Tentakler

     Alle Drosera har to slags tentakler, langstilkede bevægelige tentakler på og nær bladets rand og kortstilkede mere eller mindre ubevægelige tentakler på den centrale del af bladpladen. T.v. er det D. pygmaea og t.h. D. regia. På overgangen mellem korte og lange tentakler ses overgangsformer. Der er til en vis grad en arbejdsdeling mellem de to tentakel typer. De langstilkede er primært slimudskillende, hvor den klæbrige slim skal sørge for at fastholde byttet, mens de kortstilkede primært udskiller fordøjelsesenzymer og optager de nedbrudte næringsemner.

     Mellus fanget i fælde af Drosera pygmaea. Lillafarvet fangstslim ses mellem et par tentakler og dyret. På scanning billedet ses fangstslimen trukket ud over mellusen fra hovedet på en mellemlang tentakel, og t.h. snit gennem en ung fælde med tværsnit af stilken på langstilkede tentakler øverst og snit gennem kirtelhovedet på kortstilkede tentakler nederst.

     Længdesnit af langstilket tentakel af Drosera pygmaea. Ledningstrengens vandledende xylem kan ses i den ydre del af stilken afsluttet med to store tracheider under de endodermoide celler, der skiller tracheiderne fra hovedets plasmarige kirtelceller. I midten tværsnit af stilken på langstilkede tentakler, hvor det ses, at cellevæggene på den abaxiale side, der vender bort fra fældens centrum er tyndere end cellevæggene på den adaxiale side. De tyndvæggede celler kan lettere strækkes ved sur vækst, og det får tentaklerne til at bøje sig ind mod fældens midte. T.h. et scanning foto af det sidestillede hoved på en langstilket tentakel, hvor den glatvæggede krans markerer de endodermoide celler.

     Tentakel struktur hos Drosera pygmaea. Øverst t.v. perifert snit gennem kirtelhoved af langstilket tentakel med tydelige labyrinthvægge i cytoplasmarige kirtelceller og under to endodermoide celler to store tracheider med afstivningslister på væggene. De øvrige fotos er af kortstilkede tentakler. T.v. i midten er slim akkumuleret under kutikula, så den er spændt ud og ser glat ud på toppen af kirtelhovedet. Øverst t.h. et tværsnit gennem kirtelhovedet og et længdesnit gennem hele tentaklen, der består af en stilk med en central streng af vandledende tracheider, der ender i en stor central tracheide i tentaklens hoved. En tilsvarende celle ses også på tværsnittet. Den er omgivet af et klokkeformet grænselag (endodermoide celler), der regulerer transporten mellem stilken og de to lag kirtelceller i hovedet. Tentaklen udskiller enzymer til fordøjelse af byttet og optager derefter nedbrydningsprodukterne. Nederst t.v. ses en optagelse fra elektronmikroskopet svarende til farvefotoet fra lysmikroskopet. Den indsatte figur i højre side viser kirtelcellernes perforerede kutikula (små pile). Nederst t.h. et udsnit af kirtelcellerne med labyrinthvægge der forøger arealet af den indre vægoverflade og dermed af cellemenbranen mange gange. E, endodermoide celler. H, halsceller. K, kirtelceller. M, mitochondier. N, cellekerne. P, plastide. T, tracheide.

H. S. Heide-Jørgensen, december 2021.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

Retur til Drosera eller til Oversigtsskema.