Viscum.dk

Der er tre arter af soldug i Danmark

Rundbladet soldug - Drosera rotundifolia

     Rundbladet soldug er den mest udbredte soldug art i Danmark. Den er cirkumpolar inklusive det sydlige Grønland. Den trives fint med konkurrence fra tørvemos (Sphagnum). På billedet th. vokser soldug tæt rundt om en grundvands regulere klitlavning i den rødbrune bræmme, hvor der hverken er for vådt eller tørt.

     Drosera rotundifolia blomstrer i august. De 5-tallige blomster er kun åbne midt på dagen, og de sidder højt hævet over fælderne. I tørt og solrigt vejr kan slimen på tentaklerne tørre ud. På billedet herunder ses i midten et blad foldet sammen om et bytte som resultat af den på hovedsiden omtalte auxin regulerede vækstbevægelse.

Langbladet soldug - Drosera anglica

     Langbladet soldug har i Danmark kun få voksesteder på højmoser og i fugtige klitheder i Jylland. Dens totale udbredelse er næsten cirkumpolar. Den findes dog ikke i Island og Grønland, men i Nordamerika når den op i Alaska. Der findes også nogle subtropiske forekomster på Hawaii og i det sydlige Europa og sydlige Japan. Den trives fint i sure omgivelser mellem Sphagnum. Den overvintrer ved vinterknopper kaldet hibernakler. Arten er selvbestøende og menes opstået som en diploid hybrid mellem den nordamerikanske D. linearis og D. rotundifolia.
Drosera anglica x obovata er en steril hybrid med D. rotundifolia. Hybriden forveksles undertiden med Drosera intermedia.

Liden soldug - Drosera intermedia

     Liden soldug findes især i moser, hvor den står under vådere forhold end de to øvrige danske arter, rundbladet og langbladet soldug. Den har hovedudbredelse i det vestlige Europa og østlige Nordamerika, men når ned i det nordlige Sydamerika. I tempereret klima overvintrer den ved hibernakler. Bladene er oprette, og formen er intermediær mellem de to førnævnte arter. Blomsterstanden virker sidestillet, idet den er bøjet til siden, mens den står opret centralt i rosetten hos de to andre danske arter. Bomstrer fra juni til august. På billedet t.h. vokser den sammen med blærerod Utricularia australis. – Drosera anglica x obovata er en steril hybrid med D. rotundifolia. Hybriden forveksles undertiden med Drosera intermedia.

H. S. Heide-Jørgensen, december 2021.

Retur til Drosera hovedside

Cephalotus follicularis - faldgrubens inderside

    Cephalotus kandens nederste ene halvdel er på billedet ovenover skåret bort, så man ser lidt af låget ud gennem mundingen, peristomiets indad krummede tænder, den mørkviolette indvendige krave samt en mørkebrun bådformet valk, hvor fordøjelseskirtlerne sidder. På ydersiden ses desuden den midterste vinge samt et tværsnit af den ene sidestillede vinge. Rødfarvningen på kandens yderside og valkens mørke farve medfører større absorption af varmestråling. Det øger vævstemperaturen, og det er foreslået, at det er til fordel for aktiviteten af fordøjelses enzymerne. Andre mener, den mørke ydersider skal beskytte enzymerne i kandevæsken mod foto-oxidation.

     Det nederste foto er et længdesnit gennem kanden, der er placeret i naturlig stilling i forhold til en vandret jord-overflade. Det ses, at valken med fordøjelseskirtlerne dermed også er i næsten vandret stilling. Hele valken vil derfor normalt være under kandens væske niveau, hvilket anses som en fordel for optagelse af næring fra kandevæsken.

H. S. Heide-Jørgensen, april 2014.

Retur til Oversigt eller til Cephalotus