Viscum.dk

Der er tre arter af soldug i Danmark

Rundbladet soldug - Drosera rotundifolia

     Rundbladet soldug er den mest udbredte soldug art i Danmark. Den er cirkumpolar inklusive det sydlige Grønland. Den trives fint med konkurrence fra tørvemos (Sphagnum). På billedet th. vokser soldug tæt rundt om en grundvands regulere klitlavning i den rødbrune bræmme, hvor der hverken er for vådt eller tørt.

     Drosera rotundifolia blomstrer i august. De 5-tallige blomster er kun åbne midt på dagen, og de sidder højt hævet over fælderne. I tørt og solrigt vejr kan slimen på tentaklerne tørre ud. På billedet herunder ses i midten et blad foldet sammen om et bytte som resultat af den på hovedsiden omtalte auxin regulerede vækstbevægelse.

Langbladet soldug - Drosera anglica

     Langbladet soldug har i Danmark kun få voksesteder på højmoser og i fugtige klitheder i Jylland. Dens totale udbredelse er næsten cirkumpolar. Den findes dog ikke i Island og Grønland, men i Nordamerika når den op i Alaska. Der findes også nogle subtropiske forekomster på Hawaii og i det sydlige Europa og sydlige Japan. Den trives fint i sure omgivelser mellem Sphagnum. Den overvintrer ved vinterknopper kaldet hibernakler. Arten er selvbestøende og menes opstået som en diploid hybrid mellem den nordamerikanske D. linearis og D. rotundifolia.
Drosera anglica x obovata er en steril hybrid med D. rotundifolia. Hybriden forveksles undertiden med Drosera intermedia.

Liden soldug - Drosera intermedia

     Liden soldug findes især i moser, hvor den står under vådere forhold end de to øvrige danske arter, rundbladet og langbladet soldug. Den har hovedudbredelse i det vestlige Europa og østlige Nordamerika, men når ned i det nordlige Sydamerika. I tempereret klima overvintrer den ved hibernakler. Bladene er oprette, og formen er intermediær mellem de to førnævnte arter. Blomsterstanden virker sidestillet, idet den er bøjet til siden, mens den står opret centralt i rosetten hos de to andre danske arter. Bomstrer fra juni til august. På billedet t.h. vokser den sammen med blærerod Utricularia australis. – Drosera anglica x obovata er en steril hybrid med D. rotundifolia. Hybriden forveksles undertiden med Drosera intermedia.

H. S. Heide-Jørgensen, december 2021.

Retur til Drosera hovedside

Epifytter

Hvad forstås ved en epifyt?

Bromeliacé på Aralia, 
Costa Rica. Foto: J Kuijt.

Tillandsia på Idria columnaris,
Baha California

Paphiopedilum villosum, Nordlige Thailand.
                   Foto: H Bänziger.                      

    Epifyt vil sige en plante, der er fasthæftet på en anden plante, men uden at optage næring fra ’værtsplanten’. Hvis der optages vand og næring fra værten, så er der tale om en snylteplante (en parasit). Tilsvarende kaldes en plante, der hæfter sig fast på en sten eller en klippe, en lithofyt. De to største grupper af epifytter findes i familierne Bromeliaceae og Orchidaceae, men begge familier rummer også arter, der vokser på jorden. Der er også mange epifytter blandt bregner, mosser og laver.

Epifytiske bregner og mosser,
Oregon

Vedbend klatrerødder,
Hedera helix

Rådhusvin klatrerødder,
Parthenosissus tricuspidata

     Epifyttiske blomsterplanter træffes især, hvor vækstsæsonen er regnfuld, dvs. i tropiske og subtropiske områder. Tillandsia arten på Idria columnaris er dog et eksempel på, at man også kan træffe epifytter i ørkner. Bregner og mosser er de vigtigste epifytter i tempereret regnskov.  Det sker, at f.eks. vedbend, rådhusvin og kaprifolie antages for epifytter, da de hæfter eller snor sig fast på især træer, men til forskel fra epifytter, så er disse planter rodfæstede i jorden, og får vand og næring fra jorden. Epifytter får vand og næringssalte fra det vand, der siver ned ad grene og træstammer i regnvejr. Regndråber opsamler altid lidt næring fra det støv, som vinden fører rundt i atmosfæren. 

    


      Billederne her viser den Syd-Afrikanske epifyttiske orkidé Ansellia africana. I stedet for at lade luftrødderne vokse op og ned langs værtens stamme,  vokser de mere eller mindre lodret opad og danner derved en slags kompostkurv, der opsamler nedfaldne blade, som efterhånden omsættes til næring for orkidéen.

H S Heide-Jørgensen, december 2020.