til vejrs få hundrede meter derfra over Cirkussøen. Det fænomen stoppede fuldstændig kl. 18, formentlig fordi temperaturen var steget så meget, at fordampningen fra søen ikke længere fortættedes til skyer.

Bydelen Pinguaraq bygget efter 2019. Klik på foto og se trappen, der i 2019 førte op til ingenting.

Dette område ved Suloraq var kun en materialeplads i 2019

Bidende ranunkel (Ranunculus acris) er en af de få planter, der blomstrer længe og dermed sent på året

     Solskin fra morgenstunden og 8°C den 25/8, men varmere senere på dagen. Op kl. 6 og efter morgenmaden sejlede vi med zodiacs i bølger ind til Kangaamiut ved indgangen til Evighedsfjorden. Byen med knap 300 indbyggere er det oprindelige Sukkertoppen opkaldt efter bjerget t.v. Senere blev der 50 km nordligere oprettet et nyt Sukkertoppen, der nu hedder Maniitsoq.

Indsejling til Kangaamiut

I Kangaamiut var der først underholdning med korsang i kirken og derefter fremvisnig af nationaldragt og trommedans

En maskedans vakte også begejstring

Dagens næste mål var Evighedsfjorden, som her ses nær mundingen

Sejlads i Evighedsfjorden

Evighedsfjorden – den grå vegetationsløse nedre del af bjergskråningen vidner om, at gletsjeren har trukket sig betydeligt tilbage som følge af det varmere klima

Basaltgang og gletsjer i Evighedsfjorden

Krydstogtsskibe sejler ikke længere ind i fjorden end til fjordens første højresving, da der ikke foreligger søkort for den indre del af fjorden

Gletsjer i Evighedsfjorden hvor store skibe vender

Samme gletsjer som på forrige to fotos. Isens svagt rødlige farve skyldes en encellet rødalge.

Polar plunge i Evighedsfjordens 3℃ kolde vand

 Den 26/8 var der solskin og 8°C efter en nats rolig sejlads over Davis Strædet mod Baffin Island. Der blev vist nok spottet en enkelt hval, og det var langt hen på formiddagen, før der dukkede en mallemuk op. Dagen gik med en række glimrende foredrag med relation til Arktis.

Det første større isbjerg set på Davis Strædet. Det har formentlig taget turen fra Ilulissat Isfjord op langs Grønlands vestkyst og med strømmen tværs over Davis Strædet for så at drive mod syd.

Efter endnu en rolig nat på havet kom vi i land i provinsen Nunavuts hovedstad Iqaluit den 27/8 i regnvejr og 7°C. Vi blev transporteret rundt i den ret kedelige grå by i traditionelle canadiske skolebusser.

Vi fik forevist et gammelt hus fra Hudson’s Bay Company’s storhedstid, en ruin efter et inuit hus og en forlist redningsbåd

Stensætning i Iqaluits centrale bypark. Den store hvide bygning er en skole bygget i glasfiber, og t.v. for den ses spiret af den anglikanske kirke. På en sten i byparken sad en snespurv.

Iqaluits Naturhistoriske Museum med hvidhval, isbjørn og kunst i hvalros tand

Der var planlagt en vandretur langs floden i Iqaluit naturpark, men turen blev aflyst p.gr.a. det dårlige vejr. T.h. ses et af flodens vandfald.

Strandarve, Honckenya peploides, er her stort set eneste strandplante

Røde blade af mosebølle, Vaccinium uliginosum, er angrebet af svamp

Grønlands nationalblomst, Chamaenerion latifolium, vokser også i Nunavit og ses her med skulper

Storblomstret sommerkonval, Pyrola grandiflora

     Den 28/7 nåede vi frem til Lower Savage Island, den sydligste lokalitet på turen. Det var overskyet tørvejr med nogen opklaring op ad dagen og 6°C. Reelt var den golde ø delt op i tre adskilt af to smalle sunde. Der blev foretaget zodiac udflugter i begge sunde, men jeg nøjedes med den ene, da blæsten og kulden var hård. På den anden tur blev der set formentlig en rødstrubet lom i vinterdragt (Klik på øverste billede – foto: Eva Prendergast).

      29/8 var det vekslende skydække og tørt samt 6°C. Vi sejlede til Monumental Island for at se isbjørne. Billederne viser samme sovende isbjørn på mindst en km’s afstand. Billedet t.v. illustrerer, hvor svært det er at spotte en isbjørn på den afstand i det landskab. Desværre var bølgerne for høje til, at vi kunne komme i zodiac bådende og sejle tættere på.

Det samme gentog sig, da vi om eftermiddagen nåede frem til Lady Franklin Island, men nogen så en isbjørn med en unge forsvinde over en bjergkam. Efterhånden tog blæsten til på vej mod Pangnirtung.

Solskin hele dagen den 30/8 hvor skibet ankom til Pangnirtung, mens tidevandet trak ind. De to billeder er taget med 50 minutters mellemrum. Da jeg fortsat døjede med halsbetændelse, blev jeg om bord, så kun min kone kom i land.

Landskab omkring Pangnirtung

Der var udstilling og underholdning i et Besøgscenter med skulptur af trommedanser, en kvinde fungerede som åndemager og brugte frøulden fra polar-kæruld som væge, mens hun styrede flammerne med en pind, og to piger ‘dansede’ og sang

Inuit telt med teltdug af lærred dækket med sælskind. Klik på venstre foto for at se inuit årets aktiviteter.

Der var nordlys ved midnat. Foto: Eva Prendergast

Den 31/8 foregik på havet hele dagen. Solnedgang over Davis Strædet – 7 minutter mellem billederne.

Vi ankom til Sisimiut om morgenen den 1/9 i mest overskyet vejr og 2°C. Sisimiut er Grønlands næststørste by med flere uddannelsesinstitutioner og mange dygtige kunstnere. Vi brugte nogle timer på byvandring og indkøb, andre tog en vandretur på Teleøen.

Hellefisk og pukkelhval mejslet ud i klippevæg

Der var også besøg i et telt med udstilling af grønlandsk mad

Om eftermiddagen gav den grønlandske mester i kajakvending opvisning i havnen foran skibet. Han viste rygroning, vendinger med og uden åre samt flere vendinger i træk.

Skibet ankom til Qeqertarsuaq (Godhavn) tidligt om morgenen den 2/9 til kulde, men efterhånden solskin. Der var landgang ved Kongebroen rejst til ære for Kong Christian X’s besøg i 1921. Grønlandshvalens kæber blev rejst i 1973, da byen fyldte 200 år. T.h. ses byens nye fodboldbane med kunstgræs.

Qeqertarssuaq med hjørnet af Lyngmarks Fjeld samt i midten Apostel Fjeld

Kl. 8 startede vandreture ind i Blæsedalen og til Kuannit, mens der endnu var morgenrødme på himlen, da vi

passerede isbjergene i bugten ved Arktisk Station.

Arktisk Station oprettet 1906 af botanikeren Morten Porsild. Laboratoriebygningen tilføjet i 1966 anes yderst t.v. på højre foto.

Der er meget få arter, der blomstrer så sent på sæsongen, men t.v. ses engkarse, Cardamine pratensis, der ikke udvikler modne frugtstande i Grønland og t.h. grønlandsk fjeldsimmer, Dryas integrifolia, med hårede frugter

Ny bro over Røde Elv. Den gamle blev indviet i 1929, men den styrtede sammen for nogle år siden under stærkt forhøjet vandstand i floden, der på denne årstid har klart vand, men om foråret under snesmeltningen på bjergene bliver farvet rød primært af tuf og jern forbindelser

      Skydannelse over Lyngmarks Fjeld (t.v.) og Skarvefjeld. På en lun solskinsdag stiger luften til vejrs og afkøles, så den fortættes til skyer, der kommer rullende op ad bjergsiden nedefra. Det kan man ikke se, når man går rundt på toppen af bjerget i solskin, og det er en farlig situation, da der på Skarvefjeld kun findes én smal farbar sti ned ad bjerget, og den kan være svær at finde, når man er indhyllet i skyer.

Isbjerge ud for Skarvefjeld og Lyngmarks Fjeld med skydannelse

Om eftermiddagen sejlede skibet 4-5 km øst for Qeqertarsuaq til Kuannit, hvor der blev arrangeret udflugter med zodiacs ind til kysten. Herover ses konglomerat med småsten og regnbuefarver i et vandfald.

Havet har gravet huler ind i de blødere dele af basalten, men nogle af hulerne kan også repræsentere lava tunneler

Lavatunnel, Kuannit

Vandfald, Kuannit

Kysten ved Kuannit

Ved Kuannit optræder lavaen som søjlebasalt, der fremkommer under nedkøling af lavaen, hvor lavamassen formindskes ved sprækkedannelse i et heksagonalt mønster. T.h. søjlerne i tværsnit.

Søjlebsalt bevokset med lichener ved Kuannit

Søjlebasalt med orange lichener, sandsynligvis Xanthoria elegans

Zodiac båden sejlede gennem hullet i klippen ved Kuannit

Dyreliv så vi ikke meget af på Disko, men så dog hvidvinget måge ved Kuannit samt fire canadagæs, der nok skulle gemmes til julemiddagen

Zodiac båd hejses om bord på Ocean Albatros som afslutning på besøget på Disko. Aftensmaden foregik på dækket som en barbecue, men det var koldt og besværligt, da der er pladsmangel. Det ville have været mere vellykket, hvis man havde afholdt seancen i det lune vejr i Evighedsfjorden og eventuelt havde spist i to hold.

Vi ankom tidligt om morgenen i fint vejr til Ilulissat den 3/9

Formiddagen gik med besøg ved Isfjordscentret og vandretur til Isfjorden.
Klik på foto for at se skelettet til centret under opførelse i 2019.

Udstilling i Isfjordscentret, hvor snekrystaller og andre små emner er støbt ind i glas, der ligner klar is. Uden for centret hoppede en stenpikker rundt.

Isfjordscentret set fra gangbroen til Isfjorden

Gangbro til Isfjorden

Isfjorden ved Ilulissat

Hospitalet i Ilulissat

Afsejling fra Ilulissat

Måger på isbjerg, Ilulissat

      Om eftermiddagen skulle vi have været på sejlads med et lokalt skib til Isbanken, hvor de store isbjerge fra Isfjorden går på grund, og hvor pukkelhvalerne søger føde, men turen blev aflyst, da det lokale skib ikke kunne lægge til ved Ocean Albatros p.gr.a. for meget bølgegang. Ekspeditionen satte i stedet kurs mod Itilleq, men til manges utilfredshed holdt man foredrag og sejlede for fuld skrue forbi isbanken. Desværre måtte mit foredrag om den grønlandske flora og planternes tilpasning til arktisk klima udgå, da tilrettelæggeren overså det trods anbefalinger fra guider, der har hørt foredraget på tidligere ture med Albatros. Foredraget er baseret på pdf artiklen ‘Grønlands planteverden’, der kan downloades under menuen Botaniske emner/Arktisk botanik.

Vi ankom til Itilleq i overskyet vejr den 4/9. Itilleq er en lille bygd beliggende naturskønt på en ø med under 100 indbyggere.

En vis udmattelse efter sygdom gjorde, at jeg blev om bord, men se billederne fra besøget i 2019. I Grønland søger man så vidt muligt at lægge kirkegårde, så de afdøde har en smuk udsigt.

      Op kl. 6 den 5/9 med skibet liggende i Sdr. Strømfjord. Boardingkort blev udleveret på skibet. Derefter den sidste sejlads ind til havnen med zodiac både og så 11 km i rutebil ind til lufthavnen. Der var mellemlanding på Island (byen Gardar ses på billedet), og vi fik et glimt af Færøerne i solskin. Efter 16 timer på farten var vi i København kl. 22 – Det var 14 dage med mange gode oplevelser, men på enkelte punkter kunne planlægningen have været bedre. Mistede udflugter p.gr.a. vejret kan Albatros ikke gøre for, og med den lange sejltid over Davis strædet følte mange, man fik for lidt ud af opholdet på/ved Baffin Island.

H S Heide-Jørgensen, oktober 2024